En løgn fylder år

Usandhederne i ministeriets faktaark om den målrettede regulering bør ikke være en løftestang til at skjule realiteterne

Photo by Markus Winkler

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet har på sin hjemmeside et såkaldt faktaark om ”Målrettet regulering i 2019”.

Heri hedder det: ”Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet”.

Nu er der bare det problem, at oplysningen er fuldstændig forkert. EU stiller nemlig IKKE sådanne krav. Kravene er derimod udarbejdet af myndighedsbetjeningen på Aarhus Universitet ved hjælp af de stærkt omdiskuterede kvælstofmodeller.

I denne måned har misinformationen et års fødselsdag på ministeriets officielle hjemmeside.

Med betydelige anstrengelser er det således lykkedes for departementet at opretholde en usandhed (i daglig tale kaldes det en løgn) på hjemmesiden i et helt år.

”Djøf-svar” fra ministeren

Da Folketingets miljø- og fødevareudvalg anmodede den nuværende minister om at kommentere på sagen, som var fra før hans ministertid, fremsendte ministeren i september 2018 et typisk ”djøf-svar”, der ligger uden for almindelig anstændighed og kun har det formål at bortforklare ansvaret.

På trods af, at ministeren i sit svar erkender, at ”det er rigtigt, at vandrammedirektivet ikke omtaler konkrete krav til kvælstofreduktion”, så konkluderer han alligevel:

Jeg kan (…) oplyse, at det omhandlede faktaark har til formål at give en overordnet orientering om baggrunden og modellen for den målrettede regulering i 2019 – ikke at give en orientering om EU-lovgivningens nærmere indhold. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at ændre formuleringerne i ministeriets faktaark”.

Hvis ikke ministeren vil holde sig til fakta i et faktaark, bør han i det mindste ændre overskriften til ”holdningspapir”. Så ville han og ministeriet være ude af problemet. Men det vil ministeriet ikke – hvorfor?

Det var præcis sådanne unoder, Dronningen advarede imod i sin nytårstale, hvor hun fremhævede det moralske ansvar.

Men ministeren satte altså sit navn under ”djøf-svaret”, hvorved han indskibede sig i decideret misinformation på ministeriets hjemmeside. Det er en alvorlig sag!

Fremgangsmåden konflikter bl.a. med ministeransvarlighedsloven og Moderniseringsstyrelsens Kodex VII, Syv centrale pligter, som bl.a. indskærper Sandhedspligten for ministeriers embedsmænd – også på hjemmesider.

Inden længe forventes Ombudsmanden at tage stilling til, om ministeriet må misinformere med falske oplysninger (som ministeren har erkendt er forkert) på ministeriets faktaark.

Principiel betydning og manipulation

Sagen er principiel, fordi faktaarkets formulering bidrager til ansvarsforflygtigelse ved fejlagtigt at hænge ansvaret for de omdiskuterede danske kvælstofmodeller over på EU.

For at illustrere, hvorledes embedsværket modarbejder en redelig udlægning af sagen, gengives her det røgslør, ministeriets afdelingschef Christian Vind lagde ud, da han i fagbladet GrovvareNyt skrev:

”Poul Vejby-Sørensen kan således kun fastholde, at faktaarket er forkert og misvisende, hvis han er uenig med både dansk og udenlandsk sagkundskab og mener, at kvælstofudledningerne ikke udgør et væsentligt miljøproblem”.

Sagen er, at faktaarket skal gengive fakta, uanset hvad jeg er enig eller uenig i!

Med misinformationen tilslører ministeriet desuden den kendsgerning, at udenlandsk sagkundskab har rettet en ganske hård og substantiel kritik af dansk sagkundskab.

Selv om det internationale forskerpanel har talt pænt om danske databaser m.v., så har de fremsat skarp kritik på bl.a. følgende områder:

  • de såkaldte kvælstofmodeller,
  • manglende hensyn til fosfor,
  • manglende differentiering af vandområder og
  • manglende erkendelse af, hvad udledningernes årstidsvariation betyder.

Modellerne blev faktisk erklæret uegnede til at regulere erhvervet efter.

Det politiske ansvar gælder fortsat

De politikere, der sikrede gennemførelsen af den internationale evaluering i 2017, må forventes også at sikre, at evalueringen bruges i praksis – og bruges korrekt.

Det kan ikke være rigtigt, at de forskere og det embedsværk, der er under kritik, selv fortolker kritikken og beslutter, hvad den skal have af konsekvenser.

Usandhederne på faktaarket bør ikke være en løftestang til at skjule realiteterne.

Den går ikke i et oplyst samfund.

(Indlægget har også været bragt som læserindlæg i avisen Effektivt Landbrug).

Scroll to Top