Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Den radikale Keld Kollerup Kvist efterlyser i Nordjyske den 19.11. en bæredygtig udvikling i landbruget ud fra et oplæg, han og hele Limfjordsrådet har fået af en vis Stiig Markager.
Det er bekymrende, at Limfjordsrådet lytter til teoretiske modeller og ikke støtter sig til virkelighedens målinger.
Ingen øget udledning som følge af Landbrugspakken
Hr. Kvist: Landbrugspakken har ikke øget landbrugets udledninger – heller ikke til Limfjorden. Jovist maner Markagers teoretiske beregninger spøgelser frem. Dem har vi hørt på i årevis. Men virkelighedens målinger blandt andet her fra Borupgård viser noget helt andet. Vist er der udledninger af både nitrat og kvælstof – i de grøfter, der medtager udledninger fra byerne og fra rensningsanlæg. I disse grøfter er udledningen af nitrat og fosfor meget højere end fra dræn, der udelukkende afvander fra højtydende markjord.
Afgrøderne spiser de nøje tildelte næringsstoffer. Borupgårds marker afvander til Limfjorden igennem Ryå, men bidrager ikke med næringsstoffer. Få sat måleapparatur på rensningsanlæg og deres overløb, og rens udledningerne herfra. Det vil give resultater – måske ikke i Markagers regnebog – men i virkeligheden.
Skal vi da igen til at lagre mindre CO2?
Landbrugets jorder opbygger med en god gødskning og tilførsel af organisk materiale jordens humusindhold – det er med til at opbygge et CO2-lager i jorden. Et CO2-lager er det, flere politikere efterlyser. De over 20 år, hvor de radikale havde et stort ord at skulle have sagt i miljøpolitikken, betød reducerede gødningsnormer, så denne naturlige CO2-lagring blev formindsket katastrofalt. Er det den politik, Kvist vil genoptage?
Tidssvarende rammevilkår kan sikre eksporten
At mindske den bæredygtigt intensiverede fødevareproduktion vil give langt mindre plads til den natur, Kvist fremhæver. Vi har brug for fødevarerne, vi har i et land som Danmark brug for eksportvarer. Det sørger landbruget for.
Landbruget skal ikke reducere – der skal også i fremtiden være et bæredygtigt fødevareerhverv – til gavn for klima, miljø, natur og økonomi. Men det kræver, at fremsynede politikere arbejder for tidssvarende rammevilkår, baseret på viden og målinger, ikke på luftige teorier og beregninger.
(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske).
