Tidlig såning med stor effekt

Det varme vejr og den manglende regn rammer afgrøderne hårdt i hele landet. Men det rammer forskelligt. Det er vigtigt, vi lærer af et år som i år – så vi, om ikke andet, kan høste erfaringer.

20180301baeredygtigt-personale021

Af Alfred Tværsig Olesen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Jeg har i den miljøtilladelse, der hører til min ejendom, tilladelse til at konvertere efterafgrøder – også kaldet chikaneafgrøder – til tidlig sået rug og hvede. Det betyder i lighed med andre tidligt såede arealer, at mine afgrøder faktisk står rimeligt, og jeg ikke skal høste lige med det første.

Forklaringen er planternes roddybde. Ved forsøg udført af Københavns Universitet på RadiMax forsøgsanlæg ved Tåstrup viser det sig, at afgrødernes rødder er meget længere end hidtil antaget. Samtidig er det bevist, at de bliver længere ved tidlig såning – det vil f.eks. sige i første uge af september. For hver to ugers tidligere såning bliver roddybden 40 til 50 cm længere. Det bekræftes af engelske forsøg på Roth Hamsted, og det kan i år tydeligt ses på mine marker.

Tidlig såning af vinterhvede eller rug giver altså større roddybde og for hver centimeter rødderne går i dybden, er der 2 mm mere vand til rådighed. Derfor er roddybden helt altafgørende et tørt år som i år og det betyder derfor meget, at mine planters rødder går 2,5 til 3 m ned i jorden – det giver bare på den sidste meter en gevinst på 200 mm vand og en forskel på en afgrøde i trivsel eller mistrivsel.

Samtidig er der en anden gevinst – rødderne fjerner næringsstoffer i hele dybden – i hele vækstsæsonen. Der skal ikke rodes i jorden når de forhadte efterafgrøder skal væk og vårafgrøder skal sås, som reglerne foreskriver i dag.

Ved forsøg måler forskerne ofte efter næringsstoffer i jorden i en meters dybde – det giver et helt forkert billede. Man måler jo så at sige midt i processen. Der skal måles under roddybden – og ved tidlig sået vintersæd vil det sige i 2½ til 3 meters dybde – og målinger i den dybde viser, at planterne så at sige har spist op – der er ikke næringsstoffer tilbage, der kan udledes.

Resultatet af disse mange videnskabelige forsøg og erfaringerne i praksis må betyde, at ministeren/de bestemmende embedsmænd lærer af virkeligheden og administrativt ændrer bekendtgørelsen om efterafgrøder, så tidligt såede vinterafgrøder kan tælle med – til glæde for både miljøet og landmanden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen