DC’s andelshavere bør have klar besked

Vi skal helt tilbage til DC Future i 2009-2010 for at finde tilsvarende ringe performance, skriver direktøren for Danske Svineproducenter

Photo by Adrian Infernus

Af Per Bardrum, direktør, Landsforeningen af Danske Svineproducenter

Udsagnene fra Danish Crown i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste regnskab er desværre ikke helt klare. Der er forskel mellem tal og forklaringer i regnskabet og i et notat udsendt af slagteriets formand til repræsentantskabet. Det er naturligvis Danske Svineproducenters opfattelse, at andelshaverne bør have klar besked om ret og vrang.

I den finansielle beretning skriver slagterigiganten:

”Som en del af turn-around-planen er der foretaget en gennemgang af de engelske produktionsanlæg og lagt en investeringsplan, der skal understøtte den fremtidige forretning. Som en følge heraf er der foretaget nedskrivninger på anlæg på i alt 288 millioner kroner. Beløbet er udgiftsført under særlige poster”.

Særlige poster indgår i resultatopgørelsen med et nettobeløb på 16 millioner kroner, hvilket også fremgår af note 7 i årsregnskabet med gevinst ved salg på 294 millioner kroner og en nedskrivning på anlæg på 278 millioner kroner.

Mærkværdig forskel i tallene

I et supplerende notat, som Danish Crown har udsendt til repræsentantskabet, og som er underskrevet af slagteriets formand, Erik Bredholt, fremgår det videre:

”Dermed er der i alt ekstraordinære gevinster på 292 millioner kroner. Nedskrivningerne på de 288 millioner kroner påvirker ikke årets restbetaling, men tages på koncernens egenkapital”.

Mærkværdigvis er der her en forskel mellem tallene i årsregnskabet og tallene i notatet, og det kalder på en forklaring. Hvorfor er gevinsterne i notatet 2 millioner lavere og nedskrivningerne 10 millioner højere end i regnskabet, og hvorfor er den finansielle beretning ikke i overensstemmelse med note 7: Særlige poster?

Hvad er baggrunden for, at Erik Bredholt skriver til repræsentantskabet, at nedskrivningen tages på egenkapitalen, når den tilsyneladende indgår i resultatet med 278 millioner kroner svarende til en værdi på 25 øre pr. kg?

Hvor er det økonomiske overblik?

I relation til strategimålsætningen kan man blive i tvivl om, hvorvidt der er økonomisk overblik i koncernen, når Group CEO Jais Valeur den 4. oktober 2018 i Landbrugsavisen fastholder, at selskabets andelshavere fortsat skal forvente at nå målet om en merafregning på 60 øre pr. kg svinekød i 2021.

Knap to måneder senere, den 23. november 2018, meddeler koncernen i en pressemeddelelse, at det vil tage to år ekstra, før de danske landmænd får de 60 øre ekstra.

Men dagen før, den 22. november, er Nicolaj Nørgaard, Vice President, Pork Cooperative Supply i Danish Crown, citeret for i Landbrugsavisen, at noteringen i 2019 konservativt kan stige fra 5-15 procent eller optimistisk en fremgang på 15-25 procent.

Det er et stort interval, så mon ikke det nok skal passe, når udgangspunktet er så lavt som den nuværende notering.

Udsættes udbetalingerne til 2023?

Et relevant spørgsmål, som endnu ikke er besvaret, er, om udsættelsen af strategimålsætningen i to år også betyder, at udbetalingerne fra A-kontiene udsættes til 2023?

I notatet til repræsentantskabet fremgår det videre, at ”de ekstraordinære gevinster var kendte eller forventede, da Repræsentantskabet vedtog bestyrelsens forslag om ophør med indbetalinger på A-konti, og var en del af den kapitalplan, der muliggjorde forslaget om at påbegynde udbetalinger fra A-kontiene i 2021 betinget af repræsentantskabets godkendelse”.

Men der er endnu flere ubesvarede spørgsmål:

I kapitalplanen indgik, at der i strategiperioden skulle konsolideres 200-300 millioner kroner fra driften årligt. Regnskabet levner kun plads til 28 millioner til konsolidering fra den frie drift efter den indstillede restbetaling for 2017/18. Hvilke konsekvenser har det?

Man må konstatere, at Danish Crown har haft et katastrofalt dårligt år. Ledelsen trækker med hiv og sving efterbetalingen på de 80 øre op ved hjælp af et tilskud på 25 øre fra de ekstra gevinster og yderligere 25 øre fra udsat konsolidering, hvorved den reelle ”produktive” efterbetaling blot er 30 øre.

Ringe performance

Det er naturligvis godt her og nu for de økonomisk trængte andelshavere, at efterbetalingen på den måde ”pumpes op”.

Men det resultat, slagterigiganten skal måles på, er en efterbetaling på kun 30 øre, hvis strategimålet om konsolidering skulle fastholdes. Derved skal vi helt tilbage til DC Future i 2009-2010 for at finde tilsvarende ringe performance.

(Indlægget har været bragt som læserbrev i bl.a. Effektivt Landbrug. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes offentliggøres på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top