Eksperter: Drikkevand udgør ingen sundhedsrisiko

Danskerne kan roligt drikke vand fra hanen, selv om der mange steder er rester af sprøjtegifte i vandet, lyder meldingen fra eksperter. Det skyldes, at grænseværdierne er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip

vandglas

I Jyllands-Posten kunne man den 5. september læse, at det fremgår af et notat fra Miljøstyrelsen, at et barn på et år hver dag skal drikke 40 liter vand med rester af nedbrydningsproduktet dms, før der begynder at kunne være en sundhedsmæssig risiko for barnet.

Artiklen i JP kan læses HER (kun for abonnenter).

Efter de mange fund af giftrester i drikkevandet har Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udsendt notatet, der fastslår, hvor stor en risiko et enkelt stof, som stoffet demethylsulforamid (dms), udgør for et barns sundhed.

40 liter om dagen

”Notatet viser, at et lille barn på et år skal drikke 40 liter vand om dagen for at nå op, hvor der potentielt kan være en sundhedsrisiko”, siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Mette Hyldebrandt-Larsen, til Jyllands-Posten.

Det er fordi grænseværdierne for, hvor store restforekomster af planteværnsmidler, der må findes i drikkevandet, er meget strikse. Grænseværdierne blev fastsat i 1984 af EU baseret på, hvad der kunne måles. Holdningen var, at der slet ikke måtte findes målbare forekomster i drikkevandet.

Derfor har grænsen siden da været på 0,1 mikrogram per liter vand. Maksimalt 0,5 mikrogram for alle giftrester tilsammen.

”Grænseværdien er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, og kun i tilfælde hvor der ses en overtrædelse af grænseværdien, laver man en konkret vurdering af de sundhedsmæssige effekter, sådan som man har gjort med dms”, oplyser Mette Hyldebrandt-Larsen.

Hun har ingen kvaler ved at drikke vandet fra vandhanen i Danmark, for hun føler sig sikker på, at det har en sundhedsmæssig topkvalitet.

Milevidt fra grænseværdien

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen har heller ingen kvaler ved at drikke vand fra hanen.

”Overordnet set er jeg ikke bekymret for pesticider i drikkevandet, fordi grænseværdien er sat så lavt. Det hænger også sammen med, at hvis man sammenligner med grænseværdien for indhold af de samme stoffer i fødevarer som eksempelvis mælk, juice eller rosiner, så ligger grænseværdien her typisk omkring 100 gange højere end for vandet”, udtaler han til Jyllands-Posten.

”Modsat drikkevand laver man for fødevarer en konkret toksikologisk vurdering og ser på, hvor meget man skal indtage for at få sundhedsproblemer, hvorefter man ganger grænseværdien med en sikkerhedsfaktor, for eksempel 100, for at være på den helt sikre side”, fortsætter han.

Vandværksansatte udtalte den 4. september, at de mener, det er på tide at rense drikkevandet. I kølvandet på denne melding har Ida Auken meldt, at hun vil forsøge at samle flertal i Folketinget for at indføre totalt sprøjteforbud alle steder, hvor drikkevandet indvindes.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top