Løkke: Ingen i landbruget ønsker sig tilbage til tiden før 2015

Statsministeren fik ros for bl.a. Landbrugspakken men blev også mødt af kritiske spørgsmål, da han mandag aften deltog i sønderjysk nytårskur

løkke

”Jeg har rigtig gode minder herfra”, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag aften var hovedtaleren ved Sønderjysk Landboforenings nytårskur i Agerskovhallen.

Dén bemærkning handlede ikke kun om mødet tilbage i 2015 – da den daværende oppositionsleder præsenterede den 16 punkts-plan, der senere dannede basis for den såkaldte landbrugs- og fødevarepakke.

”Det var skam også her i hallen, jeg blev genvalgt som VU-formand i 1986”, fortalte en smilende Lars Løkke Rasmussen de godt og vel 800 fremmødte.

Stadig store udfordringer i erhvervet – men der er sket meget

Langt størsteparten af de fremmødte ved SLF’s nytårskur var tydeligvis tilfredse med først Venstre- og siden VLAK-regeringens initiativer på landbrugs- og fødevareområdet. Ikke mindst Landbrugspakken – der blandt andet har skabt mulighed for at give planterne den nødvendige gødning – fik pæne ord med på vejen. Statsministeren fik også kredit for sådan noget som liberalisering af planloven, udflytning af statslige arbejdspladser fra København til landdistrikterne samt det kommende vildsvinehegn.

”Vi er på ingen måde i mål, og jeg ved udmærket, at dele af dansk landbrug er stærkt udfordret. Men jeg har stadig til gode at møde nogen i landbrugskredse, som ønsker sig tilbage til tiden før 2015”, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren forklarede, at han er stolt af den danske landbrugs- og fødevareklynge, der brødføder tre gange vores egen befolkning – og at det holdt hårdt med at få Landbrugspakken i hus.

”Men vi stod igennem – også da en minister faldt – fordi det var og er vigtigt. Vi står stadig vagt om pakken. Ikke mindst, fordi vi har brug for et levedygtigt landbrug”, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Danmark er foregangsland på klimaområdet

Han giver derfor ikke meget for postulater om, at regeringen burde have været hårdere ved landbruget, når det gælder eksempelvis klimapolitik. En sådan kurs vil bare betyde mindre landbrugsproduktion i klimavenlige Danmark og mere landbrugsproduktion i lande med større negativt aftryk:

”Vi har måske det landbrug i hele verden med det letteste CO2-aftryk – Danmarks andel udgør omkring én promille. Så handler det jo netop om at vise, hvordan man dyrker landbrug på en klimavenlig måde og at udvikle os yderligere, også i form af teknologi der kan eksporteres til andre lande”, sagde han.

Hov – hvad med nabotjekket?

Statsministeren blev dog også mødt af kritiske spørgsmål mandag aften. Æresmedlem i Bæredygtigt Landbrug og frontfigur i Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, mindede således Lars Løkke Rasmussen om, hvad denne blandt andet sagde i Agerskovhallen tilbage i 2015:

”Dengang lovede du, at I ikke ville lave regulering uden nabotjek, dét har I vist ikke helt levet op til”, sagde Jens Peter Aggesen.

”I burde fjerne de skatter og afgifter, der kvæler erhvervet. Tænk, at en typisk bedrift betaler en mio. kr. årligt, inden der overhovedet er tjent en krone”, tilføjede Jens Peter Aggesen – som også nåede at få indskudt, at den nuværende miljø- og fødevareminister vist nærmere er forbruger- end landbrugsminister.

Også Hans Otto Sørensen nævnte urimelighederne omkring landbrugets skatter, afgifter, gebyrer og bidrag:

”Hvis min bedrift befandt sig nogle få kilometer sydpå, lige på den anden side af grænsen, kunne jeg blive en mio. kr. rigere hvert år”, som han formulerede det.

“Følelsespolitik”

Andre kom ind på ”følelsespolitik” – blandt andet i relation til forbud mod at sprøjte pesticider – og EU-kandidat Asger Christensen nævnte, at der stadig overimplementeres for mange EU-regler i Danmark, bl.a. i relation til vådområder og vandløbslovgivning.

Lars Løkke Rasmussen erkendte ved nytårskuren, at både overimplementering samt skatte- og afgiftsniveauet er seriøse udfordringer:

”Vi går i Danmark ind for at efterleve de regler, vi selv har vedtaget. Desværre oplever vi, at andre lande mere tager reglerne som anbefalinger. Det må ikke ske – for vi bør have ensartede vilkår landene imellem. Men det handler selvfølgelig også om ikke at blive decideret tossegode. Derfor gør vi, hvad vi kan, for med vores implementeringsudvalg i regeringen at tvinge os selv og vores system til at se på, hvad man gør i andre lande”, svarede han.

Statsministeren forklarede endvidere, at der simpelthen ikke er flertal for at afskaffe de skatter og afgifter, der plager især landbrugserhvervet. Han gjorde dog opmærksom på, at den nuværende regering samlet set har lettet samfundet som sådan for et pænt stort milliardbeløb i skatter og afgifter i indeværende regeringsperiode.

”Jeg er opmærksom på problematikken – men må også bare konstatere, at såvel lønmodtagere som aktionærer og iværksættere ligeledes betaler for meget i skat”, opsummerede Løkke.

Flere målinger, færre beregninger

Han erkendte i øvrigt, at det kunne gå hurtigere med hensyn til at regulere landbruget ud fra målinger fremfor modelberegninger:

”Men i det mindste er vi i bevægelse forstået på den måde, at vi begynder at beregne ud fra, hvad der rent faktisk er målt. Og dén bevægelse fortsætter”, lovede han.

Fra salen kom der en opfordring forud for det kommende folketingsvalg:

”Lov mig, at I fører en stærk valgkamp – for alternativet med Mette og Uffe, dét duer ikke”, lød det.

Og så opsummerede endnu en landbrugsstemme vist stemningen i salen meget godt – med ordene:

”Tak, fordi du har gjort noget! Det er bedre end ingenting!”

Af Christian Ingemann Nielsen (tekst), cin@baeredygtigtlandbrug.dk, og Jacob Kjerumgaard (foto)

Scroll to Top