Skals Å: Landbrugsjord til en lille milliard forsumper eller oversvømmes

Formanden for Skals og Vorning Ålaug har fået nok og opfordrer samtlige landmænd til at melde sig ind i Bæredygtigt Landbrug

NYT-NIKOLAJ-MØDE!

Tålmodigheden er sluppet op hos lodsejerne langs Skals og Vorning åer. De er klar til at føre retssag mod de lokale kommuner i det midtjyske for at få erstatning.

Cirka 6.200 hektar landbrugsjord er forsumpet eller oversvømmet i området, og en jordværdi på en lille milliard kroner er på spil.

Når myndighederne ikke renser op…

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at vandstanden er steget med 50 til 100 centimeter i Skals Å, og konsekvenserne er voldsomme for de berørte bredejere langs hele strækningen”, fortæller Ole Vagn Nielsen, formand for Skals og Vorning Ålaug – som understreger, at det er hele samfundet, der taber værdierne.

Han havde derfor inviteret Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz med til ålaugets generalforsamling forleden.

Her lagde formanden således ud med at citere BL’s formand Flemming Fuglede Jørgensens udtalelser til Effektivt Landbrug, der gik på, at nu må landmændene jo snart selv ud og rense vandløbene op, når myndighederne ikke kan finde ud af det.

Formand: Tænk også på de næste generationer

Ole Vagn Nielsen opfordrede på mødet samtlige landmænd til at melde sig ind i Bæredygtigt Landbrug:

”Der er efterhånden ingen i det etablerede system, der kæmper primærproducenternes sag, bortset fra Bæredygtigt Landbrug. Jeg vil derfor opfordre alle til at blive medlem af Bæredygtigt Landbrug, hvis vi også skal være landmænd i morgen – for slet ikke at tænke på næste generation”, lød det fra formanden på ålaugets generalforsamling.

Skals Å afvander cirka 1,5 % af hele Danmarks areal, og vandstanden er hævet op til en meter på meget lange strækninger efter et genslyngningsprojekt nær udløbet til Skals Å. På den sidste del af vandløbsstrækningen har man indsnævret vandløbsbredden betydeligt. Derudover har man reduceret strømrenden, og konsekvenserne for det svagt faldende vandløb er sedimentation og vandstandsstigninger.

”Jeg føler, at man forsøger at ignorere os, alt imens vores værdier forsvinder”, som Ole Vagn Nielsen formulerede det på generalforsamlingen.

I Vejle har kommunen erkendt sin brøler

BL’s chefjurist Nikolaj Schulz var inviteret til at holde et oplæg under overskriften: ”Hvad gør man juridisk, når arealerne forsumper?”.

Nikolaj Schulz tog i sit oplæg udgangspunkt i en række vandløbssager, han har ført for BL-medlemmer.

”I sagen om genslyngningen af Vejle Å kunne vi ret hurtigt konstatere, at Vejle Kommune i forbindelse med projektet har begået væsentlige procedurefejl og helt afgørende, at de ganske enkelt har hævet vandstanden”, fortalte han.

”Vejle Kommune erkender fejlen og er nu ved at lave genberegninger til brug for erstatning”, tilføjede Nikolaj Schulz.

Smertesansen virker bedre end retfærdighedssansen

BL’s chefjurist forklarede endvidere, at rigtig mange vandløbssager vindes med gummistøvlerne på – altså med udgangspunkt ude i virkeligheden – og at bredejerne bør samle sig og fokusere på det økonomiske tab.

”Det gælder om at stå sammen, for vejen kan være lang, og man skal som udgangspunkt fokusere på, hvad de ulovlige vandstandshævninger koster – myndighedernes smertesans er ofte mere veludviklet end deres retfærdighedssans”.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top