Byernes udledning er den største trussel mod vandmiljøet

Stop svineriet fra rensningsanlæggene, lyder det fra BL's bestyrelsesmedlem Jens Iversen

jens-iversen

Af Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Landbruget bliver ofte gjort til syndebuk, når vi taler om vandmiljø i Danmark – samtidig med at kvælstof sjovt nok gang på gang frikendes for at have en negativ effekt.

Senest er vi landmænd blevet bebrejdet for sommerens iltsvind, selv om problemet skyldes fosforen fra udledningen af byernes kloakvand.

Tænk i øvrigt på, hvor mange danskere, der blev forvist fra deres foretrukne badestrand denne sommer, som følge af colibakterier udledt fra rensningsanlæggene. Dertil kommer, at en ny COWI-rapport påpeger, at eksempelvis svenskerne renser spildevandet noget bedre end danskerne – i vores naboland udleder man blot en tredjedel af vores niveau.

Stop fordommene om og kritikken af dansk landbrug – når kampen for godt dansk vandmiljø i virkeligheden handler om at stoppe svineriet fra rensningsanlæggene!

(Indlægget har også været bragt i flere medier).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen