Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
I begyndelsen af december udsendte Landbrugsstyrelsen et kort, der viser, hvor den målrettede kvælstofregulering og dermed efterafgrødekravene rammer i 2019.
Siden har jeg forgæves søgt svar på en række spørgsmål om, hvad grundlaget er for dette indsatsbehov. Jeg har gentagne gange skrevet til ministeriet – og modtaget deres automatiske svar: At min henvendelse er modtaget og vil blive besvaret hurtigst muligt. Der er nu gået tre uger siden min første henvendelse.
Normalt er dokumentations-kravene ufravigelige
Jeg må indrømme: Jeg undrer mig.
Når myndighederne kontrollerer landbruget, er kravene til dokumentation ned til mindste detalje et ufravigeligt krav. Til tider kan det forekomme både pedantisk og nidkært. Jeg ønsker på ingen måde at være hverken pedantisk eller nidkær, men jeg finder det rimeligt, at en myndighed udviser ligeværdighed med det erhverv, som de servicerer og lønnes af. De skal kunne fremvise dokumentation for deres krav, og den skal kunne forevises med det samme, når den efterspørges.
Det må da være en smal sag for myndighederne at forklare, på hvilket grundlag man stiller så store krav til den enkelte landmand.
Endnu intet svar på spørgsmål om målinger
Landbrugspakken understreger, at der skal foretages yderligere målinger af udledninger. Derfor har jeg spurgt ind til disse målinger. Jeg har spurgt, hvor mange målinger, der er foretaget i hvert enkelt område, og hvorledes resultatet af disse målinger udvikler sig i forhold til tidligere. Desuden har jeg spurgt, om der er en øget udledning, som kan henføres til kvælstoftildelingen efter Landbrugspakkens ikrafttræden.
Landbruget ønsker at blive reguleret på et fagligt veldokumenteret grundlag. Indsatsbehovet samt de anførte virkemidler skal jo hvile på et dokumenteret fagligt korrekt grundlag. Vi er i Landbrugspakken lovet en målrettet regulering. Når så der stilles ekstra krav om, at der i ca. 70 procent af landet skal sås ekstra efterafgrøder – nogle steder op imod 40-50 %. Kan det så kaldes målrettet?
Hvis ikke så indgribende krav er baseret på målinger, virker det som et administrativt indgreb, der vil underminere de muligheder, Fødevare-og Landbrugspakken åbnede for bl.a. at producere kvalitetskorn i Danmark.
Derfor efterlyser jeg en målrettet registrering, der kan retfærdiggøre så indgribende forslag.
I år er det primært tilstanden af grundvandet, der ikke skal forringes. Derfor har jeg stillet spørgsmålet: Har LOOP-målingerne vist større udledning efter landbrugspakkens indførelse? Heller ikke det har jeg fået svar på.
Ingen vil ødelægge miljøet – men vi vil heller ikke reguleres på skøn
Jeg har i mine spørgsmål understreget, at jeg, som landmand, har et ønske om at udøve mit erhverv på måde, der giver mindst mulig miljømæssig negativ effekt. En forudsætning herfor er, at vi i landbruget arbejder på et fagligt veldokumenteret grundlag, der benytter nyeste viden og teknologi i vores produktion. At alle tiltag baseres på faktuelle forhold og ikke skøn. Derfor er det af betydning for mig som landmand at kende til grundlaget, jeg reguleres ud fra. Jeg går ud fra, at det også gælder mine landmandskolleger.
Vi landmænd må derfor spørge: Hvor længe skal miljøet og landbruget ligge underdrejet, på grund af en administrativ sektor, der helt åbenbart bevæger sig i modellernes verden, fjernt fra virkeligheden.
Jeg har stillet disse for mig yderst relevante spørgsmål til den myndighed, der har udstedt reglerne. Jeg har ikke kunnet få svar. Nu vil jeg bede alle hjælpe mig med at få et grundigt svar – så vi, der skulle leve i et demokrati, også oplever, at vi lever i et oplyst demokrati.
(Indlægget har også været bragt i bl.a. avisen Effektivt Landbrug).
