”Når man ser på miljøbelastningen af produktionen af et kilo mælk – og reduktionen af den – så er det utroligt, at dansk landbrug stadig udstilles så negativt. Det piner mig, at vi skal skældes ud for det. Vi har mange gode historier, men de kommer ikke frem”, siger BL-medlem Henrik Møller Andersen fra Ørbæk på Fyn.
Han har selv kigget på udviklingen i antallet af køer og størrelsen på dansk landbrugs samlede mælkeproduktion. Han har ikke kunnet se, at der er reelt hold i angrebene på dansk landbrug. Dataene viser, at vores brug af foder på kreaturer er meget mere effektiv i dag end tidligere.
Ifølge Henrik Møller Andersen var der i 1950 omkring 1,5 millioner køer, mens der i dag er 580.000. Samtidig var produktionen ifølge hans opgørelser dengang fire milliarder kilo mælk, mens den i dag er fem milliarder kilo – en stigning på 25 procent.
Det sparer en betydelig mængde vedligeholdelsesfoder, som gør, at vi i Danmark ifølge Henrik Møller Andersen undgår at bruge et dyrkningsareal på størrelse med cirka 75 procent af den fynske landbrugsjord.
”Da jeg begyndte at regne på det, blev det mere og mere interessant. Lige når man ser tallene, tænker man ikke meget over det – men det blev mere og mere indlysende, at vi er meget dygtigere i dag, efterhånden som jeg borede i det”, siger han.
Unuanceret mediebillede
Derfor undrer han sig også over det billede, han møder i mediernes verden.
”Det står i skærende kontrast til påstandene om, at vi belaster mere, men når tingenes egentlige sammenhæng ikke belyses, så falder folk for sensationerne. Landbruget er slet ikke den store synder, når man tænker på de produkter og den produktion, vi leverer”, siger han.
Det understreges også i en ny, hollandsk undersøgelse, som fremhæves i DETTE indlæg på BL’s hjemmeside.
Her fremgår det, at dansk landbrug er blandt de bedste i forhold til klimaeffektivitet. Vi er ifølge undersøgelsen nummer ét i forhold til mælkeproduktion, nummer to med hensyn til oksekødsproduktion og nummer syv i forhold til svinekød – og det er bedre end EU-gennemsnittet.
Ikke en varig belastning
Henrik Møller Andersen ærgrer sig dog i det hele taget over, at køer og kreaturer beskyldes for at øge CO2-belastningen.
”Det, kreaturer udleder, er ikke mere end det, der er bundet i det materiale, som de spiser. De lever af noget, som har bundet CO2 i forvejen. Problemet er, at noget af det kommer ud som metan. Men det problem er kun kortvarigt, for det nedbrydes i løbet af 10 år. Det er ikke en varig belastning. Kreaturerne er en del af et kredsløb, og CO2 kan ikke opstå ud af ingenting,” siger han.
Meget er forandret
Christen Sievertsen, direktør i Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter, mener, det er vanskeligt at sammenligne tidligere tider med nutiden. Han er dog enig i, at debatten om køer og klimaaftryk er unuanceret:
”Lige nu skæres alle køer over én kam. Hvis man endelig skal tale om klimaaftryk, gælder det kødproducerende køer – altså ammekvæg. For malkekvæg kan en væsentlig del af klimaaftrykket tillægges mælkeproduktionen. Allerede dér er debatten i medierne kørt af sporet – fordi kød fra ammekvæg har et klimaaftryk, der er to-tre gange højere end kød fra mælkeproducerende køer”, siger han.
”Medierne omtaler typisk klimaaftryk per kilo kød eller per kilo salat. Men der skal mange kilo salat til samme mængde næring, som der er i et kilo kød. Det betyder, at hvis man i stedet ser på næringsværdi, er malkekøernes klimaaftryk i mange tilfælde mindre end salat”, forklarer Christen Sievertsen.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
