Danmark er gået amok i tvivlsomme reguleringer

Nabotjekket vidner om, at Danmark på utallige områder inden for miljøadministration er gået egne veje, således at egentlig sammenligning ikke er mulig

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

I juli 2018 udsendte Miljøstyrelsen rapporten, “Nabotjek af EU-landes fremgangsmåder ved planlægning for marine vandområder i henhold til Vandrammedirektivet”.

Rapporten, der er udarbejdet af COWI, sammenligner den danske miljøindsats med den tilsvarende indsats i vore nabolande, Sverige, Polen, Tyskland og Holland.

Rapporten er beskrivende og ukritisk over for landenes metodeforskelle. Men det fremgår tydeligt, at Danmark er gået amok i forsøget på at regulere miljøforhold, som i virkeligheden ligger uden for reel dansk kontrol. Og det er landbrugserhvervet, der må holde for. De øvrige lande i sammenligningen har på forskellige måder en mere realistisk tilgang til deres miljøindsats. De håndterer opgaven mere pragmatisk og når derigennem bedre resultater for både miljø og erhverv. 

Danmark misbruger vandrammedirektivet

Danmark er gået amok i regulering af havmiljøet, selv om det for mere end 90 % vedkommende skyldes forhold uden for dansk rækkevidde. Den massive indsats går gennem regulering af landbrugets kvælstofudledning med henvisning til EU’s vandrammedirektiv, selv om dette direktiv intet siger om kvælstofregulering. Kvælstofindsatsen er formuleret efter de omdiskuterede kvælstofmodeller, som Aarhus Universitet står bag, og som har været udsat for massiv kritik i en årrække – senest fra det internationale evalueringspanel, der bedømte modellerne som uegnede.

Heroverfor står de øvrige lande i nabotjekket. De har hovedsagelig gennemført foranstaltninger efter EU’s nitrat- og spildevandsdirektiver og derigennem reduceret næringsstofbelastningerne til havområderne. Disse lande har også i deres planlægning identificeret behov for bekæmpelse af eutrofieringsproblemer i havområderne – herunder kystvandene. Men indsatserne i disse lande er primært rettet mod opfyldelse af miljømål i de nære omgivelser, dvs. de ferske vandområder og grundvandsforekomster, hvor påvirkningerne sker. Herved ventes også miljømålene i kystvande og havområder at blive tilgodeset. Der er endnu ikke identificeret behov for yderligere reduktion af hensyn til kystvande og havområder. Indsatser i enkeltstående kystvandsområder baseres på den generelle beskyttelse af kyst- og havmiljø mod eutrofieringspåvirkning.

Dokumentation fra rapportens side 8

”De fleste af de undersøgte lande har gennemført foranstaltninger, især ved gennemførelse af EU’s nitrat- og spildevandsdirektiver, hvilke har ført til reduktion af næringsstofbelastningerne til havområderne. Behov for bekæmpelse af eutrofieringsproblemer i havområderne – inkl. kystvandene – er også identificeret i de andre undersøgte landes vandområdeplanlægning. Indsatser i disse lande er imidlertid primært rettet mod opfyldelse af miljømål i de ferske vandområder og grundvandsforekomster, hvor påvirkningerne sker. Reduktion af næringsstofbelastninger med henblik på at kunne opfylde miljømålene i kystvande og havområder forventes i væsentligt omfang at blive opnået som følge af indsatserne af hensyn til opfyldelse af miljømål i de ferske vandområder og grundvand. I det omfang der måtte være behov for yderligere reduktion af hensyn til kystvande og havområder er dette endnu ikke identificeret. Opgørelse af behov for reduktion af næringsstofbelastninger for opfyldelse af miljømål i individuelle kystvandsområder, er baseret på behov for reduktion af næringsstofbelastningen, der som helhed bidrager til en beskyttelse af kyst- og havmiljø mod eutrofieringspåvirkning”. 

Det danske modelkompleks er mest omfattende

Mens Danmark er gået model-amok, bruger Holland, Polen og Tyskland ikke kystmodeller som beslutningsværktøjer i forbindelse med vandområdeplanerne. De bruges højst som supplement for at klarlægge problemer. Nogle lande anvender kun simple regressionsberegninger, mens andre har udviklet regionale modeller.

Dokumentation fra rapportens side 10

”I Nederlandene, Polen og Tyskland er kystmodeller brugt som supplement til at klarlægge problemstillinger, men ikke brugt som beslutningsværktøjer i forbindelse med vandområdeplanerne. Nogle af de undersøgte lande anvender kun simple regressionsmodeller, mens andre har udviklet regionale modeller. Det danske modelkompleks er det mest udbyggede og i stand til at dække og levere estimater for de fleste vandområder”.

Danmark regner i tons kvælstof – andre lande måler koncentrationer

Alle lande har beregnet et indsatsbehov for kvælstof for at opnå god tilstand i kystvande og havområder. De procentvist mindste indsatsbehov er beregnet for Sverige og Polen, mens de største er beregnet for Tyskland, Danmark og Holland.

Tyskland, Polen og Holland har fastsat generelle koncentrationsmål for fosfor og kvælstof i flodmundinger, således at miljømålene i havområderne vil kunne opfyldes. På den måde vurderes det, om de ovenfor nævnte indsatser rettet mod ferske vandområder og grundvand virker.

Heroverfor står den danske måde at gøre tingene på: Reguleringen i Danmark er baseret på målbelastninger i tons kvælstof for de enkelte kystvandområder. Det er fuldstændigt usammenligneligt med de øvrige landes bestræbelser og irrelevant for en vurdering af den økologiske tilstand. Sagt på en anden måde: En alge reagerer på de aktuelle næringsstofkoncentrationer (og især forholdet mellem N og P), den kan ikke forholde sig til x tons kvælstof, der løber fra et vandløb og renseanlæg ud i en fjord, der samtidig indeholder kvælstof fra andre kilder som havstrømme fra udlandet, og som samtidig afgiver kvælstof til omliggende havområder. Man kan ikke kontrollere koncentrationer i de frie vandmasser.

Dokumentation fra rapportens side 10

”I alle de undersøgte lande er der beregnet et indsatsbehov for kvælstof for at opnå god tilstand i kystvande og havområder. Generelt er der beregnet de procentvist mindste indsatsbehov for Sverige og Polen og de største for Tyskland, Danmark og Nederlandene (de grænseoverskridende flodoplande). I forhold til specifikke mål og fastsættelse af reduktionsbehov i næringsstofbelastningen til kystvande, har Tyskland, Polen og Nederlandene fastsat generelle koncentrationsmål for fosfor og kvælstof i flodmundinger. Koncentrationsmålene er fastsat, så miljømålene i havområderne vil kunne opfyldes, og det vurderedes via målinger af næringskoncentrationer i flodmundingerne, om indsatser, der som nævnt primært er rettet mod ferske vandområder og grundvand, medfører, at målkoncentrationerne opfyldes. Reguleringen i Danmark er baseret på målbelastninger i tons kvælstof for de enkelte kystvandområder”. 

Fosfor er det grundlæggende problem

Det hævdes ofte, at landbruget er en stor synder vedrørende udledning af kvælstof. Men det er en sandhed med store modifikationer, for 1 ha ikke-landbrug udleder ifølge rapporten 2/3 af 1 ha landbrug.

Rapporten anfører, at Danmark har en samlet udledning af 56.847 tons kvælstof/år til kystvandene. Det svarer til en årlig arealspecifik kvælstofbelastning på 13,2 kg N/ha. Det anføres, at 71 % af udledningen stammer fra landbrugsdrift, svarende til 40.240 t/år. Det betyder en årlig kvælstofbelastning fra landbrug på 9,4 kg N/ha beregnet i forhold til hele landets areal. Rapporten fremhæver, at punktkilder kun udleder 1,0 kg N per indbygger, og at andelen af de samlede kvælstof-udledninger er den laveste i hele undersøgelsesområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark har en meget vidtgående kvælstofrensning af spildevand. Hertil kan siges, at Danmark renser relativt godt for kvælstof, som er mindst problematisk, men dyrest at fjerne. Hvorimod Danmark renser dårligst for fosfor, som er mest problematisk, men billigst at fjerne.

Danmark fik nemlig angrebet dagsordenen forkert i midten af 1980’erne, da man koncentrerede sig om kvælstof og ikke gjorde nok ved fosfor.

Erkendelsen af denne fejl er tung at nå frem til, fordi så mange aktører i så mange år har procederet på et forkert grundlag. Det gælder både såkaldte eksperter og de mange politikere, der gennem årene har lyttet til budskaberne.

Andre områder udleder 2/3 kvælstof i forhold til landbrugsarealer

Ifølge Danmarks Statistik er 62 pct. af Danmark i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder.

Det betyder, at 71 % af N-udledningen kommer fra 62 % af arealet, hvilket betyder, at de resterende 29 % af N-udledningen kommer fra de resterende 38 % af landets areal, der ikke er landbrug.

Relativ arealspecifik N-udledning for landbrugsområder er altså 71/62 = 1,15. For ”andre områder” (natur, byer, veje mv.) er dette tal 29/38 = 0,76.

”Andre områder” (ikke-landbrugsarealer) har en arealspecifik N-udledning på 0,76/1,15 = 66 % eller 2/3 af landbrugsarealernes udledning. Så forskellen er ikke så stor.

Dokumentation fra rapportens side 50

”Danmark har en samlet udledning af 56.847 tons kvælstof/år til kystvandene, inklusive retention. Det svarer til en samlet årlig arealspecifik kvælstofbelastning på 13,2 kg N/ha. Heraf stammer 90 % fra diffuse kilder og 10 % fra punktkilder. 71 % af udledningen stammer fra landbrugsdrift, svarende til 40.240 t/år. Danmarks kystvande har en årlig kvælstofbelastning fra landbrug på 9,4 kg N/ha beregnet i forhold til hele landets areal. Når man kigger på punktkilder, ses, at udledningen 1,0 kg N per indbygger og andelen af de samlede kvælstof udledninger er den laveste i hele undersøgelsesområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark har en meget vidtgående kvælstofrensning af spildevand”. 

Konklusion

Nabotjekket vidner om, at Danmark på utallige områder inden for miljøadministration er gået egne veje, således at egentlig sammenligning ikke er mulig. Den officielle danske position går ud på at forfægte og fastholde den problematiske overvurdering af kvælstofs rolle og undervurdering af fosfors rolle i udfordringerne omkring vandmiljøet. Disse fejlvurderinger blev grundlagt i 1980’erne og lever i dag af inertiens lov, fordi så mange så længe har procederet på de forkerte præmisser.

Før eller senere indhenter kendsgerningerne dog den danske miljøforvaltning, så den falske historie kan skrives om.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug – dén version kan du læse HER). 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen