Nytårsønske for 2019: Lighed for loven angående dyrevelfærd

Hvis en privat dyreholder undlod at behandle sine dyr, og en tredjedel af dem døde, tror jeg, han kom i fængsel – skriver Ulf Nielsen

dommerhammer

Af Ulf Nielsen, medlem af Bæredygtigt Landbrug, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Jeg er i 2018 dømt for uforsvarlig behandling af min besætning på 292 anguskvæg og småheste, grundet manglende læskur, og udelukkende adgang til naturligt drikkevand af vandhuller. Det offentlige kan derimod sætte flokke af dyr ud – uden læskure og tilsyneladende også uden tilstrækkelig fodring – blot det kaldes rewilding.

I min sag mente embedsdyrlægen, at to ponyer på ca. to år, der var midt i at skifte tænder, var for tynde til at gå ude. Det blev tilbagevist af min dyrlæge gennem 22 år. Han kommer på velfærdsbesøg seks gange årligt, og derfor ved han alt om min behandling af min besætning. Min dyrlæge, som var indkaldt som vidne i retten, forklarede, at mine dyr, der tilhører robuste racer, havde det godt, og hvis han skulle sige noget om dyrene, ja, så var de næsten i for god foderstand, og han synes i øvrigt, at mine dyr levede på en naturlig og fornuftig måde. Sundhedstilstanden er helt i top.

Privat naturpleje

Hele sagen startede med en anmeldelse fra Hestens Værn i Hørsholm om to heste af varmblodstypen, som vitterlig er pony-krydsninger, der gik uden læskur.

Politi og embedsdyrlæge ankom den 14. februar kl. 09.00 og var her til kl. 15.00. Samme dag stod det klart for mig, hvordan embedsdyrlægens praksis og vurdering af lovgivningen om krav om læskure og vand til dyrene var. Ja, så var det slut med 36 års dyrehold og naturpleje.

Ved sagens prøvelse i retten blev jeg dømt efter embedsdyrlægens anklager, uden at min dyrlæge med seks årlige gennemgange af min besætning de seneste 22 år blev hørt.

Jeg havde haft en ansøgning om dispensation fra brug af læskure liggende i Fødevarestyrelsen siden 6. feb. 2009, som trods mange rykkere ikke blev afklaret før november 2018. Hvor der selvfølgelig var afslag, efter jeg var blevet dømt for ikke at have læskur.

Vi havde det, jeg ville kalde en stor krydsuoverensstemmelses-kontrol feb. 2014, uden anmærkninger. Kontakt fra fødevarestyrelsen i 2015, hvor de var i gang med at færdigbehandle min dispensationsansøgning.

Jeg skrev tilbage til dem og oplyste journalnummer på den store kontrol i 2014. Så kunne de se på den, og hvis de ikke var tilfredse med den, kunne de kontakte mig igen.

Da jeg ikke hørte mere fra fødevarestyrelsen, antog jeg, at dispensationen var i orden.

Ovennævnte er den måde, vi private dyreholdere behandles på.

Offentlig rewilding

Helt anderledes er det, når halv- og heloffentlige naturprojekter vurderes.

Her tilsidesætter man al normal omsorg og lovgivning for dyrehold ved at kalde det rewilding, som oversat til dansk betyder, at dyrene skal leve uden indblanding af mennesker, uden læskure og uden tilskudsfodring om vinteren.

Et skrækeksempel er fra Holland, hvor 5200 dyr, indhegnet på en stor steppe, begyndte at sulte ihjel, hvorefter skriftlige protester fra 125.000 personer fik myndighederne til at nedskyde bestanden, så der kun var 1.850 dyr tilbage.

Ovennævnte skrækeksempel afholder dog ikke teoretiske fanatikere især fra universiteterne fra at ønske rewilding herhjemme.

Et af eksemplerne er de udsatte bisonokser på Bornholm, hvor syv ud af en flok på 21 døde i 2018. Ifølge gødningsprøver udtaget af Københavns Universitet er der konstateret et voldsomt angreb af parasitter. Det får Københavns Universitet til at karakterisere bisonokserne som meget syge, hvilket vel må være bevist med den store dødelighed på ca. 1/3 af bestanden på et år.

Hvis en privat dyreholder undlod at behandle sine dyr, og der døde 1/3 af dem, tror jeg, han kom i fængsel.

Offentlige tilgængelige billeder af de bornholmske bisonokser indikerer, at de er i en elendig forfatning.

Det ville være sjovt at vide, hvordan fødevareministeren vurderede bisonokserne, da han var ovre for at se dem den 5. jan 2019.

Både det dyreetiske råd, som rådgiver lovgiverne om dyrevelfærd, og Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, og her behøver dyrene ikke læskure.

Det dyreetiske råd har ved udtalelse om dyr til rewilding den 2. nov. 2016 haft forskellige vurderinger om at overlade dyrene i projekterne til deres egen skæbne uden vinterforing, hvilket ville være helt utænkeligt hos vi dyreholdere.

Min konklusion: Ingen lighed for loven.

Mon vi får det i 2019?

(Indlægget har også været bragt i flere medier. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen