Se Knud Jeppesen forsvare dansk svineproduktion

Landmand og BL-medlem Knud Jeppesen fra Jelling gjorde en fin indsats i seneste udgave af "Debatten" på DR2

Bæredygtigt Landbrug holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole med forskellige indledende oplæg.

“Skal vi droppe kødet?”, spurgte Debatten på DR2 torsdag aften – og heldigvis var Jelling-landmanden Knud Jeppesen med i tv-studiets panel for at besvare dét spørgsmål.

Landmanden er til daglig en flittig læserbrevsskribent og i øvrigt medlem af Bæredygtigt Landbrug. På spørgsmålet om, hvorvidt eksempelvis svin i den danske kødproduktion opfører sig “naturligt”, lød det fra Knud Jeppesen:

Dansk landbrug går foran

“Det er vel heller ikke naturligt for en hund at gå i hundesnor” – hvorefter han fortalte om, hvordan dansk landbrug rent faktisk er kendt for at gå forrest indenfor blandt andet dyrevelfærd.

Til gengæld lagde Knud Jeppesen heller ikke skjul på, at det selvfølgelig for enhver branche – også svineavlerne i landbruget – gælder om at få så meget som muligt ud af den enkelte produktion. Derfor er der heller ingen grund til på nedladende vis – sådan som det blev sagt i denne udgave af Debatten – at kalde eksempelvis danske slagtekyllinger eller andre dyr i landbruget for “madpakker på ben”.

Programmet afslørede i øvrigt også, at det dér økologi-boom, som så mange taler om, måske ikke mærkes helt så tydeligt ude i den virkelige verden hos landmanden…

God oplevelse at deltage i programmet

Knud Jeppesen fortæller til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, at det var en udmærket oplevelse at deltage i “Debatten”:

“Dog kunne jeg godt savne, at landmænd havde fået lov til at forsvare en række af udsendelsens påstande – vel at mærke hele vejen igennem programmet – da det trods alt var landbruget, det handlede om”, siger han.

Bæredygtigt Landbrug har den seneste tid været flot repræsenteret i “Debatten”. Forrige uge var det BL’s bestyrelsesmedlem Peter Kiær, som deltog i en lignende paneldebat om landbrug og klima – og bl.a. blev landskendt for sine bemærkninger om, at danske landmænd er klimahelte og ikke -skurke.

Du kan se tv-programmet “Debatten” via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top