Markager taler mod bedre vidende og sig selv

Det bliver sværere og sværere for professoren at få forskellige påstande til at passe ind i sin egen politisk besluttede konklusion, mener Vagn Lundsteen, som her kommenterer debatten om iltsvind

vagn-i-mark-sommer-13

Af Vagn Lundsteen, direktør i Agrobalance, Tempelvej 32, Vipperød

Professor Stiig Markager udtaler til Jyllands-Posten, at der skal en kraftig reduktion af kvælstof til for at komme iltsvind til livs. Men Stiig Markager er oppe mod både fakta og sig selv.

For det første har der alle dage været iltsvind i havene. I Østersøen har man fundet dokumentation for iltsvind flere tusinde år tilbage og jævnligt efterfølgende. Aktuelt er der store mængder blågrønalger på vej fra Østersøen ind på de danske badestrande, som igen vil medføre iltsvind, når de rådner.

Kvælstof fra landbruget er uden betydning

Blågrønalger opstår, når der ikke længere er nitrat i vandet, da blågrønalgerne er selvforsynende med kvælstof.

Det har stort set ikke regnet i tre måneder. De indre farvande er ikke blevet tilført nitrat gennem dræn og vandløb. Det kan derfor ikke være kvælstof fra landbruget, der er skyld i iltsvind. Den nitrat, der er udvasket i den våde vinter, befinder sig ikke længere i de danske farvande.

Jeg har, ved gennemgang af mere end 400.000 vandprøver fra næsten tredive år, konstateret, at det er, når fjordene løber tør fra nitrat, at iltsvindet opstår.

Stiig Markager har tidligere hævdet, at cirka 96 procent af kvælstoffet ligger i de øverste 20 cm bundsediment.

I de indre fjorde er der mere end 20 cm sediment. Når 96 procent af kvælstof som organisk kvælstof ligger på bunden af fjordene, hvad skulle det så hjælpe at reducere de sidste 4 procent med en tredjedel?

Ingen miljøskade

Den 3. februar 2016 opstod der brand på Fredericia Havn. I den forbindelse løb cirka 4.750 tons kvælstof ud i Lillebælt. Stiig Markager lavede en rapport, hvor han hævder, “at kvælstofudslippet den 3. februar 2016 havde et meget betydeligt omfang, som medfører en risiko for alvorlige miljøeffekter i det marine miljø”.

Den 8. juni 2018 udtaler Fredericia Kommune, efter modtagelse af rapport fra DHI, at “Fredericia Kommune vurderer, at udledningen af ca. 2.755 tons kvælstof (total N) til Lillebælt den 3. februar 2016 og de efterfølgende dage ikke udgør en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i nær fremtid”. Endnu en gang frikendes kvælstof for at have en negativ effekt på vandmiljøet.

Mindre urenset spildevand hjælper

Hvis man undersøger, hvor de danske vandmiljøplaner har haft en positiv effekt på vandmiljøet, for eksempel i Roskilde Fjord, så skyldes forbedringerne hver gang en reduktion i tilførsel af urenset spildevand. Ikke et eneste sted kan det dokumenteres, at en halvering af landbrugets nitratudvaskning til vandmiljøet har haft en positiv effekt.

Ved gennemgang af næsten en million vandanalyser i 2012 fandt jeg ingen sammenhæng mellem høj nitratudvaskning fra landbruget og efterfølgende iltsvind i de danske farvande. Tværtimod var der en tendens til det modsatte.

Dog har de klimatiske forhold, som varme og manglende blæst, langt større betydning for iltsvind. Det er farligt at lave entydige konklusioner omkring kvælstof og iltsvind, uanset hvilke teorier man hælder til.

Et internationalt panel af forskere vurderede allerede i slutningen af firserne, at den danske vandmiljøplan ville være spild af penge og i bedste fald uden virkning på vandmiljøet. Desværre fik de ret.

Kvælstof-reduktioner har kostet dyrt

Det har allerede kostet danske landbrugsfamilier mere end hundrede milliarder kroner at reducere kvælstof.

Stiig Markager er en teoretiker, der sidder med en politisk besluttet konklusion, som han prøver at få forskellige påstande til at passe ind i. Det bliver sværere og sværere.

For virkeligheden er ikke, som Stiig Markager gerne vil have os til at tro.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen