Tidligere landboformand: Med BL får man den rene vare!

66-årige Johannes Nielsen er ved at forberede sig på pensionistlivet. Friheden har altid trukket i ham – selv om den er blevet noget begrænset med tiden…

johannes-1

Engang var han formand for Søhøjlandets Landboforening. I dag er han et engageret medlem af Bæredygtigt Landbrug.

Johannes Nielsen, snart 67-årig landmand fra Labing ved Harlev vest for Aarhus, er såmænd stadig medlem af den lokale landboforening. Men i dag respekterer han i endnu højere grad BL, der i modsætning til foreningerne i Landbrug & Fødevarers regi ”ikke fedter sig ind i for meget og derfor heller ikke lader sig købe”, som han formulerer det.

Det hele er flettet sammen i toppen

”BL er for mig den rene vare. Man lægger sig ikke ned, og man melder fagligt og sagligt ud uden at skulle veje hvert et ord på en vægtskål”, siger Johannes Nielsen.

”L&F’s formand Martin Merrild kan jo stort set ikke sige noget, fordi der er så mange at tage hensyn til i dét system. Ikke engang når der er store udfordringer i forhold til Danish Crown – nu hvor der er mange dages forsinkelser på afhentning af slagtesvin og utilfredshed med prisafregningen – kan landmanden få hjælp i den lokale landboforening, fordi i toppen er det hele flettet sammen, og alle retter ind nedefra, når der kommer paroler oppefra. Nej, det er håbløst at slå i dén dyne. BL har ingenting i klemme og kan derfor komme med klare udmeldinger”, tilføjer han.

Overtog gården for et år siden

Labinggård tager sig smuk ud sådan en solrig sommerdag – selv om også Johannes Nielsen fastslår, at han ligesom så mange kolleger nu hellere ville have noget regn.

Det er kun et år siden, at han og hustruen Birgit flyttede ind på matriklen – efter at Birgits bror, som ejede gården, pludselig faldt død om. Birgit er hjemmegående og født her på gården.

Stor udvikling i antallet af hektar og ejendomme

Johannes Nielsen voksede op i et 50 tønder land stort landbrug ved Tranbjerg syd for Aarhus og gennemgik forandringen fra dreng til mand, da familien senere var flyttet til Rohdelund ved Galten.

Da han startede op som selvstændig for over 40 år siden, havde Johannes knap 60 hektar jord og en enkelt gård ved Galten. I dag driver han og ældstesønnen Nikolaj 550 hektar hvede, vinterbyg, vårbyg og raps og er indehavere af fem bedrifter plus et hav af udlejningsejendomme. Alene de seneste fire år har de to bygget 14 huse, hvormed man er oppe på over 50 lejemål.

Familien Nielsen beskæftiger fire fuldtids håndværkere, som ikke kun går til hånde, når der er blevet købt og udstykket grunde i de omkringliggende landsbyer – men som også hjælper til på selve landbrugene. Johannes producerer ligeledes 17.000 slagtesvin om året fordelt på to matrikler.

”Det er da gået meget godt. Det var vel kun under finanskrisen i 2008/2009, jeg havde underskud”, som Johannes Nielsen siger det.

Ændringer på bedriften

I denne tid er han ved at forberede sig på den pensionisttilværelse, som han og Birgit skal nyde her på Labinggård. Læhegnet på den anden side af vejen er blevet væltet, dog har han beholdt de majestætisk tronende egetræer i vejsiden. Nu skal en af laderne efter planen fjernes, og med tiden skal nogle af bedriftens øvrige bygninger formentlig bruges som lagerfaciliteter eller boksleje.

”Vi skal sådan langsomt få det hele derhen, hvor vi kan se os selv som pensionister på stedet. Så må Nikolaj tage mere og mere over med alt det, vi går og roder med. Foreløbig har han rigeligt at se til, også med et fuldtidsjob som økonom i Seges”, siger Johannes – som udover Nikolaj bosiddende på Rohdelund har datteren Signe og sønnen Simon.

”Foreningen til fremme af respekt for Grundloven”

Friheden har altid trukket i Johannes:

”Den er nu blevet noget begrænset med tiden, dén frihed. Men jeg kan godt lide selv at bestemme og at tilrettelægge arbejdsdagen, som jeg synes”, siger han.

Han kan se tilbage på et langt liv i landbrugets tjeneste. En tilværelse, der pludselig blev truet af alverdens indgreb og reguleringstiltag – bl.a. den berømte bræmme-ballade – med det resultat, at han i sin tid var med til at stifte og også blev formand for ”Foreningen til fremme af respekt for Grundloven”. Da foreningen ophørte, blev formuen på godt og vel 50.000 kr. overdraget til BL – der lige siden har haft Johannes Nielsens opbakning.

Landmanden skal kompenseres ordentligt

”Systemet har desværre ingen respekt for, at unge landmænd knokler og gældsætter sig, mens man udhuler deres forretning uden at give dem en rimelig erstatning”, siger Johannes Nielsen.

”Jeg anerkender fuldt ud, at samfundet engang imellem vil noget andet, end jeg vil – og at demokratiet vælger at gå andre veje end det, der er i landbrugets interesse. Sådan er det. Men jeg anerkender ikke, når man så ikke vil betale prisen for det. Tager man landmandens jord, eller forhindrer man ham i at udføre sit hverv, må man kompensere ham”, lyder det.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Scroll to Top