Mere nitrat er vejen frem – også for klimaet

Bæredygtigt Landbrugs chefjurist opfordrer – med udgangspunkt i nyt forslag til gødskningslov – lovgiverne til at anerkende behovet for bæredygtig intensivering

landskab-rug-juli-16

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Vi vandt randzonerne, vi fik mere gødning – og så er der alle de små og mellemstore ting ind imellem. Jeg er stolt af Bæredygtigt Landbrugs arbejde.

Tiden synes at være en anden i dag. Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke slå os på faglighed. I stedet laver de et 263 sider langt forslag til ny gødskningslov, der næsten er umuligt at gennemskue i alle detaljer. Loven giver dog ministeren bemyndigelse til hvad som helst. Det er helt uspiseligt og grundlæggende udemokratisk.

Loven er småparanoid. Den fokuserer ikke positivt og fremadrettet, og bag ved hvert et ord fornemmer man frygten for det livgivende nitrat – det vidner om manglende politisk mod og faglig forståelse.

Udgangspunktet er faktisk fantastisk

Man burde i lovforslaget starte med at konstatere, at det danske vandmiljø har det hamrende godt. Vi har rent drikkevand, vi har stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det sådan set også ganske godt. Når man foretager miljøregulering, så sker forbedringer ikke indenfor valgperioder, men over årtier. Dette bør afspejles langt tydeligere i de regler, der udstedes. Det er helt entydigt, at de forbedringer, som vi ser i det danske vandmiljø, skyldes vandmiljøplan I, og langt hen ad vejen er alle de senere indgreb ikke af den store betydning ift. vandmiljøtilstanden. Den store udfordring er fosfor fra byerne, særligt de store mængder fosfor, der formentlig allerede ligger ude i kystvandene.

Formålet med loven burde være bæredygtig intensivering på landbrugsarealerne. Landbrugsarealerne burde beskyttes imod den stigende urbanisering (der forsvinder cirka 10.000-20.000 ha landbrugsareal årligt til veje, boliger, m.v.). Landbrugsarealerne burde ses som en del af klimaløsningen, hvor der under de rette omstændigheder kan bindes 300-1.100 kg kulstof årligt pr hektar i jorden. Denne opbygning kræver nitrat, og burde udløse en selvstændig gødningsnorm til netop dette formål. Loven burde bygge på ligevægtsprincippet, så gødningsnormerne kan opjusteres, efterhånden som der udvikles nye plantesorter, der i stigende omfang har større kvælstofbehov, giver større udbytter og tilsvarende mere kulstof i jorden. Loven burde samtidig følge op på landbrugspakken om målrettet regulering, så loven klart tilkendegiver, at frivillige målinger af f.eks. nitrat m.v. skal være en del af den nye lov, så landmændene fremover kan måle og støtte juridisk ret på egne målinger.

Adskillige mangler

Jeg gør opmærksom på, at den internationale forskerevaluering af vandplanerne bl.a. fastslår, at fosfor er undervurderet (spildevand). At målfastsættelsen ikke er sæsonkorrigeret, hvilket er afgørende, fordi den nitrat, der kommer fra landbruget, kommer om vinteren og stort set er væk i slutningen af foråret. Klimapåvirkningen er slet ikke medtaget. Og slutteligt er opdelingen af vores vandområder ikke tilstrækkeligt finmasket.

(Indlægget har også været bragt i flere medier).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen