Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken, og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Kun landbruget kan, ifølge naturlovene, vedvarende og i større mængder optage og lagre kulstof og dermed CO2 nede i jorden – samtidig med der produceres på den samme jord.
”Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten”, lød det allerede i 2015 fra Kommunalteknisk Chefforening (KTC). Det har længe været et overset faktum, som er værd at dyrke.
Det er de grundlæggende naturlige processer, der arbejdes med. Planterne optager CO2 fra luften. Det lagres som kulstof i planterne og overgår derfra til humus i jorden. For hver gang planterne fjerner 3 kg CO2 fra luften, lagres 1 kg kulstof i planten og dermed i jorden. Humus er på den måde jordens CO2-lunge. Det er i jordens humus, at kulstof kan oplagres. Humus består af organisk materiale og indeholder kulstof. Det giver jorden liv. Det er godt for planterne. Derfor skal landmænd opbygge humus til glæde for både klimaet og de gode afgrøder. Opbygning af humus kræver god tilførsel af organisk materiale. Det vil sige rødder, halm, græs, husdyrgødning og andet plantemateriale – samt kvælstof.
Den nødvendige tilførsel af kvælstof var ikke muligt i de mange år før landbrugspakken. Dengang åd planterne af jordens humus. De over tredive års undergødskning har tæret på humusindholdet og udpint landbrugsjorden. Den danske landbrugsjord har derfor langt mindre humus end jorden i vores nabolande. Når planterne ikke får tilført nok næring, henter de næring fra jordens humuslager. Alligevel sultede planterne, og vi oplevede eksportmarkeder, der ikke ville have dansk korn på grund af manglende protein. Det skyldes den manglende kvælstof. Den situation er bedret med landbrugspakken – men jorden skal fyldes op nu. Derfor er tilstrækkelig gødskning vigtig, så humusindholdet igen bliver optimalt til glæde ikke blot for planterne, men også for klimaet.
Dybe rødder er roden til alt godt
Dybe rødder er roden til alt godt, hedder et gammelt slogan, der ikke kan gentages for tit. Dybe rødder er nemlig med til at hente kulstof ned i jorden. Dybe rødder, der kan gå over fem meter ned, kræver kvælstofgødning. Det er byggestenen humus, der er jordens CO2-lunge. Den skal næres.
I regeringens klimaudspil er der sat 90 mio. kr. af til blandt andet forskning i udvikling af nye klimatiltag i landbruget og bedre dokumentation af eksisterende viden. Vi ser i Bæredygtigt Landbrug frem til, at dokumentationen for landbrugets CO2-optag styrkes. Et sådant tiltag er ikke at frede landbruget. Det er at lægge ekstra pres på landbruget for at dokumentere og forbedre de kulstofopsamlende tiltag. Her arbejdes med naturlige og kendte processer og ikke med eksperimenterende storskalaforsøg omkring spejle, der kan reflektere solen, svovlpartikler i atmosfæren eller gødskning af havene. Landbruget arbejder med de naturlige, biologiske processer – kendskabet til dem bør fremmes. Kendskabet til landbruget som klimaets ven skal udbredes.
Naturens processer er jo forunderlige og grundlag for alt liv på jorden. Det ser desværre ud til, at de er glemt mange steder. Vi kan på ingen måde gå imod naturens egne love – selvom det ofte ser ud som om, det er det, Folketinget ønsker.
Landbrugets funktion som jordens lunge
Landbruget er verdens største lunge. En lunges funktion har tre trin: Indånding, en holden på vejret og udånding. Jord og planter indånder CO2, mens planten vokser, og holder vejret inkl. CO2, indtil planterne bruges. Udåndingen sker, når planterne anvendes til bl.a. fødevarer og brændsel.
