Afgifter kvæler generationsskifte

Det er trist, når afgifter og rammevilkår er med til at forhindre driftige unges landbrugsdrømme, mener Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

img_0211

Bæredygtigt Landbrug var med, da Danske Landbrugs- og Fødevarejournalister forleden afholdt generalforsamling. Forinden selve generalforsamlingen var inviteret tre oplægsholdere med henblik på debat og temamøde. En investorrådgiver, en ung landmand og en landbrugsdirektør i en kreditforening.

Alle kom med hver deres bud på landbrugets fremtid – særligt med fokus på generationsskifte.

Låner gerne til landbruget

”Vi vil gerne være landbrugets samarbejdspartner i dag, og vi vil også gerne være det i morgen”, lød et af kernebudskaberne fra Poul Erik Jørgensen, der er landbrugsdirektør i Nykredit.

Han var den første oplægsholder, der fik mikrofonen, og han benyttede muligheden til at prise samarbejdet med landbruget.

”Vi vil både være med i gode og dårlige tider. Når der sker et generationsskifte i landbruget, ønsker vi at videreudvikle forretningen med landbruget”, lød det.

Velviljen gælder ifølge Poul Erik Jørgensen også alle de følgeerhverv, som landbruget skaber grobund for.

Politiske forhindringer

Fra en ung landmand, Thorbjørn Kofoed, der er talerør for mange ligesindede gennem sit arbejde i LandboUngdom, er det nogle helt konkrete udfordringer, som bliver fremhævet.

”Politisk kan der ændres ved et problem, som LandboUngdom har påpeget flere gange. Det drejer sig om tinglysningsafgiften. En ung landmand, som har sparet en halv eller en hel million kroner op til sin virksomhed, kan bruge hele den opsparing på advokater og ejendomsmæglere”, lyder det fra Thorbjørn Kofoed.

Sælgerpantebrevet er fuldstændig vanvittigt, mener LandboUngdom. Når der endelig er en landmand, som vil give en gård videre, skal han beskattes fra dag et for hele det beløb, han sætter på spil. Det hæmmer incitamentet for generationsskifte i landbruget.

Fremragende investeringsforudsætninger

”Når nogen vil investere penge, så skal de da gøre det i et land som Danmark. Vi har et overskud på betalingsbalancen. Meget lav offentlig bruttogæld. Vi har sågar jordpriser, der ikke har ændret sig en lang årrække,” lød det positivt fra Paul-Christian Kongsted fra AgroCura.

Han fortsatte med at fremhæve Danmark som et af de bedste lande overhovedet at investere penge i. I Danmark er der nemlig et relativt stærkt økonomisk afkast på landbrugsjord.

Investorrådgiveren mener derfor, at det ikke er penge og kapitel, der mangler. Det handler om at skabe fokus på afkastet i forretningen – det gøres efter hans overbevisning bedst gennem journalister og investorrådgivere.

Ret og rimelighed

Bæredygtigt Landbrug mener, det er vigtigt at sikre ens rammevilkår for danske landmænd – uanset generation. Afgifter og særlige politiske regler skal ikke være afgørende for, om driftige landbrugsvirksomheder klarer sig på markedet.

”Generelt er det i Danmark ekstremt svært at overtage en ejendom eller starte op selvstændigt på grund af rammevilkår og afgifter. Man er tvunget til at lave selskaber og andre konstruktioner for, at unge landmænd kan blive en del af landbruget. Og det er trist, det skal være sådan”, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Peter Bohsen Jensen.

Bøvlede regler og bureaukrati er ikke vejen, når vi skal sikre vores vigtigste erhverv – som i øvrigt er et af de mest effektive i verden.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen