Fremtidens jordbrugsteknologi

De teknologiske fremskridt inden for jordbrug kan blive stærke redskaber for landbruget, men teknologien må aldrig blive en bureaukratisk håndlanger, mener Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug

flakkeredigeret

Bæredygtigt Landbrug besøgte forleden Det Nationale Center for Fødevarer og Landbrug på AU Flakkebjerg, hvor forskere med forskellige specialiseringsområder inden for jordbrug kunne fortælle om, hvad der rør sig inden for forskningen.

Udviklingen på jordbrugsområdet er en kontinuerlig og løbende proces, men der bliver rykket på alle fronter. Interessant var blandt fotografisk kortlægning, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens kan genkende og udpege ukrudt i marker.

Derudover blev forklaret og diskuteret, hvordan droner, satellitter, big data og ressourceanvendelse kan bidrage til en større effektivitet på markerne.

Oplægsholderne bestod af lektor Rene Gislum, Institut for Agroøkologi, seniorrådgiver Tavs Nyord, Institut for Ingeniørvidenskab, seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen, Institut for Ingeniørvidenskab, seniorforsker Solvejg Kopp Mathiassen, seniorforsker Peter Kryger Jensen og lektor Bo Melander, fra Institut for Agroøkologi.

Ifølge en uimodsagt Tavs Nyord er det største potentiale på især et område:

”Pesticidområdet har et stort uudnyttet potentiale. Vi sprøjter stadig fladesprøjtning, som vi gjorde i 60’erne. Dyserne er en anelse anderledes, og sprøjterne er blevet større, men realiteten er, at det er samme gamle teknologi”, lød det fra seniorrådgiveren.

Rammer for forskningen

Forskerne gav under besøget udtryk for, at de har et godt samarbejde med virksomhederne. Det er ofte virksomhederne, der kommer med forslag til forskning. Men de kommer også med egne forslag. Det giver en god blanding af nyttige konkrete resultater, der kan bruges af erhvervet, og banebrydende opdagelser der kan pege i retning af nye områder.

”Det, vi laver, er noget andet end grundforskning på et universitet. Når vi har private firmaer med i vores projekter, så har de investeret penge i noget, og de forventer et afkast”, sagde lektor Rene Gislum.

”Der kommer pludselig en masse nye problemer, når vi kommer dybere i materien. Men der kommer også nye muligheder. Det må man ikke glemme”, lød det fra seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen.

De må dermed kæmpe for at nå i mål med det, de lover virksomhederne. Hvis det ikke lykkes, er konsekvensen, at virksomheden sjældent ønsker at arbejde med dem igen.

Teknologi skal sikre produktionen

Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug, mener, at den teknologiske udvikling gavner, hvis den medvirker til at brødføde verdens befolkning gennem bæredygtig intensivering.

”Teknologien er nyttig, hvis den ikke bliver brugt forkert. Hvis verdens befolkning skal brødfødes i fremtiden, så kræver det, at vi intensiverer vores produktion. Landmændene skal have gavn af teknologien, men den skal ikke bruges til at skabe rammer for flere krav og regler til og for landbruget. Det har vi set før. Eksempelvis havde vi ikke haft elektronisk overvågning, hvis vi ikke havde telefoner”, siger han.

Bæredygtigt Landbrug ser muligheden i udviklingen, men Hans Aarestrup understreger, at foreningen vil kæmpe hver eneste dag for, at danske landmænd får de bedste teknologiske muligheder, uden at teknologien ender med at bliver misbrugt af bureaukratiet.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) & Jens Sillesen (foto)

Scroll to Top