BL inviterer til tre sommermøder

Alle er velkomne, når Bæredygtigt Landbrug byder på landbrugsdebat og forplejning i både Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland

img_20170530_190322

Arbejdet med at sikre ordentlige rammevilkår for dansk landbrug nytter!

Sådan lyder det fra Bæredygtigt Landbrug forud for foreningens tre sommermøder i den kommende tid – hvor der både i Nordjylland og i Sønderjylland samt på Sjælland bydes på såvel givtig landbrugsdebat og hyggeligt samvær som gratis pølser og drikkevarer til alle interesserede.

”Vi begynder alle tre steder med rundvisning og markvandring kl. 17, derefter socialt samvær rundt om en pølsevogn med øl/sodavand/kaffe/te inden de faglige indlæg, som vores ansatte og bestyrelsesmedlemmer står for”, fortæller BL’s formand Flemming Fuglede Jørgensen.

”I år vil emnerne spænde vidt fra de aktuelle politiske forhold til det samlede landbrugs situation efter retssagen om vandplanerne, den juridiske frontlinje, resultatet af vandrådsarbejdet og forventning til naturrådsarbejdet, spørgsmålet om vi har de pesticider, vi skal bruge i fremtiden – og til emnet, hvordan det egentlig går med målinger. Alle indlæg efter devisen: Det nytter”, tilføjer formanden.

Sommermøderne finder sted:

Mandag den 11. juni hos Erik Hjorth, Thustrup, Thustrupvej 2, 9520 Skørping.

Tirsdag den 12. juni hos Jørgen Schultz, Avlscenter Eskegaard A/S, Fjelstrup Landevej 9, 6100 Haderslev.

Onsdag den 13. juni hos Joachim Castenskiold, Borreby Gods, Borrebyvej 41, 4230 Skælskør.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top