Planteavlens fremtid i Danmark
– effektivt og bæredygtigt
Målsætningen med denne strategi for dansk planteavl er en bæredygtig, intensiveret udvikling, der sikrer sunde fødevarer og skåner vand, jord, luft og biodiversitet. Samtidig skal den sikre landbruget økonomisk. Strategien er udtryk for vores ønske om at videreudvikle dansk planteavl.
Vores fremtid afhænger af fagligt velfunderede løsninger til de komplekse problemstillinger og udfordringer, vi står over for. Det forudsætter dog samtidig støtte fra politikere og samfundet samt mere forskning og rådgivning. Det er nødvendigt med en faglig afvejning og praktiske løsninger, hvor der er konflikt mellem målene. Med de syv hovedmål ønsker vi at bidrage med vores del til at sikre et moderne, effektivt og bæredygtigt intensiveret landbrug i fremtiden.
Landbrugsprodukter er livsgrundlaget for samfundet. Vi kan ikke leve uden mad. Sådan har det altid været, og det vil det blive ved med at være. I Danmark er lidt over 60 % af det samlede areal landbrug. Et godt vejr til landbrug og frugtbar jord gør, at det er naturligt, at Danmark har en stor produktion af fødevarer. Det skal vi holde fast i og samtidig sikre en bæredygtig udvikling. Biodiversitet kræver, at vi bruger så lidt plads som muligt til at producere de fødevarer, som verdens befolkning forbruger. Derfor skal fødevareproduktionen være effektiv og foregå der, hvor den kræver mindst plads.
Forbrugernes høje kvalitetskrav til produkterne, den stigende efterspørgsel på fødevarer, miljøkrav og klimaudfordringer betyder, at landbruget både skal være effektivt og være parat til at omstille sig. Det gælder, uanset om det er konventionelt eller økologisk landbrug.
Grundmålene i strategi for planteavlen
- At sikre forsyningen af fødevarer, foder og bioenergi af høj kvalitet
At lave gode og sunde fødevarer og fodermidler i tilstrækkeligt omfang er førsteprioriteten for dansk landbrug. En voksende produktivitet gør det også muligt at bidrage til produktion af vedvarende grøn energi. Disse, såvel som råvarer til fødevareindustrien, giver værdifulde biprodukter, der også kan bruges som foder i husdyrproduktionen. - At opretholde og forbedre jordens frugtbarhed
I landbrug er det vigtigt at fastholde jordens frugtbarhed, og derfor er gødning nødvendig. Jorden skal tilføres de nødvendige næringsstoffer. Ved at bevare og forøge humusindholdet i jorden samt at beskytte jorden mod fysiske påvirkninger, bidrager vi til at bevare og forbedre jorden. Derudover bør vi undgå tilførsel af ikke- eller svært nedbrydelige skadelige stoffer i jorden. Vi forventer også, at jorden bliver beskyttet mod tilførsel af skadelige stoffer fra andre kilder. - At dække afgrødernes behov for næringsstoffer og forbedre effektiviteten af gødningen
Planternes næring er helt grundlæggende for dyrkning af jorden. Gødskning skal tilpasses afgrødernes behov efter ligevægtsprincippet. Det forhindrer negative miljøbelastninger. En god fordeling og udnyttelse af husdyrgødning recirkulerer næringsstoffer effektivt og er med til at skåne de begrænsede beholdninger af blandt andet mineralsk fosfor. - At lave et klimavenligt landbrug
Landbruget kan hjælpe med klimabeskyttelse ved at bidrage til oplagring af kulstof i jorden og sænke udledningen af drivhusgasser gennem fødevareproduktion. Dyrkning af biomasse og brug af bioenergi kan erstatte fossilt brændstof som olie og kul. Det kan gøre udledningen af klimagasser i andre dele af samfundet lavere. - At bekæmpe sygdomme og skadedyr
Vi skal stræbe efter at opretholde sunde, stærke planter, der kan samle næringsstoffer, vand og CO2 op. Det kan gøres ved sikre plantebeskyttelsesmidler. Vi anser plantebeskyttelsesmidler som et godt og nødvendigt værktøj. Vi mener, at de midler, der har været igennem den danske godkendelsesprocedure, er sikre, og de nedbrydes hurtigt i de øvre jordlag. Man skal sikre, at vi fortsat har de rigtige, nyeste og mest miljøvenlige midler til rådighed.
