“Alle i Danmark er fælles om at eje ret meget natur. Vi er fælles om at eje al den natur, som kommuner og staten ejer. Det er næsten 300.000 hektar. Næsten svarende til Fyn”, siger Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker, forfatter og medlem af Etisk Råd.
“Hvis vi starter med at se på de her 300.000 hektar, så behøver der ikke være nogen konflikt med landbruget. Vi har et uudnyttet potentiale for at hjælpe naturen”, fortsætter han.
Udtalelsen kom, da Tænketanken Frej forleden inviterede til møde i Studenterhuset i Aarhus – med temaet “Mere natur – i samspil eller modspil med landbruget”.
Til arrangementet var godt og vel 100 fremmødte, hvoraf de fleste var studerende med relation til landbrug og natur.
Rune Engelbreth argumenterede for, at naturen er selvforvaltende, og at det bedste, vi kan gøre for den, er helt at lade den være, der hvor der alligevel ikke er nogen, der har produktion eller tjener penge på arealer.
Rewilding
Øvrige oplægsholdere på mødet var Camilla Fløjgaard, der er biodiversitetsforsker ved Aarhus Universitet, og Heidi Buur Holbeck, der er uddannet landmand og biolog, og er landskonsulent indenfor natur ved SEGES.
Hver af oplægsholderne havde fået et udgangspunkt for deres oplæg, og Camilla Fløjgaard lagde ud med at tale om, hvordan vi definerer natur.
“Problemet med naturbegrebet er, at vi kan definere det, som vi har lyst”, sagde hun.
“De fleste af os synes, at natur er det, der ligger udenfor byen. Ude på landet”, fortsatte hun.
Herefter fremhævede hun et billede af træer og en strandeng. Hun gjorde det klart, at træerne faktisk var plantede og tilpassede – en produktionsskov. Til strandengen var gravet en grøftekant, så landmandens køer kunne gå der. Hun argumenterede således for, at produktionsarealer ikke er natur.
Camilla Fløjgaard fremhævede desuden rewilding som overvejende positivt og forklarede, at selvom vi ikke altid kan gribe direkte ind og “ordne” naturen, så kan vi godt sætte gang i nogle processer, som hjælper den derhen, hvor vi gerne vil være. Og det ville blandt andet være ved at sætte store dyr tilbage i dansk natur.
Brandmandens lov
Heidi Buur Holbeck skulle tale om, hvordan landbruget bevarer naturen. Hun forklarede, at den gode natur ikke er på markerne.
“Arter i agerland findes ofte i natur, men det er sjældent omvendt”, sagde hun.
Hun fremhævede også det, der kaldes brandmandens lov. Og det er, som det lyder. Brandmænd har en prioriteret liste over, hvordan de redder – og så overføres det til landbrug i forhold til natur.
De tre regler er følgende, og de prioriteres i denne rækkefølge: Bevar værdifulde arealer. Beskyt og forbedr allerede ødelagte arealer. Genopret og lav ny natur.
Heidi Buur Holbeck gjorde det klart, at mange landmand ønsker at sikre og bevare natur på bedst mulig måde, men at folk i landbrug skal have adgang til viden og oplysning om, hvordan det gøres bedst.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
