Vi har dårligere vilkår end vore konkurrenter i udlandet

Knud Jeppesen giver læserbrevsskribent svar på tiltale – og forklarer, at ”tilskuddet” til landbruget i virkeligheden er en støtte til forbrugernes billige fødevarer

høst-mejetærsker

Af Knud Jeppesen, moderne landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Tørringvej 30, 7300 Jelling

Jeg vil som landmænd meget gerne i dialog og have en debat med forbrugerne om, hvordan vi skal frembringe fødevarer, og hvilke fødevarer vi skal have.

Men når lokalformanden for DF i Horsens, Anni Jakobsen, i Jysk Fynske Medier fornylig er nødt til at gå ud og forklare, hvad DF reelt står for på landbrugsområdet efter hendes seneste indlæg, synes jeg, det er tankevækkende, at hun starter med at være pigesur og fralægge sig det, hun selv skrev…

Hun stillede ingen spørgsmål og kom arrogant (ifølge hende selv) med nogle populistiske løsninger, som ikke kan bruges i praksis.

Så jeg vil her prøve at give nogle svar på de ting, der tit stilles spørgsmål ved.

Hvordan er det nu med dén gæld?

Endnu engang bruges det nedladende, at landbruget ”slæber rundt på en gæld på 350 mia.” Hvis man tager alle danske familiers gæld samlet, så har de en gæld på ca. 300 mia. kr., ”de slæber” rundt på. Det lyder ikke som et samfundsproblem, der nævnes ved enhver lejlighed? Men den enkelte landmands gæld på gården er på nøjagtig samme måde, som hvis andre har gæld i hus eller bil. Hvis værdien af gården, huset, bilen, båden m.m. er højere end gælden, er gælden ikke et problem. Problemet kommer, når de indtægter, man regner med skal bruges til at betale gælden tilbage, svigter. Det kan være ved arbejdsløshed, skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre ting, der gør, at ens indtægt falder drastisk. Det kan også være, at ens udgifter uventet stiger meget, og derved er der ikke penge til at betale af på gælden.

Det er nøjagtig det samme for landmanden. Vi har i mange år haft politisk bestemte dårligere vilkår end de landmænd, vi skal konkurrere med i udlandet. Det er bl.a. mindre gødning til markerne, skat på godkendte plantebeskyttelsesmidler, skat på produktionsjord – selv om man ikke har tjent en krone – krav til både det ene og andet. Alt sammen med til, at vi har højere omkostninger end andre og dermed et dårlige resultat, fordi vi ikke kan producere varen til samme pris som andre.

Hele samfundet rammes af manglende landbrugsindtægter

Der nævnes, at prognosen for 2018 viser et underskud på 36 kr. pr gris, og at så er det mærkeligt, at landmanden fortsætter og udvider! Nu er de 36 kr. jo et gennemsnitstal og har ikke kun noget med produktionsformen at gøre. Vi agerer i et verdensmarked. Dvs. at nogle har et overskud på at producere grise og fortsætter den gode produktion til glæde for sig selv og alle dem, der har et arbejde, fordi disse landbrug har disponeret rigtigt/dygtigt/heldigt på givne tidspunkter. Andre har så et større underskud og må erkende, at de ting, de har knoklet lige så hårdt for, ikke lige gik deres vej i disse år. Men når der så kommer århundredets tørke, der rammer næsten alle landbrug med store tab til følge, går det helt galt. Rigtig mange vil kun få den halve indtægt (eller mindre) af årets høst. Jeg tror også, at mange andre i DK vil få problemer, hvis der kun kommer det halve i årsindtægt af, hvad man havde forventet.

Så rigtig mange landmænd vil mangle foder til dyrene, og det vil være svært at skaffe penge til at købe mere foder, som også er blevet dyrt grundet mangel på foder og omkostninger til transport. Det er et stort problem for den enkelte familie, hvis driften skal stoppes eller dyrene sættes ud, men det har mange samfundsmæssige omkostninger, fordi så mange andre mennesker får deres indtægt fra firmaer, der lever af landbruget.

Derfor er din mad så billig

Inden den ”normale” svada om at landbruget får 4-5 milliarder i tilskud kommer (næsten samme beløb som vi bruger på medieverdenen i DK – også til, at du kan læse denne avis), vil jeg prøve at forklare det.

Det er et tilskud, vi som en del af EU har bestemt skal gives til alle marker med de samme ca. 15-1800,- kr. pr ha (en fodboldbane er 0,7 ha). Det er med til, at fødevarerne til forbrugerne er det billigere, og at dem med lav indkomst også har råd til at købe alle slags fødevarer.

Nogle har måske været i Norge og se, hvad ting koster uden tilskud. Tilskuddet er ikke noget, landmanden får i baglommen og kan bruge til tant og fjas, men en indtægt der er en del af det at drive landbrug (lidt ligesom dem der får boligstøtte, så de kan bo rimeligt, selv med lav indtægt). Der følger også en masse miljø- og dyrevelfærdsmæssige krav med for at få pengene, og hvis de krav ikke opfyldes, bortfalder en del af eller hele beløbet. Så som forbruger kan man så glæde sig over billigere fødevarer fra DK med højeste sundhedsstatus på næsten alle parametre.

Dyrevelfærd afhænger af øjnene der ser

Jo, og den med kupering af smågrisenes haler er da noget, jeg har berørt tidligere. Den tager vi en anden gang, men når over 90 % af moderne landmænd bruger triviel tid og penge på at kupere haler, er det for, at en del af grisene ikke senere i livet bliver bidt i de følelsesløse halespidser af de andre grise, med store chancer for at få bylder i ryggen og dermed blive syge og måske aflivet.

Derfor kalder jeg det for grisenes eget bedste, at man klipper det yderste af halen lige efter fødslen. De grise, der har ”politisk” bestemte lange haler, har fire gange så mange bemærkninger for bylder på slagteriet. Vel at mærke dem, der ikke allerede er blevet aflivet hjemme på gården. Så dyrevelfærd er mange ting og afhængig af, hvilke øjne der ser på det.

(Indlægget har også været bragt i forkortet udgave i dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen