”Med Landbrugspakken blev det stillet os i udsigt, at der ville ske et paradigmeskifte i reguleringen af landbruget, men i stedet kommer der flere og flere modelberegnede tiltag, der gør reguleringen af dansk landbrug endnu mere bureaukratisk og uigennemskuelig”, siger Maiken Bak Jensen, der er jurist i Bæredygtigt Landbrug.
Det er de obligatoriske krav om målrettede efterafgrøder, der ikke er indrettet på en logisk måde og vil reelt være virkningsløse.
”Som vi ser det, betyder en målrettet regulering, at der foretages målinger og der reguleres på baggrund af faktuel viden og ikke modelberegnede indsatser. Det er flere gange påvist, at modellerne der anvendes, ikke afspejler den virkelighed, der er derude, når der foretages faktiske målinger i modelområdet”, forklarer hun.
Hun peger på, at grundvandet er i en god tilstand, og der har siden VMP I været en positiv nedadgående tendens for eksempelvis nitratkoncentrationen i den del af grundvandet, hvor der måles nitrat.
”Vi er skeptiske, når der udstedes ordninger, som med de målrettede efterafgrøder, der er baseret på skrivebordsudregninger. Det er ikke holdbart at finde og løse teoretiske udfordringer i vandmiljøet igennem modelberegninger, hvor tesen fortsat ikke kan bekræftes ude i virkeligheden”, forklarer Maiken Bak Jensen.
Lovlighed er tvivlsom
Den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller viste, at der er en række fejl i modellerne. De bygger på en tænkt sammenhæng mellem lysdæmpning og N-begrænsninger (som et udtryk for klorofyl a koncentrationen). Forskerevalueringen konkluderer dog, at sammenhængen er videnskabeligt forkert og lysdæmpning herudover ikke er interkalibreret. Ålegræs bruges i vandplanerne som indikatorart, men hele artsfamilien, som ålegræs er en del af, bør bruges som indikatorart. Havde man gjort det, så ville man formentlig allerede have opnået målopfyldelse en række steder.
Evalueringen peger på, at der er en række steder, hvor selv 100 % reduktion af landbaseret N, ifølge modellerne ikke vil resultere i opnåelse af god økologisk tilstand. God økologisk tilstand bør endvidere vurderes om sommeren. Alligevel bygger vandplanerne på årsgennemsnit i N-tilførsel og ikke sæsonudsving. Forskerevalueringen slår fast, at fokus på både N og P vil øge fleksibiliteten og føre til mere omkostningseffektiv styring af næringsreduktion på disse områder.
Forskerevalueringen betyder, at modellerne ikke kan danne baggrund for en så indgribende regulering, som de obligatoriske målrettede efterafgrøder uden kompensation er. Et indgreb i ejendomsretten af denne karakter er ekspropriation, og vi finder det desuden yderst tvivlsomt, om dette indgreb overhovedet kan betragtes som en lovlig ekspropriation.
”Kravet om 2750 ha ekstra obligatoriske efterafgrøder er at gå i ekstremt små sko og naturvidenskabeligt giver det ingen mening. Men nu skal der sidde embedsmænd og skrive bekendtgørelser. Så skal der sidde nogle mennesker, som skal finde ud af, hvem der skal have de her efterafgrøder, hvor giver de mest effekt. Til sidst skal den enkelte landmand ændre sine markplaner og indberetninger”, siger Maiken Bak Jensen, der mener, at det er et kæmpestort apparat at sætte i gang for 2750 ha efterafgrøder.
Hun henviser til et eksempel Bæredygtigt Landbrug skrev om forleden, hvor en landmand skal etablere 0,01 hektar, der i bedste fald vil fjerne 250 gram nitrat i rodzonen. Det er ikke ligefrem afbureaukratisering.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
