Af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, 4760 Vordingborg, medlem af Bæredygtigt Landbrug og folketingskandidat for Nye Borgerlige
Den noget oversete forfatter, Steen Steensen, skrev i sin seneste bog fra 2016 ”Forurening gennem tiderne fra istid til nutid”:
”Intellektuelle er i stand til at rumme to modstridende ideer i hovedet på én gang og skiftevis tro på dem begge. År efter år på skolebænken forringer kandidaternes dømmekraft. Jordforbindelsen mangler. I skolemiljøet koster teoretiske vildfarelser ikke noget.
Aktører på et frit marked bliver helt anderledes belært om virkeligheden. En forretningsmand med urealistiske projekter taber penge.
Straffen falder prompte, når fallitten truer. Håndværkeren bliver lige så hurtigt konfronteret med realiteterne. Entreprenørerne lærer også på den hårde måde, hvori kendsgerningerne består.
En fejlagtig vurdering afregnes kontant, og det er sundt. På den måde skærpes realitetssansen. Fornuft og omtanke grundfæstes. Sådanne mennesker er egnet til at lovgive”.
Akademikere
I Folketinget er der 108 akademikere ud af 179 valgte. 55 djøf’ere, 34 magistre og 19 medlemmer med andre akademiske uddannelser.
Vi er derfor kommet i den situation, at majoriteten af vore lovgivere kan være handicappet med hensyn til, hvad der foregår i den virkelige verden såvel de økonomiske – som naturens love.
Her skal naturlovene have fokus. Universiteternes og forskerverdenens modelberegninger accepteres nok i højere grad af akademikere, da den teoretiske skoleverden er deres styrke.
Men det er min påstand, at naturen indeholder så mange variabler, at menneskeskabt software aldrig kan efterligne virkeligheden. Skulle det en dag ske, tror jeg, at tabet for os mennesker vil være større end gevinsten.
Retssikkerhed
Når den teoretiske modelverden bliver omsat til lovgivning, og det viser sig, at den virkelige verden reagerer helt anderledes, så har vi balladen. Retsfølelsen/retssikkerheden udfordres.
Domstolene skal ikke have nogen mening om, hvad ret er. De skal blot efterleve, hvad lovgiverne har nedfældet, så her er ikke megen hjælp at hente.
I vor tid er vi underlagt den positivistiske retslære, forenklet sagt hvad der er nedfældet på skrift.
Men lov og ret er ikke og har aldrig været det samme, skriver cand. jur, ph.d. og dr.scient.soc. Peter Høilund i 1992 i bogen ”Den forbudte retsfølelse”, hvor han gør op med den retsfilosofi, der har været dominerende siden 1950, hvor moralen ofres for at gøre juraen videnskabelig.
Senere i 2016 udgav han bogen ”Naturret som samfundskritik”, hvor han meget forenklet prøver at forsvare, at det, der empirisk (erfaringsmæssigt) opleves som det fælles gode, skal have en renæssance. Og på glimrende vis redegør for, hvornår civil ulydighed kan være en nødvendighed.
Medier svigter opgave
Vi kunne også forlade det retsfilosofiske og i stedet plædere for, at dommerne skulle vælges af befolkningen og ikke (indirekte) af Justitsministeriet.
Alt sammen er noget, som minoriteten af befolkningen, som landbrugere i dag udgør, ikke har megen indflydelse på. Men måske kunne det bringes op i den forestående valgkamp.
De statsstøttede medier uddeler Cavlingpriser til hinanden for at finde et hår i miljøsuppen, men svigter helt deres vigtige opgave ved ikke at sætte fokus på, at det er selve suppen, det er galt med. Derfor må de desværre også afskrives.
Jeg vil ikke lade den læser, der har holdt ud indtil nu, stå handlingslammet tilbage.
Som repræsentant for et politisk parti, der opstiller til Folketinget, giver det for meget støj, hvis jeg direkte opfordrer til civil ulydighed.
Men som jeg tidligere har været inde på, er det specielt ”Loven om gødning og plantedække”, der bør ignoreres.
Den er en voldsom overimplementering af EU-direktiver, og den krænker den private ejendomsret ved dels at fratage ejeren dispositionsretten, og dels er loven vedtaget på nogle teorier, der aldrig er verificeret i virkeligheden. En uforsvarlig videnskabelig slendrian.
Større pres
Konfronter derfor jeres landbrugskonsulenter med de tåbeligheder, som denne lov, og den nye gødskningslov som nu er i høring, medfører. Jo flere der gør det, des større pres kan der lægges på Seges, som er en vægtig brik i lovgivningen.
Og til de politikere, der snart appellerer efter jeres stemmer, kunne I spørge:
Kan I også verificere de teorier/modelberegninger, I lovgiver efter, i reelle fuldskalaforsøg? Fordi vi oplever i vores hverdag, at tingene hænger helt anderledes sammen.
I øvrigt: Er der noget, man ikke forstår, eller en lovgivning, der virker helt anderledes i virkeligheden, end hvad loven forudsætter, skal man da ikke tie og lade som ingenting.
(Indlægget har også været bragt bl.a. i avisen Effektivt Landbrug. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
