Humus = kulstof = CO2

I landbruget glæder vi os til at fjerne os fra rollen som klimaskurke til klimahelte, skriver Vagn Lundsteen

billede1

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroBalance

I forbindelse med regeringens klimaudspil blev det fra flere sider spurgt:

“Hvorfor skal landbruget gå fri, landbruget bidrager med mindst 16 % af klimabelastningen”.

Tal er taknemmelige, og regnestykkerne kan laves på mange måder. Hvis vi ser isoleret på landbrugsproduktionen, er det rigtigt, at især husdyrproduktionen bidrager med klimagasser. Men løsningen er ikke at spise mindre kød. I en verden, der hungrer efter kød, er det en egoistisk opfattelse, at verden skal reducere kødforbruget, når vi i den vestlige verden har opfattet det som allemandsgode i hundreder af år.

Hold hovedet koldt og pluk de lavthængende frugter

Det er også blandt mange opfattelsen, at vi skal give afkald på flyrejser, fossil-biler og oksebøffer. Nogle mener sågar, at økologien skal redde klimaet. Det er imidlertid nu, vi skal holde hovedet koldt og plukke de lavest hængende frugter, før vi klatrer helt op i træet. Løsningen på klimaudfordringen ligger nemlig lige foran, eller rettere sagt lige under jorden.

KTC – der er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark, herunder topchefer i fælleskommunale selskaber – bragte allerede i 2015 en artikel: ’Humus er jordens CO2-lunge’. ’Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten.’

Det er da helt oplagt. Hvorfor hæver vi ikke bare humusindholdet i jorden med 1 % enhed. Så er alle bekymringer omkring dansk bidrag til klimabelastningen borte, som dug for solen. Så enkelt er det imidlertid ikke. Lad os først se på den historiske udvikling omkring humus.

Gødningsregler har gjort stor skade

Humus er det organiske materiale, der efterlades i jorden, i form af rødder og overjordisk materiale, der ikke fjernes fra marken. Hvis der tilføres mere materiale/gødning, end der bortføres i form af afgrøde, vil humusindholdet i jorden alt andet lige stige. Hvorimod humus falder, hvis bortførsel er større end tilførsel. Det er den situation, som dansk landbrugsjord har været igennem i de sidste godt tredive år, siden vedtagelsen af den første vandmiljøplan. Kvælstofnormer og blandt andet regler omkring anvendelse af husdyrgødning har halveret landbrugets kvælstofbidrag til de indre fjorde, dog uden effekt på vandmiljøet, men det er en helt anden sag. Klima og miljø har nemlig ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

Derimod har gødningsreglerne været skyld i, at humusindholdet i gennemsnit er faldet med ca. 1 % enhed. Mest på de gode jorde og mindst på de sandede. Hvorfor det? Det er ret enkelt: Når afgrøderne på grund af forædling og bedre dyrkningsteknikker bruger mere gødning, end de tilføres, så er der kun en måde, hvorpå planterne kan hente næringsstofferne: Ved at bruge af humusindholdet, som primært består at kulstof og kvælstof. I starten efter Vandmiljøplan 1 var udbytter og protein stort set upåvirket. Planterne hentede den næring, som de ikke fik med gødningen (handels- og husdyrgødning) i humuslaget. Men i takt med at humusindholdet var faldende, begyndte effekten på udbytter og især protein at falde kraftigt. Analyser viste, at hvor vores nabolande typisk havde 12-13 % protein i kornet, var dansk korn typisk på 8-10 %. Vandmiljøplanerne havde altså reduceret proteinindholdet med mere end en fjerdedel. Dette resulterede i ”landbrugspakken” for 2 år siden. I sidste øjeblik, inden udpiningen af landbrugsjorden nåede et nærmest uopretteligt niveau, som set i de tidligere kommunistiske lande.

Ud over det faldende protein- og udbytteniveau i de danske afgrøder faldt humusindholdet med 1 % enhed, svarende til at en tredjedel af humusbanken var forsvundet/opbrugt. Når vi sammenligner med vore nærmeste naboer (Skåne og Slesvig-Holsten), ligger humusindholdet for samme type jorde i Danmark typisk 1-2 % enheder lavere end vore naboer. Det fremgår af Geoviden nr. 4, fra 2013, at humusindholdet i danske jorde er minimum 1 % enheder lavere end vore nabolande.

