”Efterafgrøder, græsmarker eller minivådområder har langt, langt større effekt end at justere en lille smule i gødningsniveauet”, sagde Jørgen E. Olesen fra DCA på Aarhus Universitet tirsdag, da han var i debat på P1 med blandt andre Peter Kiær fra Bæredygtigt Landbrug.
Debatten tog udgangspunkt i Berlingske Tidendes artikler om landbrugets påståede langsommelighed med at gennemføre kollektive virkemidler.
Peter Kiær fremførte, at det var myndighedernes sløseri, der var skyld i, at der ikke var gennemført flere projekter. Det var der ingen der modsagde, selvom både Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening gerne så flere projekter til fordel for naturen. Men ifølge professoren så er det ikke landmændenes gødning, man skal pille ved.
”Så længe vi ligger nede omkring det der økonomiske optimale niveau, så er der ikke stor effekt på udledningen”, sagde Jørgen E. Olesen.
Han mener, at gødningsreduktion giver for lille effekt i forhold til andre tiltag. Så det står langt nede i rækken af de ting, man bør bruge.
”På den måde hjælper det heller ikke helt så meget, når man går over til en økologisk produktion typisk, med mindre man også i den der økologiske produktion sørger for at have rigelig med efterafgrøder og andet, fordi gødningseffekten er for ringe”, sagde professoren.
Hans synspunkter bakkes op af faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
”Jeg er helt enig med det Jørgen E. Olesen siger. Det er korrekt, at virkningen af gødningsreduktioner er alt for lille til at det betyder noget. Det er afgrødesammensætningen, og bevoksning på arealerne om efteråret der er afgørende, så jorden tømmes for kvælstof. Derudover kan man med de kollektive virkemidler, hvor vi anbefaler minivådområder øge retentionen i vandsystemet, hvilket også er effektivt” siger Jørgen Evald Jensen.
Retentionen er den reduktion, der sker efter kvælstoffet har forladt rodzonen i marken.
Jørgen E. Olesen kom også ind på problemet med ”fosfor-bomber” i forbindelse med de store vådområder. Det er en problemstilling Bæredygtigt Landbrug har påpeget længe.
Professoren fra Aarhus Universitet anerkendte, at det flere steder er et problem, som man er blevet nødt til at tage hånd om. ”Fosfor-bomber” opstår ved, at et landareal med fosfor i jorden bliver oversvømmet, hvorefter fosforen bliver ledt væk og ud i vandmiljøet.
Det er en problematik, som Bæredygtigt Landbrug gentagne gange har fremført uden at myndighederne har villet lytte.
Jørgen E. Olesen efterlyste også en bedre planlægning på området.
”En sådan planlægning kunne også godt sikre at man fik lavet nogle tiltag til at for eksempel at undgå nogle af de der fosforbomber som man har rundt omkring. Det kunne være nogle afværgeforanstaltninger”, sagde han.
