Det siges med et smil på læben, at Danmarks Naturfredningsforening også vil have vand-rutsjebaner omfattet af vandplanerne.
Nu er dén vittighed meget tæt på at være blevet til virkelighed på Midtsjælland.
Ole Olsen er både system-programmør, møller og deltidslandmand – og er decideret rystet over, at det lokale vandløb i Elverdamsdalen ved Tølløse ikke er blevet taget ud af vandplanerne. Der er således tale om en kunstigt anlagt beton-rende med okkerholdigt vand. ”Vandløbet” løber flere steder på strækningen oppe på en dæmning og krydser som det eneste vandløb i Danmark et andet vandløb via en bro.
Selvfølgelig er det et kunstigt vandløb
”Hvordan nogen kan karakterisere en betonkanal som naturlig, når den render oppe i luften og krydser åen i fire meters højde, er for mig en gåde. Det er uden tvivl det mest kunstige vandløb i hele landet, og det er grotesk, at det ikke lever op til kriterierne for et kunstigt vandløb”, siger Ole Olsen fra Hestemøllegaarden.
Dalen er skabt af vandmasser i istiden
At Hestemøllerenden befinder sig et geologisk og kulturhistorisk spændende sted, kan ingen til gengæld være i tvivl om. Elverdamsdalen er dannet af kæmpe vandmasser i istiden. Her løb en 800 meter bred flod gennem landskabet for 6.000 år siden. Fra omkring år 1000 og til omkring år 1600 blev Elverdamsdalen omdannet til et industrielt centrum med i alt 18 lokale vandmøller. Intet andet sted i kongeriget havde man så mange vandmøller på et så lille geografisk område.
Vandløbet blev i 1609 omlagt af hensyn til møllernes placering, så det kunne trække endnu en mølle. Vandløbet er – det er ingen i tvivl om – bygget kunstigt hele vejen.
Der vil med garanti aldrig kunne opnås god økologisk tilstand i ”vandløbet” på grund af den okker, der i store mængder kommer naturligt op af jorden i kilderne. Det bliver umuligt for fisk og planter nogensinde at leve i vandet, der – flere steder i 90 graders vinkler – bugter sig gennem, under og over bakkerne omkring det, der er Sjællands største kildevæld. Og jo, det tydeligvis røde og jernholdige vand, der føres via en akvædukt i en betonkanal hævet over jorden, minder rent faktisk visse steder om en vand-rutsjebane i Lalandia. Indenfor kun én tønde land er der ikke færre end 27 kilder, og der kommer tre kubikmeter vand igennem hvert minut.
”Jeg erkender, at vandrenden og lokationen i det hele taget udgør et geologisk og kulturhistorisk utroligt interessant sted. Jeg er selv vild med historikken og har ingen som helst interesse i at ødelægge noget som helst. Men dén side af sagen har altså intet med vandplanerne at gøre. Det er helt surrealistisk, at man tager sådan noget med i vandplanerne. Også fordi der næppe har været fisk i vandløbet de seneste 6.000 år, og der ikke er en kinamands chance for, at der nogensinde kommer fisk i det”, lyder det fra 62-årige Ole Olsen.
BL’s chefjurist: Det kan næsten ikke blive mere menneskeskabt
Den lokale deltidslandmand har adskillige gange gjort indsigelse mod, at vandrenden er en del af vandplanerne. Ole Olsen står blandt andet bag mindretalsudtalelser fra vandråds-repræsentanter med afvandingsinteresser i Isefjords og Roskilde Fjords vandråd.
Han bakkes op i sagen af Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz:
”Når man kunstigt hæver et vandløb op i terræn, taler det i sig selv for, at det naturligvis burde have været ude af vandplanerne. Det kan næsten ikke blive mere menneskeskabt”, siger Nikolaj Schulz.
Omkring 1.000 kilometer vandløb ser ifølge et udspil fra regeringen og Dansk Folkeparti ud til at ryge ud af vandplanerne, og det forslår ifølge Bæredygtigt Landbrug langt fra. Ifølge BL har vandrådene fra begyndelsen været bundet på mund og hånd. Desværre, for der er brug for afvanding, hvis man skal sikre markerne, undgå fosforudledning og begrænse lattergas-produktionen. Vandstand under dræn er derfor ikke kun sund økonomi, men også ansvarlig miljø- og klimaadfærd, og derfor skal der ifølge BL (og i øvrigt også Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen) mange flere kilometer vandløb ud af vandplanerne.
Nikolaj Schulz understreger dog også, at det først er, når den konkrete kommunale indsats skal gennemføres, at BL for alvor kan hjælpe landmænd som Ole Olsen.
”Nu gælder det om rundt omkring i det ganske land at holde et skarpt øje med, hvilke projekter der sættes i værk som følge af vandplanerne. Det kan være genslyngning, fritlæggelse af rør og alt muligt. Hvis kommunens konkrete indsats rammer landmanden urimeligt, kan jeg garantere for, at BL gerne tager sagen op”, siger chefjuristen.
Kommunen kan godt holde nallerne væk
Det glæder Ole Olsen:
”Jeg skal ikke have rensningsanlæg og alt muligt andet til at fjerne naturligt okker fra kilderne på mine marker – der i forvejen består af 17 skæve hjørner på blot 50 hektar. Jorden er besværlig nok at dyrke i forvejen. Kommunen kan godt holde nallerne væk, men turister og andre interesserede er naturligvis velkomne til at komme og besigtige det enestående kildeområde”, siger han.
Helt grotesk bliver det ifølge Ole Olsen, når biologer påstår, at vandet ikke er okkerholdigt:
”Vikingeskibsmuseet i Roskilde har ligefrem som et eksperiment med stor succes udvundet jern af Hestemøllerendens bundfald”, fortæller han.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)