Forbruget bør være efter devisen ”Så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt”. Det giver et vigtigt bidrag til styring af resistens og undgår negative miljøpåvirkninger. Alle midler – planteværn, slam, biologiske og ”naturlige” planteværnsmidler – skal gennemgå samme godkendelsesprocedure, og der skal ikke lægges afgifter på. - At skabe plads til biodiversitet
Det er vigtigt for landmændene at forene produktionen af fødevarer med fremme af levesteder for arter som f.eks. planter, markfugle og insekter. En effektiv produktion giver et mindre behov for landbrugsarealer. Dermed kan andre områder lettere omdannes til naturområder. Udover landbrugets bidrag, kræver opretholdelsen af biodiversitet også en indsats fra hele samfundet, så alle relevante påvirkninger inddrages. - At fastholde dansk landbrugs konkurrenceevne
Dansk landbrug overholder strenge nationale og europæiske miljøstandarder og afsætter produkterne på åbne markeder. Det bliver mere og mere vigtigt for de enkelte bedrifter at have rammevilkår som i den øvrige del af EU. Det skal sikres, at disse rammevilkår udvikles ud fra faglighed og fakta fremfor følelser og ”feel good”-politik.
Strategi for planteavl – sådan vil vi opnå målene
a) Fastholde landbrugsjorden i Danmark
Danmark skal fortsat være et landbrugsland, og derfor skal vi i videst mulige omfang fastholde den landbrugsjord, vi har i dag. Landbrugsjorden er kernen i fødevareklyngen, og derfor har den ikke bare betydning for det primære landbrug, men også for det øvrige samfund. Det skaber vækst, arbejdspladser og store eksportindtægter.
b) Sikre jordens frugtbarhed
Det øverste jordlag indeholder humus og vigtige næringsstoffer. Humus er meget vigtig for jordens frugtbarhed. Det virker som en buffer for næringsstoffer og er basis for biologisk aktivitet og har kæmpe betydning for jordens evne til at optage vand og næringsstoffer. Ved at anvende sædskifter og målrettede dyrkningsmetoder vil vi fastholde og forbedre indholdet af humus i jorden.
For at opnå dette mål vil vi prioritere det i valg af sædskifte og efterafgrøder der, hvor det er muligt. Derudover er det nødvendigt med tilstrækkelig tilførsel af organisk materiale i form af planterester, husdyrgødning og kunstgødning. Bearbejdningen af jorden skal optimeres i forhold til jordens egenskaber og de valgte afgrøder. Dermed kan humustab via jorderosion undgås. Derudover tilstræber vi, at jordens pH holdes optimalt ved forsyning med kalk tilpasset jordtypen.
Vi skal arbejde for at undgå strukturskader.
c) Sædskifte sikrer sundere planter
Sædskifte er vigtigt for at imødegå plantesygdomme og til at bekæmpe ukrudt. Det bidrager til et mindre forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Brugen af bælgplanter i sædskiftet er godt for jordens frugtbarhed. De kan bidrage til afgrødernes kvælstofforsyning, idet bælgplanterne via knoldbakterier omdanner kvælstof fra luften til kvælstofgødning. Gennem hyppigere sædskifte af sommer- og vinterafgrøder, græs- og kornafgrøder – med fokus på bælgplanter – opnås en fleksibel og afbalanceret vekseldrift, og afgrøderne tilpasses jordforholdene. Vi vil gennem forskning og planteforædling forsøge at forbedre økonomien for nogle af de afgrøder, som er positive for sædskiftet, men som i dag vælges fra på grund af for lave udbytter eller salgspriser.
d) Skånsom bearbejdning af jorden
På en række jordtyper er det muligt at gennemføre landbrug med enten reduceret jordbehandling eller decideret pløjefrit landbrug (Conservation Agriculture – CA). Dette ser BL positivt på. Reduceret jordbearbejdning giver jorden en højere stabilitet og en bedre dækningsgrad af planterester.
CA – pløjefrit landbrug – er en videreudvikling af reduceret jordbearbejdning. I CA indgår minimal bearbejdning af jorden. Jorden bliver tildækket med planterester, så man holder på fugtigheden, og der er fokus på sædskifte. Det gør, at jorden bliver udsat for mindre fysiske belastninger og reducerer en evt. jorderosion. Også i forhold til klimaet giver CA god mening.
En vigtig bestanddel i CA er regelmæssig brug af herbicider. For at undgå et større forbrug af herbicider i denne dyrkningsform er det en forudsætning, at der anvendes et meget alsidigt sædskifte. Derfor har vi brug for en videnskabelig tilgang i forbindelse med tilladelser til plantebeskyttelsesmidler. Der skal ske en helhedsorienteret vurdering og videreudvikling af CA-metoden, for at få reduceret de nuværende målkonflikter (nedsat virkning af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, plantesundhedsaspekter). Der bør også være stor fokus på efter- og mellemafgrøder.
e) Beskyttelse af jorden mod jorderosion og jordpakning
Den danske landbrugsjord er generelt meget frugtbar. Men ugunstige vejrbetingelser, utilstrækkelig afvanding og dræning, brug af tunge maskiner samt for dårligt plantedække kan belaste jorden. Følgerne kan være fysiske skader af jordlaget. Det kan for eksempel være jordpakning og erosion. Optimal dræning skal sikres ved vedligehold af både dræn og vandløb.
Dette kan undgås ved at vente med jordbearbejdning, indtil jorden er afdrænet, ved at reducere maskinernes dæktryk (vælge dæk der kan tåle kørsel ved et lavt dæktryk, dæktrykregulering osv.).
Conservation Agriculture kan også hjælpe mod jorderosion og jordpakning. Denne dyrkningsform består overordnet af tre forhold. Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning og ingen pløjning. At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester som f.eks. halm. Et varieret sædskifte og helst ikke samme afgrøde to år i træk (undtagen flerårige afgrøder). Derved bliver jorden mere robust i forhold til klimaforandringer, og man undgår jorderosion.
f) Klimavenligt landbrug
Dansk landbrug kan være med til at løse de globale klimaproblemer. En forskning, der kan finde frem til den mest effektive måde at øge mængden af CO2 i jorden, vil ikke bare kunne hjælpe dansk landbrug, men også kunne give værdi til det danske samfund gennem eksport. Derfor bør landbruget og især staten investere i forskning på området. Forskning i binding af CO2 i jorden bør være et højt prioriteret område for offentlig forskning, da klimaet er en samfundsmæssig udfordring. Men også landbrugets fonde bør have større fokus på dette område.
g) Brug af digitalisering
Landmænd og virksomheder i landbrugs- og fødevareerhvervet skal være åbne for brugen af digital teknologi. Hensigtsmæssig anvendelse kan gøre landbruget endnu mere effektivt og ressourcebesparende. Vi bør i endnu højere grad benytte sensorer og prognosemodeller til ukrudts- og sygdomsbestemmelse og bekæmpelse af disse. Vi bør forbedre ukrudtsbekæmpelsen. Både med fysiske processer og den kemiske plantebeskyttelse, der skal være specialiseret på de enkelte planter. De nye sensorteknologier og biomasse-landkort baseret på satellitteknologi muliggør en mere præcis fastlæggelse af afgrødernes næringsstofbehov.
Det kræver et hurtigt, mobilt bredbåndsnet, der dækker overalt.
Der skal være en klar lovgivning omkring udnyttelsen af de indsamlede data fra landbruget. Landmænd skal have gratis adgang til offentligt tilgængelige data i elektronisk anvendeligt format. Der skal være støtte til forsknings- og udviklingsprojekter.
h) Gødning af høj kvalitet giver sund jord og sikre fødevarer
Planternes behov for gødning skal dækkes – herunder behovet for gødning til efterafgrøder. Det betyder, at gødskningen foregår på de tidspunkter, hvor det er optimalt for planterne og dermed miljøet. Udover husdyrgødning anvendes handelsgødning. I øjeblikket arbejdes der i hele EU på nye krav til kvaliteten af handelsgødning og gødning fra restprodukter.
Der kræves stabile egenskaber af handelsgødning for at sikre en præcis fordeling. For at undgå skadestoffer i jorden er det nødvendigt, at der kun tillades gødning, der er fagligt forsvarligt i forhold til gødningsværdi og skadelige stoffer. Landbrugets genanvendelse af samfundets affald såsom slam fra rensningsanlæg eller bioaffald er kredsløbsmæssigt kun muligt ved strenge krav til skadesstoffer samt samfundsmæssigt ansvar for anvendelsen. Vi ønsker ikke tungmetaller, kemiske stoffer, plastik etc. bragt ud på markerne.
i) Forbedring af næringsstofbalancen og tabsnedsættende udbringningsteknologi
Det er vigtigt, at planterne bliver gødet efter deres behov. Der er i Danmark tilstrækkelig lagerkapacitet til husdyrgødning, sådan at den kan bringes ud optimalt. I Danmark er der et omfattende regelsæt med henblik på at nedbringe ammoniak og CO2-emissioner såvel som nitratudvaskning. Vi anvender opdateret teknologi og management ved udbringning af husdyrgødning for herved at minimere tabet af kvælstof i form af ammoniak og lattergas.
Sammen med myndighederne kan vi opnå yderligere miljømæssige fremskridt via rådgivning og hjælp til gennemførelse af frivillige miljøforbedrende projekter. Det kan for eksempel være minivådområder.
j) Udvidelse og sikring af aktivstoffer i plantebeskyttelse
Moderne plantebeskyttelse giver større udbytter og skaber dermed værdi for samfundet. Vi har brug for et bredt spektrum af tilladte aktivstoffer. Ved at bruge plantebeskyttelsesmidler med forskellige grupper af aktivstoffer, formindsker vi risikoen for, at ukrudt og skadegørere udvikler resistens mod midlerne. Derfor står enhver yderligere begrænsning på paletten af aktivstoffer i direkte modsætning til formålet med integreret plantebeskyttelse.
k) Optimal anvendelse af plantebeskyttelse
Det er i dag muligt at tilføre midler til plantebeskyttelse nøjagtigt der, hvor de er nødvendige. Mange bedrifter anvender allerede et højt niveau af teknologi, og den udvikling vil vi fortsætte. Det hjælper os med at minimere risikoen for udvaskning af plantebeskyttelsesrester og nedbrydningsstoffer.
Bejdset såsæd muliggør en ekstra skånende form for plantebeskyttelse. For at minimere afdrift fra bejdsestøv, er det afgørende nødvendigt at benytte korrekt bejdset såsæd.
l) Faglig vurdering af tilladelser og brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler
Landbruget er bevidst om sit ansvar ved brug af plantebeskyttelsesmidler. Tilladelser af plantebeskyttelsesmidler sker i Danmark efter en streng godkendelsesprocedure. Tilladelser bør udelukkende gives på baggrund af faglighed. I enkelte velbegrundede tilfælde kan det være nødvendigt med undtagelser, under overholdelse af meget strenge betingelser iht. gældende krav.
Bæredygtigt Landbrug går ind for, at drikkevandet bliver testet for så mange plantebeskyttelsesmidler som muligt. Det gælder både de midler, der bliver brugt i konventionelt og i økologisk landbrug samt også midler brugt i træindustrien, byggeri, husholdning m.m.
Der skal laves statistik for udviklingen af plantebeskyttelsesmidler og nedbrydningsstoffer i drikke- og grundvandet. Det skal ske gennem et fast og repræsentativt netværk af målepunkter. Dette sker ikke i øjeblikket, men det skal nødvendigvis være grundlaget for en seriøs debat og lovgivning på området.
Landbruget har brug for alternative bejdse- og plantebeskyttelsesmidler, der kan godkendes hurtigt og korrekt.
Det sker blandt andet gennem VAP-systemet. Dette skal bibeholdes. Der bør også testes for stoffer, der ikke kommer fra landbruget.
m) Videreudvikling af alternativer til kemisk plantebeskyttelse
Selvom plantebeskyttelsesmidler fremover også vil være et vigtigt element i landbruget, skal vi også forbedre de ikke kemiske metoder. Disse alternative muligheder til kemisk plantebeskyttelse viser sig ofte at virke dårligere og give højere omkostninger. Videreudviklingen kan ske gennem målrettet forskning i forhold til disse former for plantebeskyttelse.
Planteavlen kan i den sammenhæng profitere af allerede benyttede teknikker inden for økologisk planteavl. Hvad plantesygdomme angår, vil vi have mere fokus på de sorter, der fra naturens hånd er udstyret med genetisk resistens. Vi vil arbejde for en mere udbredt anvendelse af sortsblandinger i korn. Her kan brug af moderne avlsmetoder give betydelige fremskridt, og vi vil arbejde for udvikling og brug af naturlige reguleringsmekanismer og at skåne og fremme bestanden af nytteinsekter. F.eks. ved anlæggelse af blomsterstriber, der tjener som levesteder. Anvendelse af bioteknologiske metoder (f.eks. rov- og nytteinsekter) er også et interessant alternativ til den kemiske plantebeskyttelse. Man skal dog være opmærksom på, at hjemmehørende flora og fauna udenfor produktionsfladen ikke influeres negativt. Godkendelse af biologisk fremstillede midler bør i øvrigt underlægges præcis samme strenge krav som de kemiske midler.
n) Bæredygtig vedligeholdelse og udvikling af landskabet
Danmark har et kulturlandskab. Det vil vi fastholde. Landmænd har i århundreder bidraget væsentligt til udformningen af landskabet med dets mangfoldige arter og biotoper. Vi tager vores ansvar for biodiversiteten alvorligt. Vi vil forstærke indsatsen for at reducere landbrugets andel i tilbagegangen i biodiversiteten samt vedligeholde og fremme forekomsten af planter, insekter, markfugle osv.
Biodiversitet er en international problemstilling. Naturen kræver plads, og det skaffer vi bedst ved at producere så intensivt på dyrkningsfladen som muligt.
Den mængde fødevarer, som forbrugerne efterspørger, skal altså produceres på så lille et areal som muligt. Derfor er det også naturligt at fastholde landbruget i Danmark, hvor vi har en høj produktivitet.
Biodiversiteten skal styrkes gennem oprettelsen af naturområder. Danmark har arealer, der kan omdannes til vild natur. Men den vilde natur bør overordnet ikke fremmes på bekostning af landbruget. Tabet af landbrugs- og naturområder som følge af bebyggelse og vejprojekter er med til at presse naturen. En forudsætning for planteavlens fremtid er at beskytte mod overtagelse af landbrugsarealer og – som ved skovarealer – lovfæste bevaringspåbud. Kommunerne bør i deres byplanlægning fokusere mere på genanvendelse af tidligere industriområder. Når det offentlige laver naturtiltag, så bør fokus være på tiltag, som fastholder landbrugsarealerne. Det kan være biotoppleje, små vådområder eller andre tiltag, der både hjælper biodiversiteten og fastholder produktionen af fødevarer. Opkøb af landbrugsjord til naturområder bør begrænses til marginaljorde med stort naturpotentiale og gavnlig effekt på klimaet. I forbindelse med opkøb og udtagning af områder bør jordfordeling opprioriteres.
Allerede i dag yder landmændene deres til fremme af biodiversiteten (landbrugs-miljøprojekter, landskabselementer, aftalebaseret naturbeskyttelse, frivillige tiltag, vildtpleje osv.). Vi vil udbygge de frivillige tiltag (f.eks. pleje af landskabselementer, blomsterstriber, anlæg af lærkepletter) yderligere. Vi udnytter de muligheder, der er i MFO-reglerne i forhold til f.eks. blomsterbrak. Mulighederne heri ønskes yderligere forbedret f.eks. i forhold til at udnytte dyrkede bælgplanter som MFO-afgrøder, og som er tilladt i alle vore nabolande. Barrierer såsom kontrol- og sanktionsrisici i forbindelse med tiltag, der skal fremme biodiversiteten, skal fjernes. Endelig arbejder vi på at fremme blomster- og bivenlige tiltag. Det er vores målsætning, at landmænd skal have en aktiv dialog med miljøfolk, biavlere, jægere for at finde fælles lokale løsninger til fremme af biodiversiteten.
For at få et overblik over udviklingen i biodiversiteten bør der laves et fagligt og repræsentativt datagrundlag, der medtager alle faktorer, der har indflydelse på den.
o) Sortsvalg og dyrkning øger effektiviteten
Der kommer hele tiden nye sorter på markedet inden for planteavl. Valg af sort skal ikke kun baseres på udbytte og næringsstofeffektivitet, men også på sygdomsresistens, skadedyr, abiotiske faktorer såvel som tilpasning til klimaændringerne. Vi anvender og fremmer innovation inden for planteavl. Desuden er det af afgørende betydning, at der forefindes et dækkende, neutralt og uafhængigt sortsforskningscenter.
Mange forskellige forædlingsmetoder bidrager til at opnå en effektiv og vellykket dyrkning. Vurdering af forædlingsmetoder bør generelt foretages på et åbent og vidensbaseret grundlag. Grundlæggende skaber det nye muligheder for varsom omgang med ressourcerne i planteavlen.
Vi er imod patenter på planter, men går ind for stærke sortsrettigheder.
p) Vandløb, dræning og klimaændringerne
Ændringerne i klimaet medfører større mængder nedbør i fremtiden og også mere ekstremt vejr.
Landbruget har behov for, at vandet kan løbe væk fra markerne i de perioder, hvor der er overskud af nedbør. Det kræver udover ordentlig vedligeholdelse og oprensning af vandløbene også, at vandløbenes dimensionering genberegnes efter nuværende nedbør, især i områder med afløb af mange befæstede by- og vej-arealer.
I perioder med tørke skal der være adgang til at vande markerne. Det forudsætter langfristede, gældende tilladelser. Udover sikring af produktionen opnås der ved vanding også en mere effektiv udnyttelse af næringsstofferne. Moderne vandingsteknologi minimerer det vandforbrug, der hentes fra grund- eller overfladevand.
Brugen af renset spildevand til at vande fødevareproduktionen må kun ske ved høje krav under afvejning af fordele og risici.
q) Fair konkurrence er grundlaget for landbruget
Bæredygtigt Landbrug går ind for afskaffelsen af EU’s landbrugsstøtte på længere sigt. I dag er landbrugsstøtten i EU ca. på niveau med gennemsnittet i OECD. Dette forhold skal fastholdes, men EU skal aktivt kæmpe for, at niveauet sænkes i hele OECD.
For at den internationale konkurrence er lige, skal landbruget i EU kompenseres for forskelle i rammevilkår. I dag er miljøkravene strengere i EU, end de er i andre dele af verden. For eksempel er det forbudt at dyrke genmodificerede afgrøder i EU, men det er tilladt at importere GMO-afgrøder. Det er en urimelig konkurrencefordel. BL respekterer den til enhver tid gældende lovgivning om GMO. Der bør gælde samme regler i de lande, vi i EU importerer fra. Hvis der ikke er det, så bør disse produkter pålægges en straftold, der svarer til den økonomiske værdi af at bruge GMO.
Grundlaget for den internationale konkurrence er fair handelsbetingelser og ens adgang til markeder. Det er en nødvendighed med gennemsigtige konkurrencebetingelser i og uden for Europa for at sikre dette.
Markedspriserne er grundlaget for indtægterne i landbrugserhvervet, og produktionen skal være orienteret mod efterspørgslen hos aftagerne af landbrugsprodukter. Dette betyder også, at den økologiske produktion skal udvikle sig i forhold til efterspørgslen.
Krav til produktionen og kvalitetsstandarder fra for eksempel detailhandelen, der ikke er fagligt begrundede og ikke bygger på en reel efterspørgsel fra forbrugerne, er vi modstandere af.
Vi er også imod beskatning af plantebeskyttelsesmidler.
Det er landmandens eget ansvar at tage højde for økonomisk svære tider. Det er derfor vigtigt, at vilkårene giver økonomisk råderum til at opbygge reserver. Kun i helt ekstreme tilfælde bør staten træde til.
r) Uddannelse og rådgivning
Bæredygtighed er kun muligt med kvalificerede medarbejdere og ledelse. Derfor skal bæredygtighed, effektivitet, klima og miljøbeskyttelse samt biodiversitet fortsat være en hjørnesten i landbrugsuddannelserne. Uddannelserne skal have et bredt helhedsorienteret fokus.
s) Kontrol
Det er naturligt, at dansk landbrug bliver udsat for kontrol, ligesom det sker i det øvrige samfund. Men kontrollen skal foregå på en måde, der respekterer landmanden og hans familie.
Et landbrug er ikke bare en virksomhed, men også et hjem for landmanden og hans familie. Derfor har kontrollen et særligt ansvar i forhold til ægtefællen og børnene.
En kontrol skal ikke finde sted, uden landmanden er varslet og selv har mulighed for at være med fysisk til alle dele af kontrollen. Landmanden skal også have mulighed for at have en bisidder tilstede. Dette gælder både varslede og ikke-varslede kontroller. Hvis der undervejs findes forhold, der kan udløse straf, så skal kontrollanterne straks stoppe kontrollen og tilkalde politiet. Det er krænkende, at kontrollanterne laver bevisoptagelse, der rettelig hører under retsplejen.
Bæredygtigt Landbrug
Gamle Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Tlf. 71 99 33 43
