En hvedemark optager 16 tons CO2 pr. ha

En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. ha, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen en del af rødderne.

joergen-evald-jensen-placeret-goedning-april-2016

Af Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Munkholmvej 49, Poulstrup

I alt optager hveden ca. 39.500 kg CO2 pr. ha – men, for at regnestykket skal være retvisende, skal CO2-forbruget til dyrkning af marken trækkes fra. Det vil blandt andet sige brugt energi til traktorer og maskiner, såsæd, gødning og andre hjælpestoffer. Derudover skal fratrækkes lattergasproduktion fra marken (som jo er en meget væsentlig klimagas), samt CO2 fra kalkning.

Andre afgrøder vil optage tilsvarende mængder CO2, hvis de vel at mærke er dyrket intensivt. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstof- (CO2) lagring i jorden. De sunde planters store rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. En brakmark eller en økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage tilsvarende mængder. Et højt udbytte pr ha er en forudsætning for at bibeholde eller øge kulstofindholdet i dyrket jord.

Peter Morthorst-Jensen spurgte om dette i JP den 17.10. Og svaret er JA – landbruget er en vigtig og positiv faktor i Danmarks CO2 regnskab.

Fødevarer skal vi alle have. Det er pointen i Christoffer Jørgensens indlæg samme dag. Her påpeges det, at køer såvel som mennesker udleder metan og kuldioxid. Det skal vi selvfølgelig være opmærksom på – men Jørgensen mener, det er en skrøne, at klimaet kan reddes ved at slagte køerne. Derfor foreslår han, at vi skal koncentrere os om at begrænse brugen af fossile brændstoffer. Deri er jeg ganske enig. Til den begrænsning er bioenergi en vigtig faktor – og der skal afgrødernes store optag af CO2 også medregnes, da en del afgrøder anvendes til bioenergi. En større produktion her vil jo et eller andet sted erstatte fossile brændsler til glæde for klimaet.

Scroll to Top