Naturfredningsforening og Dansk Planteværn sender fælles høringssvar

To organisationer, der normalt står på hver sin side i pesticid-debatten, ser begge store mangler ved EU-forslag

marksprøjte

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn har netop i et fælles høringssvar givet kritik af EU-Kommissionens fremlagte forslag til ændring af direktiv 2009/128/EC.

Direktivet handler om, at der i EU skal etableres såkaldte harmoniserede risikoindikatorer (HRI). Formålet med forslaget er, at man fremover bedre skal kunne sammenligne risikoen for brug af pesticider i EU i forhold til påvirkningen af mennesker og miljø i medlemslandene. Men ifølge de to danske organisationer, der normalt står på hver sin side i pesticid-debatten, er der store mangler ved EU’s forslag.

Nej til hasteløsning

Hos Danmarks Naturfredningsforening påpeger afdelingschef Morten Pedersen, at EU-forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at det er de færreste lande, der har brugbare data klar til brug.

”Kommissionens forslag bærer præg af at være en midlertidig løsning, der skal hastes igennem, selv om der ikke findes brugbare sammenlignelige data i medlemslandene. I første omgang mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, at der hurtigst muligt skal stilles krav til, at alle medlemslande skal dokumentere, hvordan brugen af pesticider udsætter mennesker og miljø for en risiko”, siger Morten Pedersen.

I alles interesse at vurdere den reelle værdi

Forslaget fra EU skal føre til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider i EU. Men ifølge Tanja Andersen – direktør i Dansk Planteværn, der organiserer danske producenter og importører af planteværnsmidler – vil forslaget i sin nuværende form ikke virke efter hensigten.

”Ambitionsniveauet for, hvordan sammenligningen imellem landene skal udformes, er for lavt, og metoden siger reelt ikke noget om pesticidernes påvirkning på omgivelserne, men er blot et tal for de benyttede mængder i de respektive lande. Det er i alles interesse, at der vedtages indikatorer, der udtrykker en reel værdi, og at indikatorerne er fastsat, så de ikke kan anfægtes”, lyder det fra Tanja Andersen.

Opfordrer regeringen til at lægge pres på kommissionen

De to organisationer skriver i høringssvaret, ’at arbejdet med fastlæggelse af HRI på fælles europæisk plan bør ske på et fagligt grundlag, der gør det muligt dels at vurdere den konkrete potentielle risiko, samt at det sker på et grundlag, der gør det muligt at foretage sammenligninger medlemslandene imellem – med de variationer i arealanvendelse og afgrøde-rotationer der end måtte være i de konkrete lande – for derved at realisere potentialet i erfaringsudveksling af ”best practice” med f.eks. IPM på tværs af grænser.’

For at opnå de mål foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn, at det bør være obligatorisk for medlemslandene at opgøre og informere om de solgte mængder pesticider fordelt på kategorier og i forhold til den reelle brug. Forhold, der allerede er gældende i Danmark, hvor også brugen af pesticider følges tæt, ved at landmanden hvert år skal udfylde såkaldte sprøjtejournaler.

De to organisationer anbefaler nu regeringen at arbejde for en løsning, der bygger på et bedre grundlag.

’Vi håber, regeringen vil genoverveje muligheden for at lægge yderligere pres på den siddende kommission med henblik på at fremme indikatorer af reel værdi, desuagtet at det vil forudsætte en udskydelse af vedtagelsen af forslaget. Vi ser frem til at følge forhandlingerne’, lyder det slutteligt i høringssvaret.

EU-Kommissionens fremlagte forslag til ændring af direktiv 2009/128/EC skal behandles i ‘Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)’ ved det næste møde, der holdes den 24-25. januar 2019.

(Teksten er en bearbejdet udgave af en pressemeddelelse udsendt af Dansk Planteværn).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen