Planteavl er godt for klimaregnskabet

Dansk landbrug har mindsket CO2-udledningen og samtidig øget produktionen, understreger BL-bestyrelsesmedlem – som tager udgangspunkt i Dronningens nytårstale

20180301baeredygtigt-personale019

Af Ulrik Lunden, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Store Bouet, Sæbyvej 81, 9340 Asaa

Det er helt fantastisk, at Dronning Margrethe stillede skarpt på klimadebatten i sin nytårstale. Som alle ved, har den kongelige familie stor respekt for det danske landbrugserhverv – og majestæten ved derfor om nogen, hvordan det gamle og stolte erhverv ikke bare leverer gode og sunde fødevarer til de opmærksomme forbrugere men så sandelig også for længst har meldt sig ind i den klimakamp, der optager os alle.

Hvor mange producerer mon mere og udleder mindre?

Dansk landbrug har siden 1990 mindsket CO2-udledningen med 17 % – hvilket fortrinsvis skyldes teknologiske landvindinger i det konventionelle landbrug. Landmændene har i samme periode øget produktionen og dermed samfundsindtjeningen ganske betragteligt. Hvor mange andre erhverv kan mon producere mere, samtidig med at man mindsker udledningerne og dermed miljø- og klimabelastningen?

Landmænd binder CO2 i jorden

Produktionen af konventionelle varer betyder væsentligt mindre udledning af CO2 end de økologiske af slagsen. Og husk, at landmænd binder CO2 i jorden (en hvedemark optager eksempelvis 16 tons CO2 per hektar), planteavl udgør således et decideret plus i klimaregnskabet.

Vi landmænd er selvfølgelig klar til også i fremtiden at levere resultater på en måde, hvor bæredygtighed handler om hensyntagen til både miljø og klima samt landmandens økonomi og rammevilkår.

(Indlægget har også været bragt i en hel del medier).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Deltag i vores møde på NutriFair

Torsdag den 17. januar inviterer vi til møde i Messe C under NutriFair. Kom og få en sandwich og hør aktuelt fra Sønderby Legal og Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.

baeredygtigtlandbrug_A1260
Generalforsamling
Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen