Hvorfor ikke holde sig til sandheden?

Det er både bekymrende og pinligt, at en forholdsvis højt placeret embedsmand argumenterer for, at usande og meningsforstyrrende oplysninger skal stå på et faktaark i ministeriets regi

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Som en afsluttende kommentar i min diskussion med afdelingschef Christian Vind, Miljø- og Fødevareministeriet, skal jeg blot konstatere, at det er trist, at afdelingschefen mener, at vi ikke kan blive enige om formuleringen i faktaarket på ministeriets hjemmeside.

Jeg mener helt enkelt, at ministeriet skal holde sig til sandheden.

Christian Vind leverer udenomssnak:

Om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rødvinsindtag.

Om nogle forskeres opfattelse af, at det er nødvendigt at reducere kvælstofudledningerne for at nå EU’s mål.

Om hvorvidt jeg er enig eller uenig med de pågældende forskere.

Det er alt sammen uvedkommende snak. Sagen er, at faktaarkets formulering ”Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet” er i uoverensstemmelse med sandheden. Basta!

Det er både bekymrende og pinligt, at en forholdsvis højt placeret embedsmand argumenterer for, at usande og meningsforstyrrende oplysninger skal stå på et faktaark i ministeriets regi.

Det kan hans minister umuligt stå model til.

(Indlægget har også været bragt i Grovvarenyt. Poul Vejby-Sørensens tidligere indlæg om emnet kan du læse HERHER og HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen