Af Helge Danneskiold-Samsøe, Søllested, og Ib W. Jensen, Glamsbjerg, formand og næstformand for Danske Vandløb
Omkring 1.000 kilometer vandløb har ikke noget naturpotentiale og er taget ud af vandplanerne, lød meldingen forleden fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
”Vi skal ikke insistere på, at der skal være god økologisk tilstand i noget, som man har gravet med en skovl,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Men det er skuffende, at så få vandløb er blevet taget ud af planerne. For mange af de vandløb, der er tilbage, kan heller ikke opnå en god økologisk tilstand overhovedet. De er heller ikke naturvandløb.
Vandløb tørrede ud
Nogle mener, at disse vandløb er potentielle gyde- og vækstområder til gavn for fiskeriet. Men at det er noget vrøvl blev dokumenteret her i sommer, hvor mange af ”vandløbene” tørrede ud. Netop i år var disse vandløb, ”fiskenes fødestuer og børnehaver” jo kirkegårde for samme, efter at de havde lidt kvælningsdøden. Det vil ske meget ofte i alle de små afvandingskanaler, der ikke har vand om sommeren.
Det handler om proportionalitet mellem indsats og udbytte. Uanset en indsats med at tilføre sten og gydegrus i disse kanaler vil man ikke kunne sikre, at der er vand, endsige rindende vand, til stede om sommeren. Og det er en forudsætning for en god økologisk tilstand.
En analyse, som miljøkonsulentvirksomheden Envidan har lavet for bl.a. Landbrug & Fødevarer med Ågeby Å på Lolland som case, viser, at der skal bruges mange ressourcer på at få en udtørret gravet kanal i en god økologisk tilstand.
8.500 kilometer skal ud
Danske Vandløb mener, at alle vandløb, der har et opland på under ti kvadratkilometer, skal ud af planerne. Det svarer til omkring 8.500 kilometer, og det fremgår tydeligt af instruksen fra EU, at de ikke hører til blandt de floder i Europa, som skal beskyttes.
Der er langt fra 1.000 kilometer vandløb til 8.500 kilometer vandløb.
Det gælder ikke om at løfte stort set alle vandløb i Danmark til såkaldt god økologisk tilstand. Det gælder om at erkende, at vi har brug for afvanding, ganske enkelt også fordi klimaforandringer betyder en fordobling af nedbøren. Vandløbene skal sikre, at vandet kan komme væk ikke bare fra landbrugsjorde, men også fra byer.
Tusindvis af gravede afvandingskanaler er en forudsætning for dræning af landbrugsjord. Det giver ikke mening at løfte afvandingskanaler til god økologisk tilstand, idet det hverken er realistisk eller kan finansieres. Og det går samtidig ud over afvanding også fra byerne.
(Indlægget er sendt til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på BL’s hjemmeside).