Indånding, også kaldet fotosyntese, sker ved solens hjælp. Fotosyntesen er den vigtigste biologiske proces på kloden. Hermed skaffes både energi og byggeelementer til planterne og dermed til vores fødevarer. Ved fossile brændsler er denne proces sket for tusinder af år siden. Disse brændsler har så at sige holdt vejret lige siden og udånder, når de afbrændes. Et trehundrede år gammelt træ holder også vejret i alle de år – indtil det rådner eller afbrændes og udånder.
Sunde, store planter i god vækst indånder maksimalt CO2 og bidrager bedst til den permanente kulstof-lagring i jorden. Sunde planters dybe rødder trækker mest CO2 ned til jordens kulstoflagre. Et højt udbytte pr. ha er en forudsætning for at øge kulstofindholdet i jorden.
En hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 17 tons CO2 pr. hektar, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen, en del i rødderne. Alle velpassede afgrøder optager lignende CO2-mængder. I alt optager hveden ca. 39.500 kg CO2 pr. hektar – men for at regnestykket skal være retvisende, skal CO2-forbruget til dyrkning af marken trækkes fra. Det vil blandt andet sige brugt energi til traktorer og maskiner, såsæd, gødning og andre hjælpestoffer. Derudover skal fratrækkes lattergasproduktion fra marken (som jo er en meget væsentlig klimagas), samt CO2 fra kalkning.
Andre afgrøder vil optage tilsvarende mængder CO2, hvis de vel at mærke er dyrket intensivt. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstoflagring i jorden. De sunde planters store bladmasse og rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. En brakmark eller en økologisk dyrket mark kan ikke optage så store mængder – fordi bladmassen og rødderne ikke er udviklet lige så godt. Det er en udbredt misforståelse, at økologi er klimavenligt. Økologi skal man ikke vælge for klimaets skyld. Bæredygtigt Landbrug er ikke imod økologi, men oplysninger skal være korrekte: Økologi belaster klimaet mere end konventionelt landbrug.
Skov
Skovbrug er klimamæssigt næsten lige så godt som landbrug, hvis man udnytter træet. Hvorimod naturskov, der får lov at stå, rådner og afgiver den CO2, som er samlet. Træ brugt som brændsel vil også afgive CO2. Hvis skoven udnyttes til gavntræ dvs. til møbler, huse m.v., vil den CO2, der er opsamlet, forblive i træet, og nyplantet skov vil så igen optage CO2. På den måde er skoven klimavenlig, så længe den vokser. Men et træ vokser ikke lige stærkt i evigheder. Derfor aftager CO2-lagringen efterhånden og stopper igen, når træet dør.
En evighedsmaskine
Den biologiske proces er hele tiden i fuld gang under jorden i vores kulstof-lager dér. I en permanent græsmark er lageret kun forstyrret af regnormene og den øvrige jordfauna. Det giver minimal udånding. Når marken lægges om og dyrkes, iltes den, og derved udånder den en større del. Kunsten er igen at tilføre organisk materiale og gødning, så lageret fornyes og udvides kontinuerligt. Det er en evig lunge-proces. Når planten ånder ind, optager den CO2 – når planten holder vejret, bibeholder den CO2 – og når planten ånder ud ved at blive brugt som brændsel eller fødevarer, udledes CO2 igen.
Ved at øge humusindholdet i jorden med 0,02 procent om året, vil landbruget kunne binde omkring 1,8 tons CO2 mere pr. hektar i jorden om året. Der dyrkes 2,5 mio. hektar landbrugsjord i Danmark. Det vil sige, at vi kan binde 2,5 mio. x 1,8 = 4,5 millioner tons CO2 i det danske muldlag. Det er mere, end den danske regering har forpligtet sig til at reducere.
Det blev udtrykt af kommunalcheferne for år tilbage. Det er på tide, vi tager handsken op og øger forskning i og dokumentation for jordens kulstof- og CO2-optag, så det kommer til at stå krystalklart: Landbruget er klimaregnskabets redning. Det er helt naturligt.
(Indlægget har også været bragt som kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten. Dén version kan du læse HER. Den nævnte KTC-artikel kan du læse HER).
