Følelser og fakta – reel viden er en mangelvare

Problemet er, at det kun er ca. 2 % af befolkningen, der har praktisk erfaring med landbruget, og to råd og nævn består hovedsageligt af teoretikere

koer_new_zealand

Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Folkestemningen styrer lovgiverne.

Det bliver sagt officielt af vores fødevareminister.

Hertil kommer, at det dyreetiske råd og det veterinære sundhedsråd rådgiver lovgiverne.

Problemet er, at det kun er ca. 2 % af befolkningen, der har praktisk erfaring med landbruget, og de to nævnte råd og nævn hovedsageligt består af teoretikere, uden praktisk indsigt i landbrugsdyr.

Rådets anbefalinger er ud fra flertalsindstillinger, som betyder, at mindretallet med indsigt i landbrugsdyr bliver underkendt.

Farlig cocktail for dyreholdere

Ovennævnte er en farlig cocktail for vi dyreholdere, som er underlagt befolkningens og rådenes følelser, meninger og anbefalinger til lovgiverne.

Lovgivningen bærer præg af, at følelser går forud for fakta og af, at en masse meninger af ukyndige afspejles i lovgivningen. Det medfører en masse urimeligheder, der forstærkes af kontrolmyndighedernes næsten uindskrænkede magt til at vurdere forholdene hos vi dyreholdere.

Desværre mangler mange af kontrollanterne og embedsdyrlægerne praktisk erfaring i dyrehold.

Teoretisk grundlag bag lovgivning og kontrol

Konklusionen må være, at både lovgivning og kontrol hviler på et meget teoretisk grundlag, hvor tvivlsomme afgørelser overtrumfer faktabaserede afgørelser.

Sidste kontrolkampagne viste hos kvægbrugere ca. 30 % fejl og ca. 40 % hos svin. Det vil være dejligt at se, hvilket resultat praktiserende dyrlæger kom frem til ved tilsvarende kontrol.

Ukyndige folks følelser

Nuværende kampagne rettet mod udegående dyr vil formentlig vise store overtrædelser af lovgivningen. Sidstnævnte grundet en lovgivning udformet efter ukyndige folks følelser, og ikke efter det robuste kødkvæg og hestes naturlige behov.

Med 36 års erfaring med udegående dyr kan jeg dokumentere, at lovpligtige læskure fravælges, hvis dyrene har adgang til skovområder med tørt leje.

Sidstnævnte betyder også betydelig bedre sundhedstilstand hos dyrene, idet smittepres er betydeligt lavere i skov end skur.

(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).

Scroll to Top