Da jordtyper og klima er ens, er der kun en forklaring: De danske gødningsregler, hvor der maksimalt måtte tilføres 80 % af hvad afgrøderne skulle bruge, har fjernet mindst en tredjedel af humusbeholdningen i jorden. Ud over at reducere den vitale del af jorden, hvor hovedparten af mikroorganismer herunder regnorme lever, var jorden blevet mere modtagelig for tørke og oversvømmelser. For som artiklen fra KTC så rigtigt anfører: Det mest interessante er det høje indhold af N (Kvælstof). Det er ikke alment kendt, men ved hjælp af kvælstoffikserende bakterier i humus sker en mineralisering af luftens kvælstof, der derved bliver tilgængelig for planterne. Og organismerne i en muldrig jord kan udgøre op til 1 kg per m2 i form af fx regnorme, nematoder, skolopendre m.m., der alle skal danne protein og dermed behøver kvælstof. Kvælstoffikserende bakterier i humus er således, de facto, den eneste mulige kvælstofkilde til det høje indhold af levende organismer. Og: Andre egenskaber er humusens jonbindingskapacitet, som planternes rodhår udnytter til at vækste optimalt, og som i sidste ende medfører planter med øget modstandsdygtighed overfor svampe, snylter og sygdom. Humus er tilmed kraftigt vandbindende, hvorved dyrkningsjorden bliver mindre følsom overfor tørkeperioder. For hver procentdel humus i jorden øges det naturlige vandindhold i jorden med 2 procent. 

Udviklingen kan vendes

Med andre ord har vandmiljøplanerne reduceret, ikke kun udbytter og kvalitet, men også liv i jorden og jordens evne til selv at producere de vigtige næringsstoffer, samt modstandsdygtigheden over for svampesygdomme m.m., og hvad endnu værre er: Øget tørkefølsomheden (2018 in mente). Det var derfor i sidste øjeblik, at ”landbrugspakken” blev vedtaget.

Kan denne udvikling vendes? I første omgang har den ekstra gødning stoppet udviklingen. Men kan humus igen øges til det niveau og på sigt mere, end det var, inden vedtagelsen af vandmiljøplanerne? Ja er det positive svar. Ja, vi kan godt vende udviklingen og fortsætte den ind i det næste århundrede.

Forskere under AUC skrev i 2014 en artikel: ”Dybe rødder er roden til alt godt! Af den fremgår det, at hvis planterne har dybe rødder, optages flere næringsstoffer. Tørkefølsomheden er mindre, og det større rodnet efterlader mere organisk materiale i jorden (= humus). Ved at stimulere planterne til at lave dybere rødder øges humus i jorden. Det øger udbytterne, som igen efterlader mere organisk materiale i jorden. Og sådan fortsætter den gode spiral, modsat hvad der er sket i jorden de sidste tredive år. Men processen kræver ekstra tilførsel af kvælstof, for processen skal bruge kvælstof, ellers gror planterne ikke.

Vi kan også skyde genvej ved selv at tilføre organisk materiale, i form af dybstrøelse, slam, kompost, gyllefiberfraktion og lade halmen blive på jorden i stedet for at fjerne den og brænde den af i forbrændingsanlæg.

En øget tilførsel af kvælstof vil medføre et større rodnet, som igen vil efterlade mere organisk materiale i jorden, som hen ad vejen vil øge humusindholdet i jorden.

Vi kan også gøre noget gennem dyrkningsmetoderne. De, som stopper med at pløje jorden, oplever et højere humusindhold i de øverste 20 centimeter, uden at humusindholdet falder under muldlaget. Faktisk kan humusindholdet i de øverste 20 cm fordobles, ved at undlade at pløje.

I Tyskland tænker man anderledes

Vi har gennem 30 år fokuseret på kun at reducere kvælstof. Hver landmand skal hvert år aflevere et gødningsregnskab, hvor statsligt fastsatte kvælstofnormer skal overholdes, ellers vanker der bøder og træk i EU-støtten. Sådan tænker man ikke i Tyskland. Her skal landmanden aflevere et humusregnskab hvert år. Humusbalancesaldoen skal være mellem -75 kg Humus-C/ha/år og +125 kg Humus-C/ha/år.

Tilsvarende kunne etableres i Danmark. Ikke kun for at opstille et krav om at humus skal være i balance.  Men simpelthen for at honorere de landbrugsbedrifter, der via tiltag kan bevise, at de øger humusindholdet i jorden og derved binding af kulstof.

Landbruget kan løse hele klimaudfordringen

Hvorfor er humus så vigtig for klimadebatten? Humus er lig med kulstof, og kulstof er lig med CO2. Det betyder i praksis, at hvis humusindholdet øges med 0,02 -0,04 % enheder pr. år, vil hele Danmarks klimaforpligtelse kunne løses, uden der skal laves begrænsninger i danskernes vaner omkring blandt andet flyrejser og oksekød. Næsten for godt til at være sandt, ikke desto mindre bekræftet fra flere sider.

I landbruget glæder vi os til at fjerne os fra rollen som klimaskurke til klimahelte. Vi kan løse hele klimaudfordringen for en brøkdel af prisen, i forhold til alternativer. Tilmed øge jordens vitalitet, afgrødernes kvalitet og mængden. Derved kan landbrugsarealet reduceres, så der kan blive mere plads til skov, natur og miljø.

Landbruget er ikke en del af klimaudfordringen – landbruget er en del af klimaløsningen.

(Indlægget har også været bragt i Grovvarenyt. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top