Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
De evindelige angreb på Landbrugspakken fra visse forskere (og journalister) hænger tilsyneladende sammen med, at disse forskere bygger hele deres opfattelse op på Justus von Liebigs minimumslov, der kun gælder i laboratoriet (containere uden for økosystemet).
Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning.
Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende “komfortzone”, der har betydning. Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger i øvrigt logikken.
Husk fosfor-problematikken!
Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjorde og kystvande, er netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor (lavt N:P). Når de danske fjorde og indre farvande lider under for mange alger og lav sigtbarhed med dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der ligger i sedimentet.
Fjorde og kystvande er følsomme for kvælstof (”kvælstofbegrænsning”), FORDI de er fosforbelastede. Årsagen er altså IKKE udledning af kvælstof, men derimod fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark har forsømt at sikre fosforrensning og udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof.
Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor, herunder færre overløb.
Koncentrationer, ikke tons
Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand, som den er, uanset analysefejl. For det andet skal kvælstof vel ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end tidligere antaget. For det tredje er analysefejlene specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt.
Det er heller ikke relevant at regne belastning i tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer. Alle vore nabolande måler da også koncentrationer i deres miljøindsats.
Det er korrekt, at det internationale forskerpanel har talt pænt om vore databaser m.v. Men der har været skarp kritik af de såkaldte kvælstofmodeller, af manglende hensyn til fosfor, af manglende differentiering af vandområder og af manglende erkendelse af betydningen af udledningernes årstidsvariation. Modellerne blev faktisk erklæret uegnede til at regulere efter.
Opfordring til forskere og journalister: Se at få smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield! Det gør økosystemet nemlig!
Ikke ét eneste bevis for at Landbrugspakken slog fejl
Det er i øvrigt dybt pinligt, at Ingeniøren taler om “beviser” for, at Landbrugspakken er “slået fejl”. Der er ikke i det fremførte bevis for noget som helst.
Når Ingeniøren omtaler “sårbare fjorde og kystvande”, ville det klæde journalisterne at grave dybere i, HVORFOR disse fjorde og kystvande er følsomme. Årsagen er fosforbelastet kloakvand udledt fra mere eller mindre fungerende renseanlæg.
Læg fordommene til side og analyser sagen.
Du kan læse den omtalte artikel i Ingeniøren HER.
