Hjørring: byens pesticider medførte rensning af drikkevandet

Det var BAM, der fik Hjørring Vandværk til at indføre rensning af drikkevandet med kulfilter. Direktøren for vandværket opfordrer til, at flere vandværker renser vandet. Han bliver bakket op af en professor fra Københavns Universitet

bagterp-hjoerring

Rensning af drikkevand har medført debat i en række medier. Baggrunden har været et indlæg i Danva’s blad ”Dansk vand” fra direktøren hos Hjørring Vandværk, Tommy Mostrup. Men det er ikke landbrugets pesticider, der er grunden til, at Hjørring Vandværk renser drikkevandet.

”Der var konkrete problemer med BAM i de boringer, vi borede til forsyning af vores vandværk i Bagterp”, siger Tommy Mostrup og fortsætter:

”Det, som gav BAM på det tidspunkt, ser ud til at være villahaver”.

Bagterp er en bydel i det sydlige Hjørring med parcelhuse og boligforeninger, og vandet kommer ifølge direktøren i vandværket fra byområder. Han understreger, at han ikke ”sparker efter landbruget”.

BAM er et nedbrydningsstof fra aktivstoffet Dichlobenil, der var i produkterne Prefix og Casoron. Disse produkter blev ikke brugt på landbrugsjord, men typisk på gang- og stiarealer, parkeringspladser og indkørsler ved steder som boligforeninger, enfamiliehuse, kirkegårde, stationspladser og skoler. Også på vandværksgrunde og gårdspladser på landet har det været anvendt.

Et omfattende problem

Den uheldige udvikling i vandkvaliteten begyndte i 1990’erne og fortsatte ind i det nye årti, forklarer Tommy Mostrup.

”Man kunne se, hvordan de boringer, der forsynede Bagterp, gik fra at være fine boringer med rent vand til at være belastet med BAM. Til sidst var der for mange af dem, hvor råvandet ikke overholdt grænseværdierne”, fortæller han.

I december 2003 viste en opgørelse, at der var problemer med BAM i 18 ud af 23 vandværksboringer i Hjørring. Derfor ansøgte Hjørring Vandværk om at få lov til at rense vandet med kulfiltre. Det fik de i første omgang afslag på, men fra 2010 lykkedes det dem at få tilladelse til det.

Det har man gjort siden. Kulfiltre renser ikke bare for pesticider, men også for de mange stoffer, som meget ofte er i grundvandet og ikke kommer fra landbruget, og som man ikke tester for.

”Jeg kan ikke påstå, at kulfiltre tager alt, men det tager det meste. Det fjerner stoffer fra vandet. Det kan være sololie, undervognsbehandling, organiske stoffer og pesticider”, fortæller Tommy Mostrup.

Hans synspunkt er, at selvom vi bliver så gode, at vi kan finde ethvert stof, som kan forurene grundvandet, så har vi alligevel 40-50 års stoffer i jorden, som er på vej ned i grundvandet. Derfor har han en positiv indstilling til, at man skal rense drikkevandet flere steder.

”I stedet for at komme i den der paniksituation gang på gang, som er dårlig for landbruget, forbrugerne og alle, så var det bedre at sige som standard for den måde, man laver vandværker på, at vi udstyrer vores vandbehandling med rensning”, siger Tommy Mostrup.

Han peger på, at selv om man fortynder sig ud af det og overholder grænseværdierne, så sender man stadig pesticider ud til forbrugerne. Han forklarer, at vandforsyningsloven blev lavet med udgangspunkt i detektionsgrænsen, og at den ikke er den samme som sundhedsgrænseværdien.

Pesticider er de bedst undersøgte stoffer

Den sundhedsmæssige grænseværdi bliver undersøgt for alle pesticider, før de kommer på markedet. Det fortæller professor i miljøkemi Nina Cedergreen fra Københavns Universitet. Hun fortæller, at de fleste nedbrydningsstoffer fra pesticider er mindre sundhedsskadelige end deres moderstof. Pesticider er generelt den type stoffer, der er mest styr på.

”For alle pesticider har man en sundhedsmæssig grænseværdi, ellers kan de ikke blive godkendt. Men man har ikke grænseværdier for alle industrikemikalier og for de giftstoffer, der naturligt er i miljøet”, fortæller hun.

Hun går ind for en stringent linje i forhold til pesticider, men peger på andre stoffer, som ikke har samme opmærksomhed. Der bliver ofte ikke målt for industrikemikalier, og det er et argument for at rense drikkevandet.

”Argumentet med at rense for en sikkerheds skyld, så vi kan sige til forbrugerne, at vi har taget det meste – også de ting vi ikke måler for – er fint”, siger Nina Cedergreen og fortsætter:

”Fordi så tager man også industrikemikalier og for eksempel ting, der lækker fra gamle lossepladser, med. Indtil 1980’erne gravede folk jo jo bare alt muligt ned, så der er risiko for at man finder alle mulige mærkelige ting”.

En række vandværker har gennem tiden måtte rense vandet med kulfilter på grund af klorerede opløsningsmidler. Det bekymrer hende mere end pesticiderne og deres nedbrydningsstoffer.

”Det eneste sted, hvor vi har rigtig meget viden og har sundhedsmæssige grænseværdier, er pesticider”, siger hun.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen