Tørken synliggør problemerne med dansk landbrugs rammevilkår

Vi bør først beskattes efter indtjening, og ikke som nu, hvor der er lagt skat på landbrugets produktionsapparat, som skal svares, inden der er tjent en krone - skriver Peter Bohsen

20180301baeredygtigt-personale035

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Ifølge Steen Bocian (dagbladet Børsen torsdag den 9. august) er tørken ikke landbrugets største problem, og det giver jeg ham som landmand ganske ret i.

Landbrugets største problem er, at erhvervet ikke har været i stand til, fået lov til eller haft mulighed for at tjene tilstrækkeligt med penge til at kunne nyde tre måneders ”dejligt” vejr, som de fleste andre danskere.

Hvad skulle vi lægge til side af?

Jeg er dog ikke enig med Bocian i, at ”landmænd har glemt at bruge gode tider til at lægge til side”. Historisk set har de såkaldt gode tider været lidt for sjældne til, at den nødvendige økonomiske buffer kunne opbygges til svære år. Forsyningen af fødevarer i den vestlige verden har i mange årtier været rigelig og derfor billig for forbrugerne. Dansk producerede fødevarer er kvalitetsmæssigt i top og sælges også til højere priser end mange af vore nabolandes produkter, men differencen dækker ikke de højere produktionsomkostninger – underforstået ringere rammevilkår – som erhvervet er underlagt.

Set i det (regnearks) lys kunne Bocian have ret i, at man godt kunne lade primærlandbruget blive underdrejet og alligevel bevare aktiviteterne/beskæftigelsen i fødevareklyngen. Men nej, langt størstedelen af aktiviteterne i fødevareklyngen er afhængig af et stærkt og udviklende primærlandbrug. Dette uanset om det er bearbejdning/forædling af produkterne, eller det er udvikling af agroindustrien i eksportøjemed. Dertil kommer aspektet med at tilvejebringe sikre fødevarer, som overses i store dele af debatten.

Konsekvensen for samfundet

Spørgsmålet om, hvorvidt landbruget har behov for tørkehjælp, kan godt (regnearks)besvares med et nej. Spørgsmålet er i højere grad, om samfundet kan undvære tørkehjælp. Det er denne ligning med en række ubekendte, de danske politikere skal forholde sig til og intet andet. Med andre ord: Hvad er konsekvensen for samfundet, hvis landbruget og dets eksport svækkes/tabes.

I princippet burde en beslutning hurtigt kunne tages – det er set før. For nogle år siden var der et ledende pengeinstitut, her skal ”ledende” forstås som målt i bankens balance, kommet i uføre. Bankens ledelse beherskede ganske vist at binde et slips perfekt, men denne kompetence var ikke ligefrem proportional med evnen til at lede virksomheden. Den daværende regering kunne ”overnight” trylle en redningsplan frem. Nok ikke kun til ære for banken, men af frygt for konsekvenserne for samfundet, hvis man lod stå til.

Jeg ville helst undvære støtten

Som landmand ønsker jeg i princippet ikke støtte af nogen art. Jeg så allerhelst, at prisen på fødevarer i butikken udgjorde den reelle produktionspris med den nødvendige fortjeneste undervejs dertil. Det kræver dog international konsensus, fordi alle lande støtter deres landbrug. Men også Danmark har gode handlemuligheder, hvis der er handlekraft tilstede.

Tørken har været en øjenåbner for alle. Derfor bør den også benyttes som en løftestang til at ændre de rammevilkår, landbruget er underlagt, så landbrugserhvervet – inden et naturfænomen rammer næste gang – har været i stand til at konsolidere sig. Det kræver rammevilkår, hvor man først beskattes efter indtjening, og ikke som nu, hvor der er lagt skat på landbrugets produktionsapparat, som skal svares, inden der er tjent en krone.

(Indlægget har også været bragt i dagbladet Børsen, i lidt forkortet udgave).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen