Sprøjteforbud er et indgribende tiltag med minimal effekt

Vi har i forvejen en godkendelsesprocedure i verdensklasse, når det handler om at beskytte grundvandet, understreger direktøren for Dansk Planteværn

drikkevand

En bred forligskreds på Christiansborg fremlagde i fredags planerne for blandt andet at gennemføre et meget omdiskuteret sprøjteforbud på de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvilket betyder, at brugen af lovlige og godkendte pesticider på de berørte arealer forbydes. Sprøjteforbuddet møder kritik fra Dansk Planteværn – paraplyorganisationen for danske producenter og importører af planteværnsmidler – hvor direktør Tanja Andersen mener, at det skrappe danske godkendelsessystem allerede sikrer grundvandet.

Ingen sundhedsrisiko overhovedet

”Der er ingen beviselig sundhedsmæssig risiko for drikkevandet forbundet med dansk landbrugs nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler. Dét sikrer en streng godkendelsesordning, en effektiv kontrol af grundvandet og ikke mindst landmændenes ansvarsbevidste brug af midlerne”, siger Tanja Andersen, og hun er derfor tilfreds med, at landmændene med det politiske forlig, trods alt, som udgangspunkt tilbydes fuld erstatning for indgrebet på dyrkningsretten.

I Dansk Planteværn mener man, at den nuværende afgift på pesticider er en hæmsko for indførelsen af innovative tiltag, der vil fremme en mere bæredygtig planteproduktion. Forligspartierne har med aftalen valgt at udsætte forhandlingerne om afgifterne på pesticider indtil 2020, og det ærgrer Tanja Andersen, da man i Dansk Planteværn mener, at der allerede er et tilstrækkeligt grundlag for at justere afgiften.

”Vi havde gerne set en justering af afgifterne allerede nu, men det er positivt, at vi nu kan forvente mere fokus på den teknologiske udvikling, der i de senere år har været en væsentlig årsag til en mere målrettet anvendelse af pesticider, der har ført til et lavere forbrug. Branchen arbejder hårdt for at styrke den udvikling, og vi forventer, at nye innovative tiltag vil udgøre grundlaget for en reduktion af afgiften ved de kommende forhandlinger”, siger Tanja Andersen og henviser til, at branchen har lanceret de såkaldte closed transfer systems (CTS).

Dansk Planteværn har tillid til skrappe, danske godkendelser

På trods af det store danske fokus på at fastholde kvaliteten af vores vand, er der i befolkningen en bekymring for brugen af pesticider, og den bekymring tager Tanja Andersen alvorligt. Hun understreger dog, at myndighederne har styr på pesticiderne, og ser positivt på initiativet om, at der fremover skal screenes for flere stoffer i grundvandsovervågningen.

”I Dansk Planteværn har vi tillid til de danske myndigheders administration af godkendelsesordningen, og EU er dén region i verden, der har de strengeste godkendelsesprocedurer for pesticider. I Danmark har vi valgt at gå videre, end EU foreskriver, og derfor har vi en godkendelsesprocedure i verdensklasse, når det handler om at beskytte grundvandet”, lyder det fra Tanja Andersen.

Hos Dansk Planteværn er man derfor af den holdning, at forbuddet mod brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder er et stort indgreb i forhold til landbrugets brug af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Tanja Andersen mener desuden, at den danske pesticidanvendelse i forvejen er dobbeltreguleret igennem et af verdens skrappeste godkendelsessystemer og de høje pesticidafgifter, der er indført for at begrænse brugen af pesticider i dansk landbrug.

(Teksten, der her gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, er baseret på en pressemeddelelse udsendt af Dansk Planteværn).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen