Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Leder man længe nok, finder man spor af menneskelig aktivitet alle steder.
I Danmark ledes mest i vandet på landet – og dog. I sidste uge kom det frem, at der er en stigning i fund af pesticider i vandboringer, og at nye stoffer er kommet til. Der er i overvejende grad tale om de såkaldte bypesticider. Der er således fundet nedbrydningsprodukter efter et svampemiddel, dimethylsulfamid (DMS), i grundvandet, særligt i hovedstadsområdet. Stoffet blev forbudt i landbrugsøjemed i 2007, men benyttes stadig til træbeskyttelse.
Produkter ikke brugt på landbrugsjord
Nogle vandværker er begyndt at rense vandet. Ifølge den seneste opgørelse fra Naturstyrelsen renses der for industrikemi, bypesticider og naturlige stoffer, det har intet med landbrugets planteværnsmidler at gøre. Fem steder drejer det sig om BAM. Det er et nedbrydningsstof fra aktivstoffet Dichlobenil, der var i produkterne Prefix og Casoron.
Disse produkter blev ikke brugt på landbrugsjord, men typisk på gang- og stiarealer, parkeringspladser og indkørsler, kirkegårde, stationspladser og skoler. Det er der, hvor det skulle se pænt ud. Topscoreren hos vandværkerne mht. rensning er dog arsen med 30 steder. Det er et stof, der naturligt er i grundvandet, men også i visse tilfælde kommer fra menneskelig aktivitet. Det er heller ikke landbrugsrelateret.
Ingen grund til kamp mod gode kemiske hjælpemidler
Pesticider benyttes som hjælpemidler mange forskellige steder i et moderne samfund. Alle stederne skal disse kemiske stoffer behandles med forsigtighed og omtanke.
Vi skal passe godt på jord, vand og helbred. På den anden side skal vi ikke være maskinstormere overfor gode kemiske hjælpemidler – hverken i landbruget eller som bypesticider. Men vi skal ikke rette bager for smed og begrænse landbrugets brug af plantebeskyttelsesmidler, fordi man finder bypesticider i vandet. Man må gribe målrettet ind. Efter regelret anvendelse af nye planteværnsmidler i landbruget har der ikke været behov for at rense vandet. Det har der så nu ved bypesticider. Er det tilstrækkelig begrundelse for at begrænse landmanden i at beskytte afgrøderne?
(Indlægget har også været bragt i flere medier).
