Om CO2: Endelig erkendelse – men sagen skal gribes rigtigt an

Det er på tide at anerkende jordbrugserhvervenes helt specielle egenskab, nemlig at de ikke kun udleder CO2 men også optager og binder CO2 fra atmosfæren

byg

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil undersøge muligheden for at hive CO2 ud af luften. Første skridt i den plan bør ifølge Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen være at plante mere skov og at omdanne lavbundsjorde fra landbrug til natur – fremgår det af en artikel på Altinget.

For snart et år siden oplevede den danske klimaminister ”en historisk dag for Europa” på et EU-møde i Luxembourg, hvorefter han kom hjem og meddelte, at ”Danmark i sin CO2-opgørelse kan medregne optag i jord og skove”.

Siden har både vismændene og Klimarådet ignoreret planteproduktionens unikke evne til at optage CO2 fra atmosfæren og sende det ned i jordbundens kulstofpulje. 

Der bør gødskes korrekt og tilstrækkeligt

Det er på tide at anerkende jordbrugserhvervenes helt specielle egenskab, nemlig at de ikke kun udleder CO2 men også optager og binder CO2 fra atmosfæren.

Det var jo netop skævhederne i klimaregnskabet, ministeren i oktober 2017 bebudede oprettet med en aftale om, at EU tillader, at den målsatte reduktion af CO2-emissionen frem mod 2030 kan ske med indregning af kulstofoptag i jord og skove. Hermed kan CO2-regnskabet blive et mere korrekt regnskab.

Men processen, der bygger på fotosyntese, forudsætter, at der gives mulighed for at gødske korrekt og tilstrækkeligt – især med kvælstof: Som tommelfingerregel regnes med, at der i jordbunden kan bindes 3-4 kg CO2 pr. kg tilført N i kunstgødning. Det gælder både for landbrug med husdyr og landbrug uden husdyr, idet arealerne henholdsvis tilføres husdyrgødning eller planterester. Processen er langtidstestet i Sverige under forhold, der matcher danske forhold.

Kvælstofmodeller står for fald

Gennem to årtier har den danske tilførsel af kvælstof været reduceret gennem politiske indgreb baseret på de såkaldte kvælstofmodeller, som nu står over for en betydelig justering efter mange års massiv kritik – senest i forbindelse med sidste års internationale evaluering af videnskabsfolk fra landene omkring os. 

Det ville være konstruktivt at få rettet op på skævhederne i CO2-regnskabet, og det er positivt, at der nu endelig er politisk interesse for denne sag. Men hvorfor ikke samarbejde med landbrugserhvervet om CO2-binding? Det er dog her, den største ekspertise findes.

Den udbredte politiske trang til at sætte landbrugsarealer under vand fører ikke til noget gavnligt. Jævnfør problemerne med Filsø.

(Den pågældende artikel fra Altinget, som Poul Vejby-Sørensen kommenterer på, kan læses HER – kræver dog abonnement).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen