Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev
Som professionel naturplejer gennem mange århar jeg levet godt i, med og af naturen med Anguskvæg og robuste småheste, der har afgræsset og dermed plejet ca. 400 ha naturarealer i Hanherrederne i Nordjylland. Det er sket uden anmærkninger fra dyrlæge eller tilsyn – og dyrene stortrives.
Men en anmeldelse fra Hestens Værn i Hørsholm om to ponyer, der gik i en indhegning ved golfbanen i Fjerritslev uden læskur, men med naturligt læ og tørt leje, har ført til besøg af politi og kredsdyrlæge – og nu en retssag.
Den 14. feb. 2018 kl. 09.00 ankommer politi og kredsdyrlæge. De præsenterer en anmeldelse om de 2 ponyer, men bliver noget overraskede over, at vi havde yderligere 160 heste og 130 anguskvæg, der også udelukkende havde skovarealer med tørt leje til rådighed og ingen læskur. Det skyldes en tidligere dispensationsansøgning.
Jeg fremviste straks en kopi af dispensationsansøgningen om udeladelse af læskur dateret 9. feb. 2009 samt kontrolrapport af bedriften 6. feb. 2014, som viste, at kontrollanterne efter andet besøg godkendte dyrenes læ forhold.
Yderligere dokumentation var dateret 12. maj 2015, hvor fødevarestyrelsen anmodede om yderligere oplysninger til dispensationsansøgningen fra feb. 2009.
De oplysninger de bad om, var de samme, som kontrolrapporten fra 2014 beskrev, så derfor sendte jeg en kopi af den kontrolrapport med en kommentar om, at hvis der manglede oplysninger, måtte de kontakte os igen.
Vi har ikke hørt fra fødevarestyrelsen siden og regnede derfor med, at styrelsen accepterede vores måde at holde dyr på – altså uden læskur.
Ovennævnte sagsakter ønskede politi og kredsdyrlæge ikke at respektere.
Efter mit ønske endte sagen så i retten.
Dommen blev afsagt i retten i Hjørring efter retsmøde den 18. juni i år med en bøde på kr. 20.000 for manglende læskure og påbud om at køre frisk drikkevand ud til dyrene. Dyrene har altid haft adgang til rigeligt drikkevand igennem naturlige vandhuller, hvilket er den mest gængse vandforsyning på fjerntliggende naturarealer.
Forud for retssagen havde jeg den 15. feb. anmodet fødevarestyrelsen om en hurtig afklaring af min dispensationsansøgning fra 2009 – uden resultat. En anmodning om aktindsigt blev også afvist med henvisning til, at dispensationsansøgningen ikke var færdigbehandlet. Det lykkedes senere at få aktindsigt, som viste, at der i dec. 2015 var lavet et udkast til at give os den ønskede dispensation.
Sagen er herefter aldrig blevet ekspederet. Denne manglende ekspedition er altså udslagsgivende for hele sagens forløb
Er det et retssamfund værdigt?
1. Fødevarestyrelsen bruger over 9 år på at ekspedere en ansøgning, som ikke er færdigbehandlet endnu – uden de har kontaktet mig i den periode.
2. Anklagemyndighederne nægter at udsætte en retssag, indtil Fødevarestyrelsen har færdigbehandlet den for sagens udfald afgørende dispensation.
Der er vel i parentes bemærket grund til at rose anklagemyndighederne for hurtig sagsbehandling på godt 4 måneder, set i forhold til de godt 9 år dispensationsansøgningen hidtil har taget uden endelig afgørelse.
Kravene om læskure på skiftende naturområder med godt læ og mange muligheder for tørt leje er ikke relevant i en dyrevelfærdsmæssig sammenhæng, og krav om udkørsel af vand er helt overflødig, når der er naturlige drikkesteder.
Men kravene hænger måske sammen med den meget betænkelige sammensætning, som både Det Dyreetiske Råd samt Det Veterinære Sundhedsråd har. De to råd, der rådgiver ved lovgivning og udtaler sig om dyrevelfærd, består næsten udelukkende af folk uden praktisk erfaring. Blandt rådenes medlemmer findes der personer, der er store fortalere for ulvens hærgen og skambidning af vores husdyr.
Når man selv har oplevet ulveangreb på ens besætning og set, hvordan de dyr der er hegnet inde, og i vor varetægt bliver skambidt og har oplevet den vedvarende stresspåvirkning af dyrene – ja, så er det vi er anklaget for en meget teoretisk banalitet i forhold til dyrevelfærd. Der er jo absolut ingen af mine dyr, der har lidt overlast – men nogle bureaukratiske regler, som jeg var i god tro om, at der var givet dispensation for, er blevet overtrådt. Anderledes i forhold til ulveangreb – har I mon set skræmt kvæg eller skambidte får, der går rundt med livmoderen blottet – fordi ulven lige ville have den haps. Det er dyremishandling, så det forslår. Det er de ting bureaukratiet går op i ikke, men det vil ødelægge muligheden for afgræsning og naturpleje i fremtiden.
