”Grænseværdier for kemikalier i drikkevand baseres på forskellige principper; administrative, risikobaserede og politisk baserede. Fordi vi baserer grænseværdier for pesticider i drikkevandet ud fra princippet om, at de ikke må være der, er de oftest langt fra de toksikologiske grænseværdier”, siger Nina Cedergreen, professor i plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Bæredygtigt Landbrug var med, da hun forleden holdt oplæg på et debatmøde om grundvandet med Tænketanken Frej og JA (Jordbrugsakademikerne). I invitationen til mødet rejste organisationerne spørgsmålet: Er der gift i mit grundvand?
Under velkomsten bad Tænketanken Frej de fremmødte, en god blanding af studerende, forskere og andre med interesse i grundvandet, om at rejse sig, hvis man frygtede gift i grundvandet. Ikke én eneste rejste sig af den årsag.
Søg og find
Nina Cedergreen gjorde det klart, at vi finder flere pesticider, fordi vi er i stand til at finde flere – ikke fordi der er kommet flere til.
”For pesticider har vi en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Det har vi, fordi vi ikke vil have dem. Grænsen er baseret på detektionsgrænsen i 1980’erne. Nu kan vi måle cirka 1000 gange lavere, end vi kunne i 80’erne, og vi finder flere i dag, fordi vi simpelthen kan måle mere, end vi kunne dengang”, siger hun.
Ifølge hende vil vi næsten altid finde det, som vi vælger på at lede efter.
Cocktail-effekt
Udover grænseværdier fortalte Nina Cedergreen også om cocktail-effekter, som er idéen om, at når forskellige stoffer findes det samme sted, så opstår der synergi, og giftighedsgraden ændrer sig.
”Vi er nede i koncentrationer, der er så mange, mange tusind gange lavere end der, hvor det bliver sundhedsfarligt. Derfor ser vi sjældent, at de påvirker hinanden. Det er jo betryggende. Vi ser det til gengæld med stoffer, vi indtager i større koncentrationer – såsom lægemidler”, siger Nina Cedergren.
Fremtiden
Hans Jørgen Albrechtsen, professor ved Vand og Miljøteknologi på DTU og som har en PhD i grundvandsmikrobiologi, var også oplægsholder på mødet.
”De problemer, vi opdager i dag – uanset hvad, vi gør ved det, så varer det længe, inden de indgreb, vi laver på overfladen, bliver løst i grundvandet. Kan man gøre noget ved det? Ja. Vi kan hæve grænseværdien. Vi kan lukke boringer – som vi gør i dag”, sagde han.
Han fortalte desuden om muligheden for at fortynde depoter, som har vanskeligheder med grænseværdier.
”Nu er vi en smule tilbage til det, man sagde i 60’erne: “Dilution is the solution to pollution”. Men vi skulle gerne være kommet videre. Man kunne jo fjerne alt det, vi ikke vil have. Det sker faktisk også allerede i dag med aktivt kul”, fortsatte han.
Han forklarede, at den fornuftige fremtid for vores vandforsyning består i rensning, såfremt vi ønsker at holde os under de erklærede grænseværdier.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
