Af Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige
Det var bedrøveligt, men også på en måde meget forudsigeligt, at høre, læse og se politikeres og miljøfolks reaktioner på den årlige vandmiljørapport, der udkom forleden med tal for, hvor meget mindre kvælstof landbruget har udledt sammenlignet med årene før.
Den ansvarlige minister Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre “råbte relativt højt” med skældsord mod landbruget, som han fortalte på TV2.
Socialdemokratiet konkluderede, at vi helt “har mistet grebet om miljøpolitikken”.
SF betegnede det som “en regulær skandale”. En miljøforsker fra Aarhus Universitet kaldte landbrugets indsats for “latterligt ringe”, og en biolog fra København bakkede ham op.
Faldende udledning og stigende produktion
Den nærmest hysteriske tone og de voldsomme anklager mod landbrugserhvervet fik frit løb henover weekenden, og selv om landbrugets egne organisationer forsøgte at mane til besindighed og forklare sig, så skrev medierne lystigt videre med overskrifter som ” landbruget svigter miljøet” og så videre. Ingen lod til at notere sig, at udledningen af kvælstof faktisk falder og har gjort det i en lang årrække, selv om landbrugsproduktionen stiger.
Ingen tog notits af, at man selvfølgelig ikke kan tage et enkelt år 2017, hvor efteråret og vinteren var ualmindelig våd og gav meget ringe vilkår for efterafgrøder, og lægge til grund for, hvordan det bliver i mange år fremover.
Ingen lod sig mærke med, at det i øvrigt slet ikke er udledningen i vinterhalvåret af kvælstof, der giver alge-opblomstring og iltsvind om sommeren.
Det kvælstof, der udledes om vinteren, er for længst væk fra de indre farvande, når varmen og algerne kommer.
Og ingen tog sig tid til at undersøge, om ikke netop de samme politikere med bureaukratiske regler og kommunerne med langsommelig sagsbehandling bærer et ansvar for, at de vådområder, som skulle reducere udledningen, endnu ikke er blevet etableret.
Grundstenen i vores kultur
Medier, politikere og miljøfolk gik øjeblikkeligt i frontalangreb på det erhverv, som er livsnerven i store dele af landet.
Det erhverv, der ligger som en grundsten i vores kultur og nationale bevidsthed.
Det erhverv, som i dag ikke fylder så meget i antal af mennesker, men løfter en enorm opgave med at pleje og vedligeholde det danske kulturlandskab og ikke at forglemme leverer de sundeste og mest miljørigtige fødevarer i verden til en konkurrencedygtig pris.
Det er simpelthen blevet en dårlig vane blandt politikere og medier at skyde med skarpt mod landbruget.
Det er ikke rimeligt. Det er ikke værdigt.
Hvor er vennerne på Christiansborg?
Vi, der ikke selv bor på landet, men som sætter pris på de danske landmænds indsats for både miljø og sunde fødevarer, burde danne en forening: Landbrugets Venner.
For dem har landbruget og Danmark sandt for dyden brug for – de findes i hvert fald ikke længere blandt politikerne på Christiansborg.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
