Af Knud Jeppesen, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Tørringvej 30, 7300 Jelling
Det var dog et usædvanligt fagligt forkert og usagligt indlæg, som folketingskandidat og lektor Theresa Scavenius, Alternativet, skrev i Politiken den 10. august i kølvandet på landbrugets tørkekrise.
”Et hovedproblem er, at det er for tørt til, at man kan plante efterafgrøder, som skal samle den sprøjtegift op, som man har fået lov til at hælde ud på markerne”, skriver hun.
De fleste er vel i krise, hvis årsindtægten halveres
Jeg har aldrig set så meget vrøvl i én sætning.
For det første er hovedproblemet, at tørken har ødelagt en masse planter, og at mange derfor kun høster det halve af normalen eller mindre.
Mange kreaturer går rundt på visne marker, og landmændene er nødt til at give dem deres foderdepot til den kommende vinter allerede nu.
De landmænd, der har grise, skal ud og købe en masse foder, fordi deres marker ikke har leveret det, de skal bruge til at fodre grise med det næste år.
De fleste andre i samfundet var vel også i krise, hvis deres årsindtægt blev halveret.
Efterafgrøder er ikke noget, man planter…
Dernæst: Man planter altså ikke efterafgrøder. Det er frø af forskellige planter, der får lange rødder. Man sår dem, og det kan vi sagtens gøre, selv om det er tørt, men de kan ikke spire uden vand.
De skal heller ikke samle sprøjtegift op. De skal sende deres rødder ned i jorden for at se, om der skulle være kvælstof i jorden, som markplanterne ikke har nået at bruge. De samler det så op i planten, så det kan bruges af næste afgrøde, og kvælstoffet derved ikke udvaskes. Præcis det samme gælder alle de vinterafgrøder, vi også sår nu, sådan at de fleste marker er grønne vinteren over.
Det er nonsens, når Scavenius skriver, at det giver en miljøbelastning, fordi vi sår dem tre uger senere end normalt.
Så længe der ikke er kommet over 100 mm regn, har vi ingen udvaskning.
Lidt proportioner om “gift”
Det er utroligt, at en lektor ved så lidt om det, hun udtaler sig om, og jeg opfatter det meget nedladende, at hun skriver, at vi ”hælder” gift ud på markerne.
Når vi for eksempel sprøjter mod ukrudt i en ny fremspiret kornmark, bruger vi kun 10 gram (det halve af en opvasketab) Express for at fjerne ukrudtet på et areal, der svarer til en hel fodboldbane.
Express er et middel, som stopper fotosyntesen, og som ikke påvirker dyr og mennesker. Og det bruges kun en gang om året.
Sammenlign med en opvaskemaskine. Der bruger du et opvaskemiddel, som er faremærket, ødelægger indre organer, hvis man putter det i munden, indeholder ionbaserede sulfitter og fosfater, som naturen ikke kan nedbryde. 20 gram per opvask vel et par gange om ugen.
Så hvem er det, der hælder gift ud i naturen?
Tørken er et mærkeligt argument for økologi
”Tørken er et eksempel på, hvordan klimaforandringerne virker som en boomerang på landbruget”, skriver Scavenius videre.
Så hun mener, vi selv er skyld i tørken? Det skal man vist have læst længe for at kunne bevise.
I øvrigt synes jeg, det er mærkeligt at bruge tørken til at fremføre Alternativets egoistiske synspunkter om økologi. Hvis det endelig skal være, så er de økologiske marker da værre ramt af tørken end hos os moderne landmænd.
Når du kun giver planterne den halve næring af deres behov, er de som dyr og mennesker underernærede og har mindre rødder og mindre modstand mod sygdomme.
Det ser vi også tydeligt i virkeligheden i år. Derfor har du også en større udledning af CO2 i forhold til det, du henter hjem ude fra marken, samtidig med at du udsulter jorden til næste generation, så hvor klogt er det lige?
Husk, at over 90 procent af den dyrkbare jord stadig drives af moderne landmænd med den nyeste viden.
Er det billigt at ødelægge eksporten?
Om det økonomiske siger du, at det er billigt at lægge om. Til hvad og hvordan? Husk, at det moderne landbrug tilfører samfundet mere end 1 milliard kroner om ugen via eksportindtægter.
Hvis du synes, det er billigt at fjerne dem, har vi ikke samme opfattelse af, hvad der er billigt.
Så kære Theresa Scavenius. Jeg må sige, at jeg er betænkelig ved, at du gerne vil i Folketinget, når du udbreder den form for manglende viden for at få stemmer.
(Indlægget har også været bragt i Politiken – dén version kan du læse HER. Det oprindelige indlæg af Theresa Scavenius kan du se HER – kræver dog abonnement).
