Gravede kanaler var fiskenes kirkegårde

De skal ikke løftes til god økologisk tilstand – det er alt for dyrt - men skal sikre afvanding også fra byerne i forbindelse med en fordobling af nedbøren

blaa_nok

Af Helge Danneskiold-Samsøe, Søllested, og Ib W. Jensen, Glamsbjerg, formand og næstformand for Danske Vandløb

Omkring 1.000 kilometer vandløb har ikke noget naturpotentiale og er taget ud af vandplanerne, lød meldingen forleden fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

”Vi skal ikke insistere på, at der skal være god økologisk tilstand i noget, som man har gravet med en skovl,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Men det er skuffende, at så få vandløb er blevet taget ud af planerne. For mange af de vandløb, der er tilbage, kan heller ikke opnå en god økologisk tilstand overhovedet. De er heller ikke naturvandløb.

Vandløb tørrede ud

Nogle mener, at disse vandløb er potentielle gyde- og vækstområder til gavn for fiskeriet. Men at det er noget vrøvl blev dokumenteret her i sommer, hvor mange af ”vandløbene” tørrede ud. Netop i år var disse vandløb, ”fiskenes fødestuer og børnehaver” jo kirkegårde for samme, efter at de havde lidt kvælningsdøden. Det vil ske meget ofte i alle de små afvandingskanaler, der ikke har vand om sommeren.

Det handler om proportionalitet mellem indsats og udbytte. Uanset en indsats med at tilføre sten og gydegrus i disse kanaler vil man ikke kunne sikre, at der er vand, endsige rindende vand, til stede om sommeren. Og det er en forudsætning for en god økologisk tilstand.

En analyse, som miljøkonsulentvirksomheden Envidan har lavet for bl.a. Landbrug & Fødevarer med Ågeby Å på Lolland som case, viser, at der skal bruges mange ressourcer på at få en udtørret gravet kanal i en god økologisk tilstand.

8.500 kilometer skal ud

Danske Vandløb mener, at alle vandløb, der har et opland på under ti kvadratkilometer, skal ud af planerne. Det svarer til omkring 8.500 kilometer, og det fremgår tydeligt af instruksen fra EU, at de ikke hører til blandt de floder i Europa, som skal beskyttes.

Der er langt fra 1.000 kilometer vandløb til 8.500 kilometer vandløb.

Det gælder ikke om at løfte stort set alle vandløb i Danmark til såkaldt god økologisk tilstand. Det gælder om at erkende, at vi har brug for afvanding, ganske enkelt også fordi klimaforandringer betyder en fordobling af nedbøren. Vandløbene skal sikre, at vandet kan komme væk ikke bare fra landbrugsjorde, men også fra byer.

Tusindvis af gravede afvandingskanaler er en forudsætning for dræning af landbrugsjord. Det giver ikke mening at løfte afvandingskanaler til god økologisk tilstand, idet det hverken er realistisk eller kan finansieres. Og det går samtidig ud over afvanding også fra byerne.

(Indlægget er sendt til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på BL’s hjemmeside).

2 kommentarer til “Gravede kanaler var fiskenes kirkegårde”

  1. Torben Lindholst

    Hej

    Her er lidt tekst om udtørrede vandløb i almindelighed.
    https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/vandindvinding
    Både AU-forskere og landbruger er vist enige om at sommeren 2018 var mere end almindelig tør og det har været med til at sænke grundvandsspejlet. Det er specielt de Sjællandske vandløb som har lidt.

    Jeg tror, at det bliver så som så med enigheden mellem forskere, der har forstand på hydrologi og fiskebiologi og Danske Vandløb omkring virkningen af at tage yderligere 8.500 km vandløb ud af vandplanerne i forhold til fiskedød og beskyttelse af byerne i vandløbenes nedre del.

    Stort set al det som Danske Vandløb kalder gravede kanaler, er ganske enkelt naturlige vandløb som er blevet uddybet og udrettede.
    Det kan vi leve med, hvis de ellers får log til at fungere som både afvanding og gydepladser for ørreder. Det er ikke så svært at få endertil at nå sammen.

    Når der i artiklen tales om en fordobling af nedbør, så husk lige på at det foregår ikke lige pludseligt, med over adskillige årtier. Så vil naturlige vandløb stille og roligt uden omkostninger øge deres evne til at bortlede vand.

    Det er muligt, at der skal ske voldsomme og omkostningtunge forbedringer af relative gamle drænsystemerne, for at en fortsat dyrkning kan betale sig.

    På en strækning på ca.10 km i Kolding å er vandmængden næsten blevet fordoblet i august 2008 ved etablering af et omløbsstryg, så alt vandet fra Vester Nebel å ikke mere tilgår de søer, der tidligere har forsynet Harteværket med vand.
    Det har betydet at åen har tilpasset sig de nye fordoblede vandmængder og der er ikke flere oversvømmerles end vi er vant til. Åen er blevet lidt bredere og vandspejlet er faldet ved normal sommervandstand, netop fordi åen er blevet bredere. Drænrør er også blevet synlige. Tja, og så kan åen nu tage større regnbyger end før fordi dens tværsnit er blevet større.

    Så der er også lidt at spare på diesel til gravemaskinen.

  2. Fordobling af nedbøren, – mere end en tilsnigelse?

    Formanden og næstformanden for foreningen Danske Vandløb slår i ovenstående debatindlæg til lyd for, at hensynet til afvandingen skal gå forud for hensynet til miljøtilstanden i de mindre vandløb. Dette begrundes bl.a. med, at klimaforandringer betyder en fordobling af nedbøren. Udsagnet om, at nedbøren stiger til det dobbelte har repræsentanter for Danske Vandløb fremført adskillige gange, bl.a. her på Altinget den 23. januar 2018. Udsagnet bliver imidlertid ikke mere rigtigt af at blive gentaget.

    Af DMI’s hjemmeside fremgår det, at den årlige nedbør i Danmark frem mod 2081-2100 (altså om 63-82 år) vil stige med 1,5 – 6,9 %. I vinterperioden vil stigningen ligge på 3,1 – 18,0 %. Kilde: CMIP5. Link: https://www.dmi.dk/en/climate/the-future-climate/denmark/nedboer/#

    Dette kan på ingen måde siges at være en fordobling af nedbøren.

    Danske Vandløb mener af principielle årsager, at alle vandløb med et opland på under 10 kvadratkilometer skal tages ud af vandplanerne. Det svarer til ca. 8.500 km vandløb.

    Her er det værd at bemærke, at en stor del af de vandløb, der har et opland på under 10 kvadratkilometer og som er med i vandområdeplanerne, faktisk allerede i dag opfylder miljømålene. Og langt de fleste af de små vandløb, der i dag ikke opfylder miljømålene, vil efter min faglige vurdering og erfaring kunne bringes til målopfyldelse gennem forskellige indsatser. Fx fjernelse af spærringer eller forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene. Og dette uden at vandløbenes vandføringsevne forringes.

    Jeg er helt med på, at der kan være en restgruppe af vandløb, hvor potentialet er for ringe, fx fordi terrænet er så fladt, at vandet i lange perioder står helt stille eller at der er tale om kunstigt gravede afvandingskanaler på steder, hvor der fra naturens side ikke tidligere har løbet vand.

    I øvrigt er det sådan, at hvis en indsats, der skal bringe et vandløb fra ikke at opfylde miljømålene til at opfylde miljømålene, medfører en vandstandsstigning eller en forringet vandføringsevne, så er det som lodsejer muligt, at få økonomisk kompensation for dette, idet et vandløbsrestaureringsprojekt følger alle reglerne i vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven m.v.

    Man skal være klar over at det, at et vandløb tages ud af vandområdeplanerne, ikke i sig selv fører til, at man uden videre kan øge vedligeholdelsen eller ændre dets skikkelse (grave det dybere eller bredere). Alle vandløb, – uanset om de har et miljømål eller ej, er omfattet af bestemmelserne i vandløbsloven. En ændring af et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne forudsætter en tilladelse til at regulere vandløbet. Et vandløbsreguleringsprojekt rejses og betales af den eller de lodsejere, der måtte have gavn af det. Som en del af et reguleringsprojekt skal der foretages en vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser. Hvis det i denne vurdering viser sig, at projektet giver anledning til gener i form af fx mere eller hurtigere afstrømmende vand, så vil de, som ønsker reguleringsprojektet gennemført, kunne blive pålagt at yde erstatning til dem, som får gener af reguleringsprojektet. Sagt på en anden måde: Man kan ikke uden videre med en gravemaskine sikre sig selv en bedre afvanding ved blot at sende problemet videre til de nedstrøms liggende naboer.

    I debatindlægget nævner formanden og næstformanden for Danske Vandløb en analyse foretaget af konsulentfirmaet EnviDan. Analysen blev præsenteret på Lolland ved Ågeby Å den 1. oktober 2018.

    Ågeby Å er i EnviDans analyse medtaget som en case, hvor analysen viser, at de fysiske forbedringer, der vil skulle gennemføres som nødvendige virkemidler for at sikre, at miljømålet for vandløbet kan opfyldes, vil have afvandingsmæssige konsekvenser for de tilstødende arealer.

    Det er værd at bemærke, at EnviDans analyse indeholder yderligere to cases, nemlig Rejsby Å i Tønder Kommune og Tude Å i Slagelse Kommune. Begge disse to sidstnævnte cases viser, at de nødvendige virkemidler til forbedringer af de fysiske forhold, der skal til for at opnå miljømålet, kan gennemføres uden, at det får afvandingsmæssige konsekvenser. Ved Rejsby Å viste analysen endda, at der på en delstrækning ville ske en sænkning af vandstanden og en forbedring af de afvandingsmæssige forhold.

    Man kan så undre sig over, at Landbrug & Fødevarer, der har været med til at finansiere analysen, først mere end en uge efter offentliggørelsen af analysen og en masse medieomtale – i al ubemærkethed lagde analysens to sidste cases på deres hjemmeside…

    For god ordens skyld skal det nævnes, at ovenstående alene udtrykker mine egne personlige synspunkter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen