”Der er kommet en tendens i samfundet til at mene, at landmænd har jord nok. Så der kan man bare ekspropriere, som det passer en. Langs motorvejen her er der blevet eksproprieret ekstremt meget jord, hvor folk bare er blevet kørt over. Hvor man har været ligeglad med de mennesker, der nu engang ejer de ejendomme og den jord, der er. Man skulle bare hurtigt igennem”, siger Simon Vesterholm, som er en 25 år gammel minkavler, der holder til nær Tørring.
Han bor i sit barndomshjem og er med i familieforetagendet, som i alt har kapacitet til 4.900 tæver. De er fordelt på to farme – en, som har kapacitet til 3.300, og en som har kapacitet til 1.600. Derudover har familien 67 hektar jord, som er bortforpagtet.
Og så er han nabo til Midtjyske Motorvej.
Simon støtter og er medlem af Bæredygtigt Landbrug, fordi foreningen kæmper for den private ejendomsret. Han og hans familie oplevede selv, hvor skruppelløst systemet opfører sig overfor mennesker, da staten besluttede at bygge motorvejen et stenkast fra hans barndomshjem.
”Efter motorvejen og eksproprieringen er vores stuehus faldet markant i værdi. Der er 27 meter fra stuehuset til motorvejen, og vejen larmer 67 decibel. Men de vil ikke kompensere for værditabet i huset. De vil kun kompensere for salget af jorden”, siger han.
Fakta stod til forhandling
Da Vejdirektoratet i første omgang lavede en støjvurdering, kom man frem til, at decibelniveauet måtte være 34 decibel. Men familien beviste, at direktoratet havde vendt nordpilen forkert. Og da vindretningen blev angivet korrekt, blev støjniveauet i stedet 67 decibel.
Det blev dog af Vejdirektoratet opfattet som en forhandling. Kort efter blev ejendommen ændret fra landbrugsejendom til produktionsejendom – og så måtte støjniveauet gerne være højere.
”Man føler sig magtesløs overfor Vejdirektoratet, der laver alle mulige krumspring for at sno sig uden om en ekspropriation. Man sidder til forhandling, og håber på at blive hørt. Men man finder hurtigt ud af, at det kun er for syns skyld. Beslutningen er afgjort på forhånd. Man vil blive kørt over og forskelsbehandlet”, siger Simon Vesterholm.
”Man føler sig til grin, når man går til møde efter møde”, fortsætter han.
Både gode og dårlige oplevelser
Den unge minkavler har oplevet både sejre og nederlag i dansk landbrug. For ham er en af de største sejre landbrugspakken, som han mener, er et skridt i den rigtige retning.
”Det giver ikke mening, at man sidder og regner på kvælstof i et regneark. Man skal gøde efter de normsæt, der er”, mener han.
I hans øjne er en af de største fejltagelser harmonikravene.
”Folk valgte at købe jord for at opretholde produktionsformerne i en tid, hvor der var penge nok. Man fik skudt jordpriserne op, og det bøder folk for i dag. Nu er der ingen penge i det mere. Så man kan sige, at landmændene er for dumme. Men det var den situation, der nu engang var. Det var da også for dumt af bankerne at låne pengene ud. Der har siddet en bankmand og i sidste ende sagt ja til at låne penge ud til 325.000 kroner per hektar”, siger Simon Vesterholm.
Tal din sag
For Simon Vesterholm er det vigtigt, at man engagerer sig i det virke, som man nu engang har valgt. Derfor gælder det om at have en stemme, hvor man kan.
”Jeg synes ikke, man skal vælge en retning. Hvis man melder sig ud af L&F, mister man også en stemme i organisationen. Jeg synes, man skal støtte både LandboUngdom og BL. Det er jo ikke enten eller. Hvis man kan præge L&F, samtidig med at præge debatten gennem BL, så er det den rigtige retning. Det handler om at finde en fælles retning”, siger han.
For ham er det vigtigt, at de organisationer, der repræsenterer landbruget, også husker, at de er der for landmændenes skyld.
”Det, det hele handler om, er at nogen skal tale med landbrugets stemme, og det synes jeg ikke, Landbrug & Fødevarer har gjort i mange år. De er stille og roligt begyndt at oppe sig, men det er kun, fordi man har sendt dem et signal med Bæredygtigt Landbrugs fremkomst”, siger han og fortsætter:
”Der er mange landmænd, som føler sig kørt over af en stor organisation som L&F, når de har travlt med at passe alle mulige andre interesser end landbrugets”.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
