Landbruget svigtes med grøn og hovedstadsvenlig kurs

Landbruget – heriblandt Bæredygtigt Landbrug – kritiserer i dagens Jyllands-Posten regeringens linje og bakkes op af bl.a. Hans Chr. Schmidt (V)

flaghjemmeside2

Mens regeringen med Venstre i spidsen har lagt sig ind på en mere grøn og hovedstadsvenlig kurs, er landbruget blevet svigtet.

Sådan lyder det i mandagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor landbrugets organisationer både på forsiden og inde i avisen kritiserer det gamle bondeparti for ikke at have ydet tilstrækkelig hjælp i en for landbruget voldsomt presset tid.

Man siger det, byboerne vil høre…

”Der er flere stemmer inde i byen end ude på landet, og så bliver der sagt det, som man gerne vil høre inde i byen”, som Flemming Fuglede Jørgensen – formand for Bæredygtigt Landbrug – er citeret for i artiklerne.

Jyllands-Posten bringer i avisen også en reportage fra sidste mandags stormøde i Agerskov, hvor miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var på besøg. JP-journalisten har i øvrigt ligeledes været på besøg hjemme hos landmand og bestyrelsesmedlem i BL, Jens Iversen.

H.C. Schmidt: Væk med jordskatter og pesticidafgifter

Tidligere minister Hans Chr. Schmidt (V) bakker i Jyllands-Posten op om landbrugets kritik. Han opfordrer sit parti til at ”få landbruget med”: For at sikre et konkurrencedygtigt dansk landbrug er der brug for flere markante politiske tiltag.

”Ministeren siger, at man har gjort en masse med landbrugspakken, men man skal bare huske, at man har været hård ved landbruget igennem mange, mange år”, siger Hans Chr. Schmidt – som konkret foreslår afskaffelse af landbrugets jordskatter og pesticidafgifter.

Du kan læse forsideartiklen fra Jyllands-Posten via linket HER. Og HER kan du læse om det såkaldte “bondeoprør på kroen”, journalistens reportage fra sidste mandags stormøde i Agerskov (hvilket dog kræver abonnement på Jyllands-Posten).

Du kan læse mere om Agerskovgruppens møde forleden HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top