Drop patentet

Naturligvis skal en privat forening ikke have patent på naturfredning, skriver Effektivt Landbrugs chefredaktør

Jakob Lund-Larsen

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Man hører af og til folk udtrykke sig negativt om, at der er en forening, som kalder sig Bæredygtigt Landbrug.

Ikke mindst mennesker, der måske ser sig selv have et bæredygtigt livssyn, synes til tider at have det svært med, at der er omkring 4.000 naturforvaltere og landmænd, som kalder sig noget med bæredygtigt i sammenhæng med landbrug.

DN er stødt på manchetterne

Ikke sjældent er det folk fra byerne, der synes at have et sådant problem. Nu er den bybaserede Danmarks Naturfredningsforening (DN) så blevet stødt på manchetterne over, at den som privat forening ikke længere skal have patent på at kunne rejse fredningssager. Det skal kun kunne ske sammen med myndighederne, foreslår Dansk Folkeparti.

Tilbage i 1980’erne toppede medlemstallet i DN. Dengang med 260.000 medlemmer. I dag er tallet halveret. Måske fordi mange landmænd ikke længere kan se sig selv i en forening, de oplever modarbejde og nedgøre deres erhverv. Det hører man i hvert fald i landmandskredse.

Hvorfor bor naturfrederne i København?

Pudsigt er det måske også, at foreningen har adresse på Østerbro.

Det samme har direktøren, ligesom præsidenten for det hele har privatadresse i hovedstaden.

Nogen naturlig færden og tilknytning til netop naturen lugter det ikke af.

Der er da heller ikke noget ædrueligt argument for, at en privat forening, som i generationer har været begunstiget af et patent på at rejse fredningssager, skal fortsætte sit soloridt. Præsident i DN, Maria Reumert Gjerding, er naturligvis rygende uenig, og forudser nu, at: ”Det vil stort set være slut med naturfredninger i fremtiden”.

Man pynter sig med lånte fjer

Naturligvis skal en privat forening ikke have patent på at rejse sager om naturfredning. Foreningen pynter sig da også med lånte fjer, når den hævder at være Danmarks Naturfredningsforening.

Den er ene og alene 130.000 medlemmers forening.

Andre 130.000 har i de seneste årtier vendt foreningen ryggen, netop fordi interessevaretagelsen ikke favner Danmark, men kun en snæver kreds. Og lige så lidt som nogen måske synes, at bæredygtigt og landbrug harmonerer i et foreningsnavn, ligeså er der nok nogen, der ikke kan forene sig med, at den private naturfredningsforening slår sig op som hele Danmarks naturgarant. For det er ikke det, de oplever i deres hverdag, mange af dem der lever på landet i pagt med naturen.

Sådan er det i grunden også med det løjerlige Det Økologiske Råd, der ligesom DN er en helt igennem privat forening. Men med et navn, der giver indtryk af at være lidt myndighedsagtig.

Virkeligheden er imidlertid, at ”rådet” er en privat lobbyorganisation med adresse i det centrale København.

Helt på linje med DN.

Fint med kritisk lys på private foreninger

For vores skyld må foreninger kalde sig, hvad de vil. Men ingen bør have patent på hverken bæredygtighed, økologi eller Danmarks naturfredninger. Og det er glimrende, at der fra tid til anden rettes et kritisk lys mod private foreninger – ikke mindst hvis de har opnået en mærkværdig særstatus i vores samfund.

(Indlægget har også været bragt som leder i avisen Effektivt Landbrug. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top