Om Filsø: “Jeg tvivler på, at landmændenes dræn skulle være skurken, de er tørlagte!”

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug Peter Rosendal tog en tur til Filsø for at se nærmere på forholdene omkring søen

filsoe

Det er tirsdag. Mediemøllen kører. Politikerne og miljøfolk står i kø for at komme med konklusionen på fiskedøden i Filsø i Vestjylland.

Noget er sket i naturen, næringsstoffer synes at være udledt, og nogen skal have skylden. Landbrugspakken skal rulles tilbage – det er drænene fra landbruget, der er synderen, lyder det. Standardpakken af angreb er blevet åbnet, uden at nogen egentlig har sat sig ordentligt ind i sagerne.

Derfor tager Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem fra Bæredygtigt Landbrug, turen til Filsø for at se nærmere på forholdene.

Stor mediebevågenhed – men fakta manglede

”Det var tydeligt, at der var politikere, der kæmpede for at få medieopmærksomhed på en sag, de ikke var inde i, så jeg tænkte, at jeg måtte prøve at se lidt på fakta”, siger Peter Rosendal.

Filsø er en kunstigt anlagt sø, der blev oprettet i 2012. Der har tidligere været en sø, men tidligere generationer fjernede søen fra 1850’erne til 1940’erne. De blottede arealer blev landbrugsjord.

Filsø ligger ca. tre kilometer fra Vesterhavet, og der er ikke landbrug mellem søen og ud mod havet. Mod nord er der omkring 500 meter naturarealer. Mod syd ligger et bælte på 500 meter med blandet skov og landbrug efterfulgt af Vrøgum Klitplantage, mens der er betydeligt mere landbrugsjord mod øst. Det er dog i høj grad økologiske arealer, og ned mod søen er det lave enge med græssende køer.

Lokal minkavler undrer sig

Efter en tur rundt ved søen besøger Peter Rosendal en lokal minkfarmer. Bente Rasmussen viser rundt på sine marker ved Søvigmark, der ligger i vandoplandet til Filsø.

Hun undrer sig over beskyldningerne om, at det skulle være landmændenes dræn, der skulle være skyld i, at næringsstoffer blev tilført Filsø. Ganske vist har de haft meget regn i de seneste dage, men der har som i resten af Danmark været tørke gennem flere måneder, og jorden har været ekstremt tør som følge af et meget stort underskud af regnvand.

Efter en kort vandring når Peter Rosendal og Bente Rasmussen en samlebrønd (se videoen herunder).

”Som man kan se, så er der nul vand heri, selv om vi de sidste fire dage – altså fra torsdag i sidste uge til i dag, hvor det er tirsdag – har fået omkring 80 millimeter vand”, fortæller hun.

Der kommer altså ikke vand ud gennem landbrugsdrænene i deres marker. En artikel hos Ingeniøren viser da også, at når forskere fra Københavns Universitet omtaler dræn, så er det ikke i betydningen markdræn. Det er i en langt bredere betydning. Åbne grøfter tæller med i deres opfattelse af, hvad dræn er.

Fugtigheden går ikke ret langt ned i jorden

Efter frokost kører de lidt nordpå fra gården. Sammen med nogle økologiske landmænd er Bente Rasmussen ved at etablere et biogasanlæg. Det vil kunne forsyne 4.000 boliger med naturgas.

Udgravningen til anlægget er gået i gang, og det giver muligheden for at se den virkning, som de seneste dages regn har givet i jordlagene.

Gravemaskinerne er nået godt 40 centimeter ned, og kanten viser, hvor langt fugtigheden er nået.

Peter Rosendal snakker med formanden for sjakket (se videoen herunder).

Det er tydeligt at se, at de seneste dages regn har haft en positiv virkning på det øverste jordlag. Det har opnået en naturlig fugtighed, men den går kun 30-40 cm ned. Længere nede er sandjorden knastør. Drænene i området ligger mellem 120 og 180 cm nede, så jorden over dem har opsuget den længe ventede væde.

Det er altså svært at forestille sig, at der skulle være trængt store mængder vand ned i de omkringliggende markers drænrør og have skyllet næringsstoffer ud i Filsø.

En anden gang: Tal med de lokale landmænd

”Jeg ser med sindsro frem til, at der kommer en afklaring på årsagen til fiskedøden i Filsø. Det har været den værste tørke i mands minde, så at der kommer stærke naturpåvirkninger, det er nok helt naturligt. Men jeg tvivler på, at landmændenes dræn skulle være skurken, de er tørlagte. Så når forskeren begynder at udtale sig om dræn, så er det nok bedst at tale med landmænd i lokalområder først”, siger Peter Rosendal.

Han påpeger, at det er vigtigt, at folk, der hører forskernes udtalelser, forstår, at de også opfatter åbne grøfter som dræn. Det er de færreste almindelige mennesker, der opfatter ordet dræn på denne måde.

I den tidligere nævnte artikel understreger en forsker fra Københavns Universitet da også, at der ikke er nogle af forskerne, som har sagt, at det er landbrugets skyld. Dén artikel kan du læse HER.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen