Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Vi ønsker alle liv i vores vandløb – samtidig med at vores vandløbsnære veje, kældre, haver og marker skal undgå oversvømmelser. Den balance er svær og er ofte tippet.
Derfor er det et godt initiativ, Assens Kommune har taget, ved at gå i gang med et forsøg, der skal indsamle data til at dokumentere grødeskæring i små vandløb, og se på dennes indvirkning på afvandingen.
Vandløbslovens §27 understreger, at vandføringsevnen ikke må ændres. Jeg kan som landmand og vandløbsejer kun sige, at det vigtigt, men at historien i forvaltningspraksis ofte er en anden.
Hvor er lodsejerne?
Derfor er det særligt bekymrende, at man i forsøget i Assens kun har biologer i styregruppen. Hvor er hydrologer, hvor er lodsejere eller lodsejerorganisation? Hvorfor er de grupper ikke repræsenteret, når Landbrugsstyrelsen, Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening har fået plads?
Det er hverken demokratisk eller fagligt forsvarligt at lave et udvalg, hvor ikke alle parter er repræsenteret. Man har dermed udelukkende taget interessenter, der indgår på den ene side i den store vandplanssag, hvor Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten for bl.a. den grødeskæringsinstruks, der indgik i vandplanerne. Når det udelukkende er de organisationer, der står bag instruksen, som er i styregruppen, ligger tilliden på forhånd på et meget lavt plan.
Kære kommune – det er en ommer
Vi vil gerne have flere data fra virkeligheden. Men at etablere et forsøg, hvor styregruppen er så ensidigt sammensat, er et historisk tillidsbrud med en på forhånd given konklusion.
Hvis man vil lave noget, der virker, i offentligt regi, og vil skabe samarbejde om vores vandløb, bør alle sider tages med fra begyndelsen. Vi skal have en samlende og tillidsskabende proces, hvor der er aktører med fra alle sider – også lodsejere og deres organisationer samt hydrologer, der ved noget om vands veje.
Det er en ommer.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere medier).
